Oplevelsen af tvivl
For en fremtidsforsker er tvivlen i virkeligheden det ypperste redskab i fremtidsforskerens værktøjskasse. Tvivlen om hvilke tendenser, der vil veje tungest i fremtidens vægtskål.
Bragt i fremtidsavis udgivet af Eksperimentariet 2008
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
For en fremtidsforsker er tvivlen i virkeligheden det ypperste redskab i fremtidsforskerens værktøjskasse. Tvivlen om hvilke tendenser, der vil veje tungest i fremtidens vægtskål. Når vi bevæger os ud i fremtiden, forlader vi nutidens dokumentation og statistiske analyser og må stort set alene med fornuftige ræsonnementer opbygge de stærkeste udviklingstendenser i samfundet for de næste 10-20 år – de såkaldte megatrends. Men for at gøre forvirringen endnu større: For hver gang, der eksisterer en megatrend, må vi lade tvivlen råde igen og holde muligheden åben for en modtendens.
Nok så mange ræsonnementer kan tale for, at verden bliver mere og mere global, men der findes faktisk lige så fornuftige argumenter for, at verden bliver mere glokal. Globaliseringen kan blive for voldsom med for mange muligheder og negative konsekvenser som terror og SARS og måske vil vi derfor i stedet vælge det sikre og enkle lokale i det globale udbud: Glokalisering.
Som et andet eksempel kan det synes næsten åbenlyst, at vi bliver mere og mere individualistiske i den vestlige del af verden. Men hvem kan afvise, at vi om 10-20 år har fået nok at være os selv, når vi igen og igen står på en ensom scene uden publikum. Vil vi da søge nye fællesskaber og ny spejling hos de andre?
Der findes en stribe af relevante megatrends til at spå om fremtidens samfund, men tvivlen står altid vagt ved havelågen med en modsatrettet udviklingstendens.
Indimellem kan tvivlen være så stor, at det kan give anledning til stor debat om, hvad der er megatrend og hvad der er modtendens. I en lang række processer i forskellige virksomheder, organisationer og i uddannelsessystemet har det vist sig, at der hersker stor uenighed og tvivl om en megatrend/modtendens, vi kan kalde et rationelt samfund sat overfor et følelsessamfund. Det centrale spørgsmål er: Vil vi om 10-20 år fortsat og måske i endnu højere grad leve i et samfund bundet af rationalitet, ekspertise og troen på den videnskabelige analyse og dokumentation? Et samfund hvor Danmark skal leve af kreativ science, den ypperste viden og højteknologi, og hvor centrale kompetencer bliver ekspertise, hardcore kompetencer og konkret brugbar viden. Mennesker er drevet af sund fornuft og rationelle kalkuler i såvel køledisken som i et pay performance forhold til deres arbejdsplads og i forhold til søgen efter viden og aktivitet i deres fritid. Mange tegn i tiden taler for denne udvikling i konkret form med pisa-undersøgelser, LEAN management, karakterer på nettet og prisbaskere i Bilka.
I dette scenarie vil et experimentariums succeskriterium måske være, om det evner at formidle de nyeste teknologiske landvindinger indenfor solcelle- eller nanoteknologi på en inspirerende og udbytterig måde.
Her overfor står en påstand om, at vi er på vej ind i et følelsessamfund, hvor fornuften om ikke forsvinder, så dog indtager en mere marginal betydning i forhold til, at livet skal føles godt. Da vi for ca. 50 år siden trådte ind i informationssamfundet, forlod vi industrisamfundets meget stringente logik med muskler, samlebånd og fysiske produkter til fordel for et samfund drevet af hjernen, bearbejdning af viden og snilde tekniske løsninger. Det blev vigtigere at kunne regne den ud på arbejdsmarkedet og som forbruger. I disse år overtager maskinerne (igen) mange informationsjob, eller vi outsourcer jobbene til lande på den anden side af kloden med et let stryg med musen. Påstanden er, at vi derfor i fremtiden skal leve ikke af hjernen, men af hjertet. Altså det særlige menneskelige – det kreative og empatiske, som ikke kan outsources. Kald det drømmesamfund, oplevelsesøkonomi eller et følelsessamfund. Kært barn har allerede fået mange navne. I et sådan samfund bliver det vigtigt at mestre føleriet og udvikle sin kreativitet og samarbejdsevne og mennesker vil forvente oplevelse, udlevelse og eventyr i supermarkedet, på arbejdspladsen og i de kulturelle tilbud.
I dette scenarie vil vore forventninger til et experimentarium være bredere og mere forskelligartede, når vi møder op med vore børnebørn i hånden. Måske vil vi lade dem hoppe lidt med månens tyngdekraft eller måske vil vi straks tage de udleverede 3D-briller på og gå en virtuel tur i den menneskelige krop eller i gladiatorernes gamle Rom.
Tydelighed fremmer forståelsen og det kan virke lidt rigidt at stille et rationelt ekspertisesamfund så skarpt overfor et følelsesmæssigt innovationssamfund. Ikke desto mindre, er tvivlen tydelig på arbejdspladser og i uddannelsessystemet. Hvad skal vi leve af i fremtiden? Hvilke kompetencer bliver vigtige. Hvordan ruster vi vores børn bedst muligt til fremtidens samfund. Skal de geares med hardcore kompetencer og testes og måles i ensartede standarder eller skal de lære at mærke efter, følge kreative smuthuller og have sociale kompetencer som det primære. Skal virksomheder satse på snilde effektive løsninger og holde hårdt på priskonkurrencen, eller skal der kæles for produkterne med historier om lykkelige høns, sportssko med vinderfølelse og glade grise, der smager bedre, som Føtex tilbyder i en af sine seneste ugeaviser. Er der en følelsesmarginal at hente? Og skal en kulturinstitution som Experimentariet satse på virkelig viden, videnskabelig dokumentation og noget, der forsøger at opgradere den enkeltes naturvidenskabelige ram, eller skal det hele slippes løs i en overflod af oplevelser, der kan konkurrere med populære tv-programmer, kunstige skibakker og oplevelseslande, der vælter frem i Danmark i disse år.
Samfundet udvikler sig stærkt og med en accelererende hast, og det bliver formentlig endnu sværere at give sikre svar på udviklingstendenserne fremover. Derfor bliver det endnu vigtigere at finde metoder til at håndtere en usikker fremtid og i det hele taget evne at holde fremtiden og tvivlen åben. Den vigtigste kompetence bliver måske at ruste vores børn til at leve med forandring, at give dem et indre anker og en indre styrke til at kunne og turde reflektere og måske ligefrem nyde tvivlen.
Måske er det det, en institution som Experimentariet skal satse på i fremtiden. Nok kan der i en vis udstrækning sættes streger uden videnskabelige analyser, men mere viden åbner også veje for nye hypoteser og innovative aspekter. Så måske kan den ypperste opgave være at formidle det hele på en måde, der giver den særlige gave, det er, at få den herlige oplevelse af tvivl!
Det gode råd: Godt råd fra en fremtidsforsker: Lad tvivlen råde og lær at nyde tvivlen! Samfundet udvikler sig i accelererende hast og der kan ikke gives skudsikre svar på morgendagens samfund. Derfor skal vi lære at mestre tvivlen, navigere i perspektiverne og reflektere over livets mystiskhed igen og igen.
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: