Bragt i moMentum nr. 3 2010

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Min glubske teenagersøn udpeger den største bøf på menukortet på en restaurant i Rom og får lov. Med tanke om den miljøbelastning, som flyveturen derned har kostet af globale footprints, er det svært pludselig at blive hellig og tale om metangas og CO2-udledning. Men spørgsmålet er, om sagen fortsat vil være bøf i fremtiden?

Der er blandt de fleste eksperter konsensus om, at vi står overfor store sundheds- og miljømæssige udfordringer og voldsomme klimaudsving. Vildere storme, pludselige skybrud, behov for gummistøvler. En eventuel uenighed går vist mere på, hvor voldsomt det bliver og med hvilken tidshorisont. Den største udfordring for landbruget kan dog være, hvordan vi vil reagere på klimaudsvingene?

Vil vi i fremtiden i vores valg på restauranter såvel som i køledisken gå efter fødevarer, der belaster vores klode og sundhed mindst mulig; mindre kødstykker, vegetabilske fødevarer ja måske ligefrem indtage ernæring i pilleform? Eller er vi, når det komme til stykket, lige så ignorante og glubske som en ung teenager og vil blot følge ”kødets lyst”?

Umiddelbart kunne man spørge, om den globale opvarmning ikke er en så alvorlig sag, at vi som borgere og forbrugere vil reagere samlet og vi derfor vil opleve et skifte fra røde bøffer og gris på gaffel til klimavenlige produkter. Den tyske sociolog Ulrik Beck beskriver, hvordan vi lever i et risikosamfund, hvor alle kan blive ramt af miljøkatastrofer. Engang var forurening mere håndgribelig, der drev af uhumskheder i gaderne og den enkelte kunne værne sig og sine. I dag kan alle latent rammes af miljø- og klimakatastrofer, for forurening og vandmasser respekterer ikke landegrænser. Nøden er hierarkisk, smoggen demokratisk, siger Beck. Hvor de rige tidligere kunne beskytte sig mod sult og forurening, kan alle blive ramt af følgerne af den globale opvarmning og derfor kunne der vel være basis for en nærmest global folkesag og markant ændret levevis. Så enkelt er det dog næppe. Samfundets vinde og forbrugernes strømninger er ikke sådan at indfange og sætte på logisk formel – vi kan højest forsøge at vurdere mulige reaktioner og dermed spillerum for fremtidens landbrug.

For et par år siden deltog jeg i en scenarieproces i Århus kommune omkring rent drikkevand og planlægning på spildevandsområdet i fremtiden. Selvom fokus således var ”byen under byen” - altså udledningssystemer og kloaker, beskæftigede vi os dog mest med livet i byen og diskuterede ”tidsånden”; politiske krav, eksperternes rolle og i særdeleshed holdning og adfærd blandt fremtidens borgere. Vi nåede frem til tre forskellige scenarier for fremtiden i lyset af klimaudfordringerne, som også kan inspirere og fortolkes i forhold til landbrug og fødevarer.

I det første scenarie er tidsånden optimistisk. Vi tror på eksperternes formåen i forhold til nye teknologier og miljøløsninger. Borgerne bevarer hovedet koldt og har tillid til videnskabelig dokumentation, der anviser nye vej.  Planområdet er præget af langsigtede løsninger med fokus på cost/benefit ved forskellige tiltag - også i forhold til f.eks. landbrugets interesser. Forbrugerne tager eksperternes anvisninger til sig, blot dokumentationen er i orden. Vi vælger og optimerer vores fødevarer i forhold til både pris, kvalitet og dokumentation om CO2, generel miljøbelastning og sundhedsmæssige aspekter. Måske fulgt op af individuelle analyser af behov for mineraler, proteiner mv. og afpasset fedtprocenter. Et sådan scenarie må medføre, at landbruget skal forske i, hvordan traditionelle produkter kan produceres på nye og mindre miljøbelastende måder og at der skal udvikles nye sunde, klimavenlige produkter, der til enhver tid kan tåle et miljø- og kvalitetstjek. Produktudvikling og videnskabelig dokumentation går hånd i hånd.

I det andet scenarie reagerer borgerne bekymret i forhold til miljøet og ved ikke, hvad de skal tro. Holdningen er, at vi ikke bare kan læne os tilbage og håbe på det bedste. Der skal tages fat på fortidens synder og den rene natur genskabes. Tilliden til eksperterne ligger på et meget lille sted, og miljøreguleringen også af landbruget er stærk. Sikkerhed for en sikkerheds skyld. Forbrugere vil kræve kontrollerede fødevarer, drikkevand på flaske – hvem tør stole på det i hanerne? – og afviser produkter fra andre lande. Vi vil vide, hvad vi putter i munden. I et sådan scenarie må der forskes i rationel og sikker landbrugsdrift tæt på forbrugeren, rene, økologiske, ”naturlige” produkter. Landmanden skal uddannes til at gå i dialog med bekymrede forbrugere og landbruget kunne tackle akutte bekymringer omkring produkters lødighed og miljøpåvirkning.

