Bragt som klumme i Århus Stiftstidende november 2013

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Han stod på en gade i Tirana med sin badevægt. For hvad der svarer til 5 kr., fik jeg lov til at låne hans vægt og følte mig nærmest som en såkaldt firstmover. Deleøkonomi eller The collaborative Economy spås nemlig at blive en ny trend og var et absolut hot emne på Århus netværket Headstarts morgenseminar i oktober. Det centrale i deleøkonomien er ADGANG til produkter frem for at EJE. Den lille søde mand og jeg lavede altså en meget trendy deal.

Ifølge The Economist i marts er der næsten ikke grænser for, hvad vi vil dele i fremtiden. Motorsave, biler, boremaskiner, designertasker og balkjoler. Sågar adgang til gåtur med hund. Ideen er, at vi slipper for at opbevare ting, vi ikke bruger og kan låne præcis det, vi aktuelt mangler. Og den glade ejer kan tjene penge på udlån af ting, han/hun ikke bruger hele tiden.

Baggrunden for deleøkonomien er en antagelse om, at vi i fremtiden vil droppe forbrugerismen og i højere grad værne kloden og miljøet. Noget der er forstærket af finanskrisens selvransagelse. Det handler altså om tidsånd. Dertil kommer, at flere og flere forventes at flytte til de større byer og dermed ikke bo i store parcelhuse med plads til opbevaring af ting og sager. Endelig har de nye sociale medier gjort det muligt let at skabe kontakt ejer og låner i mellem.

Det at låne og dele er ikke nyt – det er vel nærmest det, andelsbevægelsen handlede om, og som praktiseres i mange grundejerforeninger. Det nye er, at det er muligt at skabe kontakt og tillid, også med folk man ikke kender. På platforme som f.eks. airbnb, der formidler lån af lejligheder til ferie, er der et ”rating” system, hvor udlåner og låner kan vurdere hinanden efterfølgende. Er du ublu i din adfærd, vil ingen ”lege” med dig efterfølgende ligesom i det virkelige liv. Nogen steder er det muligt på forhånd at tjekke en evt. låner ud på Facebook og se, om personen kender ens venners venner. Måske du ligefrem får større tillid via Facebook end i forhold til de ”faceless” virksomheder?

Er der forhindringer på vejen? Selvfølgelig kan der være juridiske og forsikringsmæssige udfordringer, og man kan måske være kritisk i forhold til svage gruppers mulighed for at være med i festen. Hvem vil låne ud til nogen, der ser dumme og grimme ud på Facebook – er det kun for de lærke og trendy? Den megatrend, som måske mest kolliderer med deleøkonomien, er, at vi ser ud til i stigende grad at blive ”her og nu” mennesker. Situationsbestemte følelsesmennesker, som spontant får lyst til at flytte rundt på billederne på væggen, køre en tur i skoven eller have den blå designerkjole på i aften. Så er det surt ikke at kunne få fat på sit grej NU. Eller opdage at boremaskinen er blevet skæv efter sidste udlån. Læg dertil, at især teknologiske produkter kun bliver billigere i fremtiden og måske kan printes i privaten med en 3D printer. Brug og smid ud er stadig en besnærende option.

Men deleøkonomien er interessant og indenfor visse brancher som billeje og ferielejligheder måske ligefrem en udfordring for de etablerede aktører. For med de nye sociale medier kan udbud og efterspørgsel møde hinanden direkte uden mellemled. Og man kan som forbruger få adgang til oplevelser, man eller ikke ville have adgang til i form af lån af en unik bil eller lejlighed i et mere autentisk lokalområde. Men hvor går grænsen for deleøkonomien? Hvornår vil vi hellere have det for os selv? Vil vi dele en badevægt? Den lille mand i Tirana var klar. Men måske det mere var udtryk for fattigdom og mangel-økonomi end for en fremtidssmart deleøkonomi.