
Krig eller hamburgere i Europa i fremtiden?
Chokket over, hvor hurtigt freden kan være truet, vil rykke tidsånden og bevidstheden hos generationer, der stort set kun har oplevet frihed og vækst
Bragt i Århus Stiftstidende marts 2022
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Den 4. maj 1995 hørte jeg sammen med min far Befrielsesbudskabet fra London i anledning af 50 års dagen for de tyske troppers overgivelse i bl.a. Danmark.
Med tårer i øjnene forærede han mig de to lysestager, som hans mor også havde tændt 50 år tidligere, fordi Danmark var frit. ”Dem behøver jeg ikke mere, nu tror jeg på, at det er slut med krig i Europa,” sagde han.
Hamburgerteorien
Ifølge Hamburgerteorien var der også udsigt til fred med udbredelsen af McDonald’s til de fleste lande også bag det tidligere jerntæppe.
McDonald´s ses som et symbol på en liberal markedsøkonomi, hvor man opnår økonomisk vækst via fred og samhandel, ikke via krig.
Historiens afslutning?
I 1992 udgav den amerikanske politolog og professor Francis Fukuyama bogen ”The End of History”, hvor han hævdede, at krige, som den kolde krig mellem Øst og Vest, var fortid.
Med Berlinmurens fald i 1989 ville Øst og Vest begynde at handle med hinanden og deltage i det globale samarbejde. Og det er simpelt hen ikke godt købmandsskab at gå i krig med sine kunder eller handelspartnere.
Krig og billiardkugler
Den samme optimisme var dog ikke til at spore i modsvaret fra hans fagkollega Samuel P Huntington i ”The Clash of Civilizations” fra 1996.
Ifølge hans analyse bliver verden mere og mere usikker, polariseret og konfliktfyldt. Verden er som et sæt billardkugler, der banker rundt i hinanden og får nye kugler og konflikter til at rulle. Og selvom den kolde krig mellem Øst og Vest var tøet op, ville der opstå nye konflikter mellem Nord og Syd i et sammenstød mellem civilisationer.
Vores manglende evne til at forstå andre kulturer samt uempatisk fremfærd vil skabe nye konflikter og krige. Kuglerne vil fortsat trille.
Kriseforståelse
Jeg har fornylig læst professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussens bog ”Krisesamfundet”, som giver et rigtigt godt indblik i krise- og dermed krigsforståelse. Vedby taler om, at man igennem historien nærmest har fremtvunget en krise i form af en krig, der kunne få den politiske feber til at falde, når tingene var kørt op.
Især i en marxistisk tilgang ses krisen som den eneste måde at skabe grundlæggende forandringer på, og derfor kan man længes efter den. Tiden efter den kolde krig har måske ligefrem virket kedelig, fordi de fleste kæmpede om at finde den mest midtsøgende politik. Måske Putin bare har kedet sig?
Højteknologisk krig?
I mit arbejde som fremtidsforsker har krig i Europa sjældent været på dagsordenen.
Nok kan man gøre sig overvejelser om noget vildt og højteknologisk, om dræberrobotter, kunstig intelligens, droner, avancerede cyber-angreb og terrorisme. Eller om en uskyldig legetøjsbil i en park, som bliver udløst som en bombe fra den anden side af kloden. Men for de fleste virksomheder har interessen nok kredset mere om muligheden for økonomiske sanktioner og handelsboycot i forbindelse med aktuelle konflikter som Muhammedkrisen.
Alt andet har virket for usandsynligt i lyset af truslen om en atomkrig. Ifølge den militærstrategiske doktrin MAD (Mutual assured destruction eller gensidigt sikret ødelæggelse) vil det resultere i ødelæggelsen af begge parter, hvis den ene begynder at kaste med atombomber. Hvilket kan være beroligende at tænke på i en tid, hvor Putin rasler med sablerne.
Ukraine et wildcard
Som fremtidsforsker forholder jeg mig vil altid analytisk og nuanceret til fremtiden. Arbejder både med langsigtede udvikling i samfundet de såkaldte megatrends og mulige modtendenser.
Derudover skal man have blik for mulige uventede wildcards, og hvilken effekt de kan have for fremtiden, det være sig Coronapandemien eller Ruslands angreb på Ukraine.
Rykker tidsånden?
Indvarsler russernes angreb et markant brud på årtiers konsensus eller ”burgerbevægelse”? I fald vil det få konsekvenser for Danmark og Europa og for virksomhedernes fremtidige strategi. Forsvarspolitik og fredelig internationale forbindelser vil i hvert fald blive kraftigt opprioriteret både her og nu og i fremtiden.
Der er nok heller ingen tvivl om, at chokket over, hvor hurtigt freden kan være truet, vil rykke tidsånden og i bevidstheden hos generationer, der stort set kun har oplevet frihed og vækst - og at de kunne købe McDonald’s såvel i Moskva som i Kyiv.
Og mon ikke mange andre end jeg vil finde lysestagerne frem og sætter dem i vinduerne den 4. maj med håb om fred i Europa i fremtiden?
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: