Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Ønsker vi at handle fornuftigt i forhold til de vigtigste risici i fremtiden, skal vi holde hovedet koldt. ”Med et faktabaseret verdensbillede kan vi se, at verden ikke er så slem, som man skulle tro, og vi kan se, hvad vi skal gøre for at skabe en bedre verden.”

Det er budskabet fra den anerkendte og nyligt afdøde svenske læge og statistiker Hans Rosling, som i samarbejde med sin søn Ola Rosling og svigerdatteren Anna Rosling Rönnlund har sat sig i spidsen for at bekæmpe ødelæggende uvidenhed med et faktabasseret verdenssyn. Dels via analysevirksomheden Gapminder Foundation, utallige foredrag rundt omkring i verden og nu i bogen: Factfulness - 10 grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre, end vi tror.

Grundtanken er, at et faktabaseret syn på verden er mere nyttig som GPS og skaber mindre stress og håbløshed end det dramatiserede verdensbillede, som er så negativt og skræmmende. Et verdensbillede, som skabes i vores hjerner på grund af vores instinkter.

Vi er dummere end chimpanser

Fra naturens side har vi en bias mod drama, og hvis vi ikke kontrollerer det, forhindrer det os i at se verden, som den er, hævder Rosling. De instinkter, som var nyttige for vore forfædre, snyder os. I dag bliver vi vildledt eller skadet af den frygt, som en gang blev udviklet for at beskytte os.

Rosling har i årevis rejst rundt i hele verden og holdt oplæg om verdens tilstand baseret på statistik fra verdensbanken og FN. Deltagerne er blev stillet forskellige spørgsmål med tre svarkategorier i forhold til 12 spørgsmål om for eksempel forventet levealder, ekstrem fattigdom, dødsfald pga. naturkatastrofer, antal vaccinerede børn, adgang til elektricitet, udryddede dyr og uddannelse af piger/kvinder. Et eksempel er fattigdomsudviklingen i verden de sidste 20 år: Er den 1. næsten fordoblet 2. mere eller mindre det samme eller 3. næsten halveret? Det rigtige svar er 3. næsten halveret.

Chimpanser har 30% chance for at svare rigtigt på sådanne spørgsmål og Rosling har erfaret, at de er langt bedre end mennesker. Alle grupper af deltagere, også eksperter svarede mere ukorrekt - det vil sige negativt, end chimpanser på spørgsmål om verdens tilstande. Selv deltagerne på en World Economic Forum konference i 2015 i Davos blev slået af chimpanserne på spørgsmål om befolkningstilvækst og adgang til primær sundhedspleje.

Sandheden er, at verden er blevet bedre på stort set alle parametre, det vil for eksempel sige mindre fattigdom, højere levealder, bedre sundhed og mere uddannelse også til kvinder.

Alle grupper af deltagere mente dog, at verden er mere skræmmende, voldelig og håbløs, end den er i virkeligheden. Bortset fra spørgsmål om klimaforandring viser alle 12 spørgsmål en kolossal uvidenhed. Der er tale om et katastrofalt forvrænget verdensbillede, mener Rosling. Sandheden er, at verden er mindre voldelig og mere tryg nu end nogensinde. Vi lever med et overdramatiseret verdensbillede. Det er stressende og vildledende.

Derfor anbefaler Rosling data som terapi, samt at vi lærer at forstå og tøjle vores grundlæggende instinkter.

De 10 instinkter, der fører os på vildveje

Vores hjerne er biased mod at se verden som mere farlig og negativ end den er. Rosling har 10 bud på disse instinkter og enkle råd til at handle klogere:

1. Gap-instinktet:

Menneskehjernen har et dramatisk instinkt for at tænke binært med et stor svælg eller gap mellem de to punkter. Det gode vs det onde, som om der er en dramatisk konflikt. De fleste af os hænger derfor fast i en fuldkommen forældet forestilling om resten af verden delt i to.

Engang var verden delt i to grupper – i dag lever de fleste mennesker i midten. De fleste mennesker omkring 75% lever i mellemindkomst lande, de er ikke rige, men heller ikke fattige. Kun 9% lever i lavindkomstlande og kan betegnes ekstremt fattige. Derfor bør vi opdele verden i 4 indkomst kategorier, for at få et mere nuanceret billede.

Råd: Pas på med at sammenligne ekstremer og simple gennemsnit, ting overlapper ofte hinanden

1. Negativitetsinstinktet

Mennesket har en tendens til at se verden med negative briller. Størstedelen af Roslings deltagere mener, at verden bliver værre, og så er det ikke underligt, at vi er stressede

Det kan skyldes, at vi har en rosenrød forestilling om fortiden og modtager selektive nyheder fra journalister, der skal have læsere, samt fra aktivister, der vil have os til at tilslutte os deres sag.

