JEG må ikke have andre guder end MIG
I en tid med selviscenesættelse, idoldyrkelse og forbrug som underholdning kan moselovens første bud virke lidt pudsigt. For i det senmoderne samfund er der mange dyrkelser, som kan virke ret guddommelige.
Bragt i Jyllands-posten 2009 i en påskeserie omkring de 10 bud.
Af Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
I en tid med selviscenesættelse, idoldyrkelse og forbrug som underholdning kan moselovens første bud virke lidt pudsigt. For i det senmoderne samfund er der mange dyrkelser, som kan virke ret guddommelige. Michael Jackson træder frem af sit skjul og lover en sidste performance og fans dåner af begejstring. En næsten guddommelig rus bølger over stadion, når AGF scorer og det andet hold er fanden selv. I-phone kommer på markedet og 1 år gamle mobiltelefoner kasseres til fordel for det nye ikon. Håbefulde teenagere står i kø for at medvirke i X-factor med drømmen om at blive den nye tilbedte star.
Der driver en stærk individualistisk bølge igennem de vestlige lande båret af bl.a. velstandsstigning og brud med normer og traditioner. Alt er blevet muligt, alt er tilladt og JEG kan vælge frit. Flere produkter på hylderne, et eldorado af sanseindtryk fra tv og internettet, mulighed for at rejse og opleve. Ægtefælde, arbejde og uddannelse kan skiftes i et væk og alt er indtil videre - eller til noget bedre dukker op. Selv min krop, der før var skæbne, kan nu opgraderes med plastickirurgi, i yderste konsekvens kan kønnet skiftes. Samtidig er normer og traditioner brudt op. Ingen linealer eller rettesnore kan anvise den rigtige vej. Selv religionen og tro er sat på spil. Ingen religion eller gud skal fortælle MIG, hvordan jeg skal leve MIT unikke liv. Vi er blevet herre i eget hus og bestemmer selv, hvilke ikoner og livsstile, der er værd at dyrke lige nu. Hvis trykket i det første bud lægges på MIG, får det måske et mere senmodernistisk tilsnit. Det er mig der bestemmer, der er mig der er guddommelig.
I en udpræget MIG-tid, hvor vi kan skifte livsstil og ikoner løbende, kan man spørge, om der overhovedet er plads til eller brug for tro på en gud? Eller er vi netop på vej i en retning, hvor vi får behov for at tro på noget, som ikke hastigt kan verfes væk med en nyere model? For livets frie valgfest har en bagside, vi kan ikke vælge valgfriheden fra. Pilen peger på MIG uafbrudt uanset om jeg kan lide det eller formår valget eller ej.
PT. ser det ud, at vi søger lise i selvhjælpsbøger, lykkepiller og selvudvikling i et fortsat håb om at finde lykken og svaret i MIG SELV. Men spørgsmålet er, om vi på et tidspunkt vil opgive den ensomme rejse og søge ud mod noget andet. Når jeg har stået på MIN scene og ingen klappede, fordi de stod på deres egen scene, vil jeg så opdage et behov for noget, der er større end mig selv?
Fremtiden kan tolkes i to scenarier. Nogle forudser en endnu mere udpræget individualisme, hvor alle relationer bliver flydende og flygtige, og jeg er der lige præcis så længe, der er noget i det for MIG. Hvor mennesker, idoler og tro højst er midlertidige tankstationer i mit liv. Et samfund der i sit ekstrem kan ende som et romerriges fald i MIT øjeblikkelige begær. Andre mener, at vi står på individualismens ekstreme højdepunkt og derfor snart vil begynde at se de første tegn på nye måder at leve på, hvor der er andre værdier end friværdi og vi har behov for fællesskabet. Hvor vi vil søge rolige zoner, traditioner og ritualer. Et mere varigt helle i en verden med alt for mange valg og spørgsmål. Det være sig i folkekirken, buddhismen, spirituelle fællesskaber eller via dyrkelse af varige relationer eller en meningsfuld sag.
Om der er en gud, der har en masterplan for fremtiden, handler om tro. En fremtidsforsker kan i al ydmyghed blot udarbejde en fremtidsanalyse og pege på forskellige megatrends og modtendenser, der står og rusker i vores samfund og vores sind. Hvor vi så reelt lander, handler vel om holdning og handling – og håb om hvilken gud eller guder vi vil dyrke i fremtiden.
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: