Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Bragt på Fagligt råd for bærekraftig bypolitikk´s blog. Anne-Marie Dahl deltager i rådets arbejde i 2013. Rådet er nedsat under Miljøvernedepartementet, Norge

Vi må turde tænke ud af boksen! 

Da det første hotel på Copacabana i Rio de Janeiro skulle bygges, blev swimmingpoolen lagt på bagsiden ud mod vandet og den flotte indgang og de mest attraktive værelser med udsigt på forsiden ind mod byen. Helt efter gængse normer. Kort tid efter viste det sig dog, at man havde taget grueligt fejl – sådan nærmest 180 grader. For opfattelsen af, hvad der var forside og bagsiden af en bygning ændrede sig med de nye moderne velfærdsturister, der ikke søgte ”overnatning i byen”, men det som Copacabana netop er kendt for; en uovertruffen strand og kystlinje. Derfor har de bedste værelser i dag ikke havudsigt, og swimmingpoolen ligger på vandsiden som symbol på en bagudrettet tankegang. En pudsig anekdote fortalt af en lokal turistguide i Rio.

Kan vi undgå 180 graders fejl i planlægning og byudvikling i fremtiden? Næppe, men vi skal turde tænke ud af boksen og have en åben dialog om vores antagelser om, hvordan borgerne vil leve, bo, forbruge, arbejde og anvende arealer/de offentlige rum i fremtiden. Løsninger i byudvikling skal række meget langt ind i fremtiden, så vi kan ikke alene læne os op ad nutidsviden. Vi må kigge på megatrends – store stærke udviklingstendenser i samfundet, men heller ikke være blinde overfor mulige modtendenser.

Bosætning i fremtiden: Vi antager i dag, at befolkningstilvæksten vil ske i by-regionerne, men er det rigtigt? Man taler om en modtendens til globalisering, som hedder glokalisering. Teknologien vil gøre det muligt at bo og arbejde hvor som helst, vil vi da i større udstrækning vælge bosted med hjertet ud fra vurdering af naturoplevelser eller steder med en særlig historie? Måske også som en reaktion på de negative sider af globalisering som international kriminalitet, terrorisme og pandemier. I Danmark ser vi tendenser til, at såkaldte ”udkantsområder” pludselig får en opblomstring, fordi nogle folk gør et sted attraktivt. F.eks. ”Cold Hawaii” i Nordjylland, der fra at være et lidt uddødt fisker eje nu er blevet hipt bosætningssted for surfere - også fra andre lande.

Byudvikling – nye snitflader: Traditionelt er byer planlagt med et skel mellem boliger og kontorer/fabrikker og der har været en ret skarp linje mellem arbejde og fritid. Meget tyder på, at arbejde og fritid flyder mere sammen i fremtidens innovationssamfund. Hvis vi i stigende grad arbejder på udviklingsprojekter, der kræver inspiration, kan arbejdsdagen blive meget mere flydende mellem arbejde, dialog med samarbejdspartnere rundt om i verden (kloden sover aldrig!), kultur og fritidsopleveler, cafebesøg og aktiviteter med familien. Derfor er der måske ikke længere fornuft i at møde ind på et kontor fra 8-16? Skal vi skabe nye snitflader i byerne, hvor arbejde, cafe, kultur etc. i større udstrækning smelter sammen. Eks. I form af kulturhuse med cafe, vidensbaser, kultur, kontorpladser, familieaktiviteter og shopping?

Den nye sociale virkelighed/det virtuelle rum: Hvordan vil den virtuelle og fysiske verden spille sammen i fremtiden? Mange unge giver udtryk for, at den virtuelle verden er lige så virkelig som det, jeg som voksen kalder den virkelige! Fremtidens deltagelsesbegreb ser ud til at gå fra langtidsplanlægning og program til her og nu intensitet med eksempler som flashmobs eller kælketur i parken om 1 time for tusindevis af børn og unge aftalt over Facebook. Kan vi skabe fysiske rum til mere spontant og fleksibel aktivitet? Og måske forskellige zoner for forskellige oplevelser. Fremtidens borgere ser ud til at være meget mere skiftende i deres følelser og præferencer. Kan vi skabe rum både til teater, eventyr, sport og så steder, hvor der sker ingenting – rolige zoner?

Boligområder: Hvordan vi vil prioritere i forhold til boligform og områder i fremtiden? Vil borgere tænkte funktionelt praktisk med kvadratmeter, teknologi, infrastruktur og let adgang til altting, eller bliver vi i stigende grad drevet af følelser og foretrækker boligområder, der fortæller en historie (familie, sundhed, mad og hele oplevelsesøkonomien i øvrigt).

Klima og fysisk planlægning: Hvordan vil vi reagere i forhold til klimaudsving/miljøudfordringer? Vil vi have en ”cool it” attitude og blot se lyst på øgede vandmasser, der kan integreres som et rekreativt og oplevelseselement i byplanlægning. Eller vil borgerne reagere med angst overfor udfordringerne, evt. værne sig individuelt og kræve 110% løsninger i den fysiske planlægning, sikkerhed for en sikkerheds skyld?

Dette var blot nogle eksempler på relevante drøftelser, der ikke handler om konkret fysisk planlægning og byudvikling, men som skaber rammerne omkring mulighederne. Selvfølgelig skaber fysiske rammer muligheder for mennesker, men mennesker skaber også rammerne, for hvad der vil være muligt/hensigtsmæssigt i byudvikling. Som en erfaren professor i fysisk planlægning engang sagde til mig: ”Det er min erfaring, at det ikke er teknik men mennesket, der er hindringen - mentalt eller adfærdsmæssigt”. Den pointe mener jeg, er vigtigt at tænke ind i spørgsmålet om, hvad politikerne kan og bør gøre i forhold til en fremtidig bærekraftig bypolitik for mennesker.