Bragt som klumme i Århus Stiftstidende april 2012

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
 
Hvor store kloaker får vi brug for i fremtiden? Kan regnvand gøres nyttigt? Må og vil vi acceptere mindre oversvømmelser og gummistøvlestemning på vores matrikel i fremtiden? Kan spildevand i det hele taget være spændende? Svaret er ja! Fremtidsforskeren er blevet involveret i et projekt om fremtidens vandkredsløb for Århus Vand, Københavns Energi og DTU og er begejsteret!

Hvem skulle have troet, at det, der foregår under jorden, er lige så vigtigt, som det, der foregår på overfladen? Men det er det, især hvis vi anlægger en klimabetragtning. Det viser sig nemlig, at der er en hel by under byen, som også skal hænge sammen, hvis vi skal imødekomme fremtidens forventelige klimaudsving. Et kredsløb strækkende sig lige fra regnvand, kloaker, renseanlæg til vandværk og min vandhane derhjemme. Som fremtidsforsker har jeg ikke forstand på den teknologiske del af festen, men er blevet mere skarp på, hvordan megatrends, tidsånd og politiske beslutninger kan få stor indflydelse ”under byen”. Og dermed i sidste end på vores dagligdag.

I byen under byen skal kredsløbet fungere, hvis vi skal sikre rent drikkevand i fremtiden og at overskydende vandmasse ikke ender i kaos og oversvømmelser. Hvilke løsninger, der tages i brug besluttes i selve byen og for at ruste sig til den udfordring, arbejder en række kompetente eksperter på at pege på relevant forskning for at matche ”tidsånden”. For det er ikke lige meget, hvilke holdninger, der er blandt borgere og politikere i fremtiden. Vil vi f.eks. kunne acceptere at drikke bearbejdet havvand, hvis teknologisen er top tuned eller vil insistere på, at kun rent grundvand er i orden som drikkevand? Vil vi forvente, at samfundet sikrer os 100 % mod vand på veje og matrikler med dyre anlæg af kæmpekloaker eller kan vi leve med mindre oversvømmelser og et vist kriseberedskab? Vil vi acceptere et todelt vandsystem med regnvand til toiletter og bilvask og kun rent vand til køkkenbrug? Forskellige holdninger vil kræve forskellige løsninger og derfor er det relevant at være på forkant. Og her kommer fremtidsforskningen ind.

Bare fordi noget er teknologisk muligt, er det ikke sikkert, at vi vil acceptere det. Derfor er det relevant at foretage en megatrend-analyse: Hvilke stærke samfundstendenser vil påvirke os i fremtiden og hvilken vej vender tidsånden. Vil vi foretrække individuelle løsninger eller løsninger i fællesskab? Vil vi være villige til at acceptere en vis risiko i forhold til f.eks. nye teknologier eller er der stor modstand mod nogen som helst risiko? Vil vi agere ud fra et rationelt grundlag med langsigtede løsninger eller bliver vi mere følsomme i vores holdninger med basis for mere spontan politik? På denne bagrund kan eksperterne drøfte, hvilken forskning, der vil være relevant at anbefale i fremtiden.

Både spildevand og kloaker er faktisk et nærværende tema allerede i dag. Sidste sommer oplevede vi store oversvømmelser mange steder i landet. Vi så TV-klip af vandfulde haver og kældre, veje det var umulige at passere. Personligt måtte jeg omlægge ruten fra Amagermotorvejen på vej til Kastrup Lufthavn. Den stod under vand i et døgn. Udfordringerne i fremtiden er blevet mere åbenbare, det kan vist hurtigt gå hen og blive heftigt, ikke mindst på udgiftssiden. Er vi ikke forberedt godt nok, risikerer vi ud over oversvømmelser, at pengene svømmer ud af stats- og kommunekasse til hovsaløsninger efter den øjeblikkelige stemning. Derfor er det topklasse, at folk der har forstand på sagerne, er i gang med at granske i, hvordan samspillet vil være mellem byen og byen under byen teknologisk såvel som holdningsmæssigt. Og pege på mulige mere langtidsholdbare løsninger. Det er interessant at være med og spildevand er faktisk spændende!