Bragt i Århus Stiftstidende juli 2021

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Prøv at bruge støttestrømper, siger lægen til mig. Støttestrømper? Mig? Som om? Min normale læge har ikke tid, så her sidder jeg med en ny ung læge, som hverken kan se mit vakse blik pga. mine munderbinds-duggede briller eller min smarte læbestift også pga. mundbindet. Hun kigger på min alder, mine symptomer og sine statistikker og siger støttestrømper. Det føles ikke særlig personligt og på ingen måde værdigt!

Værdighedspolitik i kommunen

Med en ny lov i 2016 er kommunerne forpligtigede til have en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Med mange nutidsplaner på plads, melder spørgsmålet sig om, hvad fremtidens ældre forstår ved et værdigt ældreliv. Samme uge som det med støttestrømperne holdt jeg foredrag om fremtidens unge vilde ældre til et borgermøde i en større kommune. Mange ældre eller ældre på vej var mødt op og budskabet var klart: Et værdigt ældreliv er, at blive behandlet som MIG og ikke en kategori. Som en deltager sagde det så klart: Kald mig ved mit navn.

Længst mulig i eget liv

De ældre, der er på vej, er opvokset med normbrud og individualisering. De har været vant til at definere sig selv og vælge til og fra i forhold til jobs, ægteskab, forbrug og oplevelser. De holder ikke op med at være Mette eller Paul, lægger deres ansigt i passede ældrefolder og takker for en standardydelse fra det offentlige. De forventer at blive længst muligt i eget liv og leve det gode liv som MIG op i en høj alder.

Steeping

En undersøgelse fra Ældresagen for nogle år siden viser, at langt de fleste ældre mener, at alder er en følelse og vi føler os yngre, end vi er. Det passer fint sammen med aldersforsker på Århus Universitet Suresh Rattan´s betragtninger om, at vi ikke kan forestille os selv ældre end 45 år, for biologisk set har vi faktisk ingen funktion efter den alder. Det kan måske forklare et nyt begreb, der hedder steeping.

Steeping dækker over, at ældre efterspørger stadig flere sundhedsydelser fra det offentlige. Således ser de gennemsnitlige sundhedsudgifter til ældre over 65 år ud til at accelerere. Eftersom ungdomsårgange fra 1950´erne og frem til ca. 1980 er ret store, kan der altså vente voldsomme udgifter til det offentlige i fremtiden.

Kroppen kender din alder

Det bringer mig igen tilbage til det med støttestrømperne. En ”morsom” vittighed lyder, at hvis du er over 50 år og vågner en dag uden smerter, så er det fordi, du er død. Sagen er vel, at uanset hvor ungdommelig, man føler sig, spiser sundt eller fræser rundt på villavejene i lycra, så kender kroppen ens biologiske alder. Der støder små ting til, lidt smerter her, lidt generede øjne der, som mine venner og jeg har talt om; man fejler oftere og oftere bare ”alder”. Men hvis vi føler os unge indeni, skal kroppen ikke gøre løjer. Derfor styrter vi måske til lægen med småskavanker, vi ikke vil finde os i og bliver stødte, hvis lægen henviser til statistikker og alder.

Corona-sofa

Efter mit lægebesøg surfede jeg rundt på doktor-nettet efter ømme underben og speedede op, da der var enkelte afvigelser i mine blodprøver. Faktiske nåede jeg at fejle mange farlige ting og mødte op som en anden professor google hos min ”egen læge,” nu heldigvis tilladt uden mundbind og med knaldrød læbestift. Hun var dog ikke bekymret over noget som helst på mine vegne og sendte mig ikke videre til nye dyre undersøgelser på steepingmåden. Faktisk påstår hun, at jeg frisk som en havørn, men bare bør se at komme over min corona-senfølge, som hedder lidt for meget sofa og dyrke noget mere motion imod lidt urolige ben. Faktisk et helt igennem ordentligt, individuelt og værdigt lægebesøg – lige indtil også hun sagde, at det måske kunne hjælpe med støttestrømper.

Foredrag om fremtidens unge vilde ældre

Foredrag om kravene til den offentlige sektor i fremtiden