
Er demokratiet en klimaudfordring?
Demokratiet kan være for langsommeligt i forhold til at håndtere mere diffuse og usikre udfordringer som for eksempel global opvarmning og klimaudsving
Bragt i Århus Stiftstidende februar 2019
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl
En lille svensk pige på 16 år har indtaget den globale scene som klimastjerne. Greta Thunberg har talt på FN’s klimatopmøde i Polen og det verdensøkonomiske topmøde i Davos og omtales i aviser verden over. Hun begyndte som en enmandshær med et hjemmelavet protestskilt foran den svenske rigsdag, men i dag har bevægelsen, ”Skolstrejk för klimatet”, bredt sig til storbyer i hele verden. De unge angriber de voksne, politikere og verdens ledere for at have svigtet – det handler om vores civilisations overlevelse! Er den svenske Greta et symbol på det sædvanlige ungdomsoprør, eller er det ulmende klimaoprør et tegn på en ny megatrend ind i fremtiden? Og et symptom på, at demokratiet har spillet fallit i forhold til at løse klimaudfordringerne?
Er demokratiet en klimaudfordring? Ja, det mener professor i politik ved Cambridge University David Runciman. I bogen ”Sådan ender demokratiet” fra 2018 hævder han, at demokratiet kan være for langsommeligt i forhold til at håndtere mere diffuse og usikre udfordringer som for eksempel global opvarmning og klimaudsving. For det første er vi blevet hærdede overfor undergangsfortællinger, fordi vi har hørt så mange af dem. For det andet får klimaforandringerne ikke få ordentig tag i os, fordi de er så trinvise og spørgsmålet er, om vi bemærker, hvad vi har gang i, før det er for sent? Men måske endnu mere bekymrende kan demokratiet komme i vejen for de nødvendige løsninger, fordi vi har svært ved at handle beslutsomt, før alle kan se, hvad der er på spil. Måske vi i sidste ende er nødt til at ofre demokratiet for at gøre det nødvendige?
Selvom Runciman ikke ser noget alternativ til demokrati, så spørger han lidt provokerende, om det var bedre med en mere resolut styreform, der hurtigt og med økonomi i ryggen kan tage miljømæssige udfordringer op uden at vente på den langsomme demokratiske proces. Måske er mange politiske spørgsmål simpelthen for komplekse til, at vælgerne kan forstå dem. Bør en eksamen sortere mellem borgere og kun give stemmeret til dem, som har en grundlæggende samfundsviden? Noget der ligger rigtigt langt fra en demokratisk tankegang.
Der er næppe nogen tvivl om, at Greta har ramt en følelse af afmagt, man nemt kan få som borger i forhold til, om verdens politikere evner at samarbejde om at finde fremtidens klimaløsninger i tide. I løbet af ganske kort tid, måske forstærket af en meget varm sommer sidste år, er bæredygtighed og klima blevet et varmt emne overalt i samtaler og i medierne. Hvor folk tidligere lagde deres hjemmebagte boller eller løberesultater ud på de sociale medier, er der nu mere Street Credit i at anbefale grønne produkter, fortælle hvordan man har skåret ned på tøjforbrug, madspild og flyrejser, eller i hvert fald indbetalt klimaaflad for turen til Vietnam. Alt sammen fine markeringer, som de fleste jo godt ved, slet ikke rækker, hvis klodens balance virkelig er ved at tippe. Der skal kollektive løsninger til i form af enten teknologisk udvikling eller afvikling af vores nuværende levevis.
Tør vi tro på, at teknologisk nyudvikling, virksomheders investeringer, forbrugernes valg og politiske beslutninger kan forenes til en ny tro på og tillid til videnskab, eksperters formåen – og politiske beslutninger. Formår vi igen som så mange gange før igennem historien at finde nye teknologiske løsninger, og vil tidsånden blive præget af optimisme over innovative højteknologiske grønne løsninger og re-use systermer, inddæmning, ja ligefrem genanvendelse af C02. Eller vil mistilliden til politikere og virksomheder accelerere og resultere i klimaaktivisme ikke bare i form af egen levevis og talrige klimamarcher, men ligefrem i blokering af lufthavne og motorveje, afstandtagen fra privatbiler og supermarkeder, der tilbyder plasticposer.
Spørgsmålet er: Hvilken tidsånd vil præge fremtiden i forhold til klima? Parlamentariske løsninger eller politisk aktivisme med Greta i spidsen?
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: