Bragt i Århus Stiftstidende oktober 2020

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

De kalder virussen #BoomerRemover, lød en avisoverskrift for nylig.  Et ”sødt” kælenavn, som de unge bruger, fordi Covid-19 primært slår de ældre fra Boomer-generationen ihjel. Corona kaldes også en plage sendt fra Gud for at reparere alle de fejl, som den forkælede Boomer-generationen har begået.

Nu er det ikke alle unge, der ligefrem deler denne kyniske opfattelse, men ikke desto mindre har Corona-pandemien fået et spirende ungdomsoprør frem i lyset: Forældregenerationen har smadret kloden og skabt en usikker fremtid for deres børn. NU siger de unge fra!

Avocadotoast og usikkerhed

En ungdom med masser af avocadotoasts, stimulans og valgmuligheder, men en totalt usikker fremtid. Nogenlunde sådan beskriver journalist og forfatter Joseph C. Sternberg i sin bog The Theft of a Decade det paradoks, som det, han kalder Millennium-generationen, står overfor: Forældregenerationen har nok skabt en verden, som på mange måder er mere tryg, komfortabel og velstående, end den de selv arvede, men de økonomiske udsigter for deres børns fremtid er meget usikre.

Boomers er ifølge Sternberg født i perioden 1946-64 i en verden med stigende velstand efter 2. verdenskrig. Nok har der været kriser, men generelt har velstanden været voksende, og arbejdsmarkedet til at regne ud. Det var til at komme ind på arbejdsmarkedet, købe hus og etablere sig og føle sig nogenlunde sikker på fremtiden.

Finanskrisen i 2008 satte turbo på et globalt, digitalt og konkurrencepræget arbejdsmarked, og det rammer Boomer-generationens børn. Unge kan have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og må springe fra projekt til projekt uden sikkerhed eller udsigt til fastansættelse og dermed personalegoder som pension og forsikring.

Det bliver ikke Williams tur

Boomer-generationen går for at være den mest egoistiske generation nogensinde. De har haft både frihed og tryghed, har overforbrugt, rejst kloden tynd og ført en totalt forfejlet økonomisk politik, der har gjort den økonomiske virkelighed usikker. Og så har de tilmed smadret kloden.

Nu har de unge svært ved at tage det alvorligt, når boomers beder dem udvise solidaritet under Corona-pandemien. Hvorfor de skal udsættes for et nedlukket samfund, arbejdsløshed og få knust deres fremtidsdrømme for at betale for, at Boomer-generationen ikke bliver ”removed” af Corona.

En latent generationskrig kan bryde ud i takt med, at de unge erkender, at der også venter dem en miljøregning, store velfærdsudgifter til de krævende boomere og udsigt til, at William i modsætning til Arne må arbejde, til han bliver måske 80 år.

Ikke betale for Boomer-generationen

Lige før finanskrisen interviewede jeg en lang række unge om deres drømme, og de var svulstige med alt fra stjernekirurg til bare det at blive ”kendt.” Efter finanskrisen var drømmene intakte, men det var suppleret med en stærk konkurrencementalitet; JEG skal bare gøre det bedre end alle de andre.

Nu befinder vi os i en corona-tid, og spørgsmålet er, om og hvordan denne krise vil påvirke de unge. Vil de unge i SoMe-generationen blot blive endnu mere fokuserede på konkurrence og performance, og optimere deres kroppe til at gå i krig med Corona og andre nye mulige vira? Vil de om muligt nægte at betale regningen fra Boomer-generationen og forlange turboskatte på de fede pensioner og for dem utilnærmeligt dyre boliger?

Eller vil de i erkendelse af de mange ældrestemmer, de er oppe imod, ganske enkelt strejke i forhold til at gå den ekstra mil i det forventede rotteræs? Droppe den materialistiske livsstil, flytte i mindre boliger eller i kollektiv, satse på deleøkonomi og kun arbejde det nødvendige – så kan de ældre vist se langt efter mange af de skattebetalte velfærdsydelser.

Mange kalder de unge forkælende, men er de unge ved at vende pilen, så den peger på dig (og mig) boomer? Står vi vitterlig overfor et muligt nyt ungdomsoprør?

Andre artikler om ungdomskultur

Foredrag om SoMe-generationen