I det sidste scenarie er tidsånden igen præget af optimisme. Det hele skal nok gå, det føler vi. Just cool it. Lad os se de nye innovative muligheder i klimaudfordringerne. Der er opbakning til nye løsninger og utraditionelle metoder stimuleres af idekonkurrencer, hvor kreative ingeniører driver en ny bølge af innovationsteknologier. Klimaudsving er blot en chance for mere vand i bybilledet og landskabet. Muligt overdimensionerede løsninger kan byde på nye oplevelser som kloakturisme. I dette scenarie kan det blive sjovt men også risikofuldt at være landmand. Forbrugerne vil være med på nye innovative fødevareprodukter, især hvis de markedsføres kreativt og appellerer til følelser og oplevelse. Pølser formet som Anders And og nuttede grise med urtesmag. Men det kan ligesom i den fysiske planlægning blive lidt ad hoc eller døgnflueagtigt. Fordi forbrugerne jubler i dag, kan din investering vise sig at være outdateret i morgen.

Tre forskellige scenarier med så vidt forskelligt behov for forskning og råderum for landmanden, kan måske umiddelbart forvirre mere end gavne. Men det er vilkårene, når vi kigger ind i fremtiden. Vi kan analysere megatrends og modtendenser, der påvirker samfundet og opstille scenarier for, hvordan de vil spille sammen og sætte tendenserne i system. Få et overblik over det mulige udfaldsrum. Men måske vigtigst; se flere mulige fremtider i øjnene og forberede os strategisk til forskelligrettede udfordringer. Satse på en åben og flerstrenget forskningsstrategi. Lade den fornuftige tvivl råde. Selvfølgelig er midlerne ikke ubegrænsede og det vil - lige som det var i Århus Kommune - være nødvendigt at drøfte, hvor vi er i dag, hvor vi tror tidsånden er på vej hen og derefter satse på en strategisk position. Vel vidende at det er nødvendigt at følge udviklingen, om tidsånden så at sige vender.

Da jeg var ansat i en landboforening i 1990´erne var det ikke klima men økologibølgen, der drev som et stort spørgsmål ind over landbruget. Ønskede forbrugere, og var de villige til at betale den ekstra pris for økologiske produkter? Også dengang tegnede der sig et uklart billede med forskere og eksperter, der postulerede alt fra døgnfluejusteringer til total omstilling af dansk landbrug til økologi. I dag ved vi, at ingen af yderpunkterne fik ret. Økologien blev derimod adopteret som endnu en produktmulighed og fås nu både i dyr gourmet variant og dagligdags havregrynspakke. Og forbrugerne kan vælge økologien som en mulighed blandt mange. Gad vide om det samme ikke vil ske med klimaprodukter? Mon ikke de C02 neutrale produkter vil få et flot logo og ligge ved siden af de økologiske, de fedtfattige, gourmet- og fuldkornslinjen. 

At tro at forbrugere i samlet flok skærer ned på deres kødforbrug, er nok svært at forestille sig. Det moderne samfund byder på så mange anvisninger om, hvordan vi bør leve vores liv. For oveni en mærkningskrig af fødevarer, der udover sundhed og klima også omhandler fairtrade og andre politisk produkter, har vi nok at se til af korrekte råd: 6 om dagen, mere motion, mindre rødvin, tandtråd, solfaktor og kvalitetstid med børnene. Alene af den grund kan det hele virke så komplekst, at vi ikke orker at forholde os isoleret til klima og CO2 i vores dagligdag.

Det moderne samfund er mere og mere komplekst og en mulighed er, at nok bliver nok og klimaudfordringerne er så store, at vi, som nogle hævder, går i totalt økologisk sæsonkorrekt simple living mode. Men jeg ville nu ikke satse ensidigt den vej, hvis jeg var landmand. Det bedste råd må være; antag intet med skråsikkerhed og stol aldrig på hvad ”forbrugeren mener”. Vi svarer jo altid artigt og miljørigtigt, når vi bliver spurgt i undersøgelser eller med en håndholdt mikrofon. Hold derimod øje ikke blot med klimadebatten, men også med ”tidsånden” jf. scenarietænkningen. Er der noget, der tyder på, at forbrugerne i stigende grad vælger rationelt ud fra videnskabelig dokumentation? At de giver udtryk for en stor uro og bekymring og går til stalddøren. Jubler de begejstret rundt efter nye spændende produkter. Eller er det sådan, at vi må acceptere, at forbrugere reelt er flygtige i deres præferencer? Som nu min søn? Vil han mon i fremtiden ikke den ene dag finde det praktisk og klogt at indtage vegetabilske fødevarer toptunet efter alle gode sundhedshensyn og klimahensigter, den anden dag vælge den lækre fede økologiske ost fra et lille osteri, et stykke magert kalkun af usikker oprindelse eller købe Batmanpostej til sine børn. Og jeg skulle tage meget fejl som både mor og fremtidsforsker, hvis han ikke fortsat nogen gange vil opføre sig klimapolitisk særdeles ukorrekt og sætte tænderne i et ordentligt ”svin” af en stor rød bøf.