Wildcards og grå næsehorn – få styr på fremtiden!
Udviklingen accelererer og livet bliver som at gå i kviksand. Derfor er fremtidsforskning et godt værktøj til at kapere fremtiden
Bragt i Århus Stiftstidende maj 2022
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Den stærkeste megatrend er acceleration hævder sociologen Hartmut Rosa, og det lyder jo rimeligt langhåret på en almindelig tirsdag. Men de fleste kender nok fornemmelsen af, at alting forandrer sig hurtigere og hurtigere.
Som at gå i kviksand
Bedst som man har indrettet sig med arbejde, bolig, parforhold og udsigt til 2 skønne uger på Kreta, bliver man fyret, boligrenterne stiger, kæresten skrider og lufthavnen er lukket pga. en lille latterlig virus.
I dagligdagen, skal man oftere og oftere opgradere sin computer, forholde sig til evige ”breaking news” i medierne og stråle af omstillingsparathed.
Acceleration som megatrend betyder, at ikke nok med, at verden hele tiden forandrer sig, den gør det også i et stadig hastigere tempo.
Allerede for en del år siden forudså sociologen Zygmunt Bauman, at vi ville opleve, at de faste holdepunkter kom på hjul og ville forsvinde igen, før man kunne nå at overveje og handle på situationen. Livet kunne føles som at gå i kviksand, og ”man kan ikke slå rødder i kviksand, ”fastslog han.
Megatrends
I 20 år som fremtidsforsker har jeg forsøgt at følge udviklingen professionelt. Holdt øje med de vigtigste megatrends og modtendenser, som påvirker ”tidsånden”, dvs. hvordan flest muligt mennesker tænker og handler.
Megatrends er de lange linjer, som peger 10, 20 år eller længere ind i fremtiden. Det kan være individualisering, dvs. at vi bliver mere MIG-orienterede end gruppe-orienterede. Overgangen til et følelsessamfund, hvor vi mærker efter i maven fremfor at træffe ”fornuftige valg”. Eller det forhold, at verden bliver mere global med samhandel, og fordi vi forbindes digitalt.
Modtendenser
Herover står en række modtendenser, der kan vende udviklingen over tid eller ved en uset begivenhed.
Ved at diskutere både megatrends og modtendenser og evt. kombinere dem i fremtidsscenarier kan virksomheder og organisationer forberede sig i forhold til fremtidens borgere, kunder og medarbejdere.
Så langt så godt, men som nævnt kan en begivenhed vælte et ellers nok så velgennemarbejdet fremtidskorthus. Det er det, der kaldes wildcards.
Wildcards
Indenfor de sidste 2 år har vi oplevet 2 dramatiske wildcards i form af coronapandemien og Ukrainekrigen.
Et wildcard er det, vi ikke har forudset. Det er noget usandsynligt, som sker nærmest over en nat og laver om på vores virkelighed. Dermed er der ikke mulighed for gradvis tilpasning.
Da Corona ankom til Danmark, blev mange sendt hjem for at arbejde eller blive undervist, de ældre forskanset på lokalcentret og lufthavnen lukket.
Tilsvarende har Ukrainekrigen på kort tid bragt mange flygtninge til Europa og atomtruslen synes at ligge som en ond sky over os. Freden i Europa blev brudt en kold vinternat.
Grå næsehorn
Som om, det ikke var nok, begynder der også at rende flere og flere grå næsehorn rundt. De grå næsehorn vælter os ikke pludselig omkuld, her har vi faktisk en chance for at spotte dem i tide og finde en strategi til at takle dem. Problemet er blot, at det er vi i følge den politiske analytiker Michele Wucker ikke særligt gode til.
Et gråt næsehorn er en stor og åbenbar fare, som vi længe har kunne se i horisonten. Vi vidste, at den ville angribe os med rasende styrke på et tidspunkt. Vi stod bare stille og ignorerede det. Derfor vokser udfordringerne og trænger os op i en krog, hvor vi selv må accelerere forandringerne med et.
Wucker nævner klimaet som den store udfordring, men også mangel på arbejdskraft. Jo, virksomhederne er kommet i gang med mange klimatiltag, men havde vi handlet før, havde prisen måske været knap så høj.
På samme måde må virksomhederne i hast udvikle en seniorpolitik for at fastholde de ældre medarbejdere, fordi der ”lige pludselig” ikke er nok af de berømte ”hænder”. Et strategisk kig i befolkningsprognosen langt tidligere ville have fortalt den åbenlyse historie, at vi bliver ældre og ældre og ikke har født tilstrækkeligt med børn til at tage over på arbejdsmarkedet.
Vend dig mod bølgerne!
Hvad kan vi stille op for at tackle den heftige udvikling? Dybest set ikke andet end at holde øje med megatrends, erkende at der er wildcards, vi ikke kan forudse og bruge tiden på at spotte de grå næsehorn, som vi kan handle på i tide.
Det er trods alt bedre at vende sig mod bølgerne og se dem i øjnene fremfor at blive løbet over ende af en fremtidstsunami – eller et gråt næsehorn.
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: