Klummen i Århus Stiftstidende september 2010

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Efterårsferien for dørene. Min mand vil gerne til Damaskus, jeg til Istanbul, billige tilbud til andre destinationer lokker, teenagerne ved virkelig ikke allerede, om de vil noget overhovedet - med os i hvert fald. Egentlig har vi slet ikke behov for det vilde sus ud i verden. Vi har så vist da så rigeligt opbrugt vores CO2 rejsekvote det seneste år, vores hus skriger på maling og praktikaliteter og en novembertruende ret rund begivenhed med 40 til middag kræver penge, knofedt og planlægning. Så det kommer som sendt fra himlen, løsningen på det hele: Vi skal på staycation!

Det er interessant, som tidsånden har det med at forplante sig til nye ord og begreber. Tilfældigt hører jeg ordet staycation, som åbenbart er opstået i finanskrisen kølvand – den kriserigtige måde at holde ferie på hjemme, når vi ikke længere har råd til hverken Rom eller Kreta. Et herligt ord helt i oplevelsesøkonomiens ånd.

For ikke mange år siden, var ferierejser ikke en selvfølgelighed. Ferie fra hjemmet var slet ikke et issue, når fars årlige ferieuge eller senere 14 dage skulle fordeles ligeligt mellem nødvendigt male- og tømrerarbejde og lænestolen. Senere kunne det hedde, som det var, at vi ikke havde råd, eller som min mor pragmatisk sagde, det er så sundt for børn at gå hjemme og kede sig en lang sommer.

I dag lever vi i et rigt globalt velfærdssamfund, hvor vi er vant til at vælge på alle hylder og rejse alt det, vi lyster og orker. Ikke bare i sommerferien, men i alle ferie og forlængede weekender med. Vores behov for alskens materielle goder er så rigeligt dækket ind, at vi realiserer os selv gennem vores forbrug, vælger produkter med følelser og skaber vores helt egen personlig livsstil. Designertoiletbørster til over 1000 kr., mere tøj end der kan være i vores skab, fødevarer med følelse og navne som nu kyllingen Holger. Så har finanskrisen lige givet mange af os en kærlig opbremsning, da friværdipumpen gik baglæns, nogle mistede deres job eller vi bare blev grebet af krisestemningen uden, at vi reelt var ramt. Men gå tilbage til begreber som ”ikke råd til” er for kedeligt og svært at sælge til omgivelserne. Så lyder det lidt mere lækkert og måske tilvalgt livsstilsbevidst CO2-ansvarligt med staycation.

Og sådan kan en familie, der egentlig trænger allermest til at blive hjemme og ”ordne” nu med et enkelt ord alligevel fortælle en historie om det individuelle og spændende tilvalg på matriklen. Så fortæl mig gerne om jeres tur til Toscana, hvor I har fundet et helt unikt landsted med hjemmelavet vildsvinepølse og grappa. Om jeres helt vilde Sex and the City planlagte shoppetur til New York, hvor I skal give den gas på sko-fronten. Eller om jeres outdoor wildlife action ferie i Tjekkiet, som samler hele den sammensatte papfamilie på glædeligste vis inklusive surmulende teenagere. Det er helt i orden, god tur, hasta la vista. Rom, Barcelona, Tokyo go home – we are on staycation!