Samtidigt er gradvise forbedringer ikke en nyhed, og godt nyt er ikke nyt.

Endelig har vi tendens til at føle i stedet for at tænke og så længe, noget er dårligt, kan det være svært at få sig til at sige, at det meste er blevet bedre.

Råd: Husk at det kan være dårligt nogen steder i verden, men er blevet bedre de fleste steder på samme tid.

1. Lige linje instinktet

Vi har en tendens til at tro, at en lige linje fortsætter – når udvikling har været den samme i mange år, bliver den nok ved. For eksempel tror de fleste, at kurven for vækst i jordens befolkning vil fortsætte.

Men perioden med hastig befolkningstilvækst vil snart være slut. Kun familier i ekstrem fattigdom får mange børn, fordi de regner med, at mange dør. Med indkomststigninger dør færre børn og familier vil derfor få færre børn. I dag lever kun 9% af verdens befolkning i ekstrem fattigdom. Men vi har haft en periode med manglende balance, hvor flere børn overlevede samtidig med, at man får mange børn. Når familier erfarer den nye udvikling, vil der komme ny balance med typisk to børn og ingen af dem dør.

Råd: Husk at lige linjer fortsætter ikke nødvendigvis, og kurver kan have forskellige former.

1. Frygt instinktet.

Mennesket har en grundlæggende frygt for vold, fangeskab og smitte fra usynlige stoffer og det påvirker vores hjerne. I dag bliver vi skadet af den frygt, som en gang blev udviklet for at beskytte os. Frygt, der engang hjalp vores forfædre med at overleve, hjælper nutidens journalister med at behold deres arbejde.

Vi skal passe på med at tro, at det usædvanlige er normen. Medierne kan ikke modstå fristelsen for at udnytte vores frygt. Derfor skal vi kølne tankerne og sammenligne tal, så vi er sikre på, at vi bruger ressourcerne effektivt for at stoppe fremtidige lidelser. Frygt kan være nyttig, men kun hvis den bliver rettet mod de rigtige ting.

Råd: Fald til ro, før du handler. Tjek frygt vs realitet. Træf så få beslutninger som muligt, indtil panikken har lagt sig.

1. Størrelsesinstinktet

Vi får vores proportioner fordrejet af enkelttal og enkeltsager. Medier og velgørenheds organisation bejler til os og understøtter denne tendens. Men hvis vi fokuserer på det individuelle synlige offer i stedet for på tallene, kan det føre til, at vi bruger alle vores ressourcer på en brøkdel af problemet, så vi i sidste ende redder langt færre liv. Vi skal i stedet se, hvor hovedvægten lægger – det er let at sammenligne yderpunker og fordreje os.

Råd: Vær på vagt overfor enkeltstående tal – sammenlign tal og divider til pr. person fremfor at betragte tilsyneladende store tal.

1. Generalisering instinktet

Vi har tendens til at danne stereotyper og lave vildledende generaliseringer fra en gruppe til en anden. Det er en nem og hurtig måde for medierne at kommunikere på via stereotyper. Reelt er der ofte store forskelle indenfor en gruppe og ligheder og forskelle på tværs af grupper.

Råd: Pas på usædvanlige eksempler og vær opmærksom på, at kategoriseringer kan være vildledende.

1. Skæbneinstinktet

Skæbneinstinktet gør det vanskelige for os at acceptere, at Afrika kan indhente vesten – vi tager vestligt fremskridt for givet og betegner økonomisk nedgang for midlertidig. Vi har tendens til at se verden som uforanderlig og til ikke at opdatere vores viden. Det gør os gør os blinde overfor revolutionerende samfundsændringer, som sker overalt omkring os. Inden for de sociale videnskaber bliver selv den mest grundlæggende viden meget hurtigt forældet. Du er nødt til at opfriske din viden hele tiden, som om du købte mælk eller grøntsager. Fordi alting forandrer sig.

Råd: Undgå at forveksle langsom forandring med ingen forandring. Opdater din viden.

1. Enkelt perspektiv instinktet

Vi bliver let låst fast på enkelt perspektiver, men vi skal have forståelse for, at alle er farvet af politisk ideologi eller professionelt blik. Eksperter er kun ekspert indenfor deres eget felt og nogle gange fremstiller de sig kun som eksperter. Vi kan ikke stole på medierne eller eksperter, der er for eller imod noget bestemt. De din lukker øjne og aktivister overdriver problemer.

Råd: Test dine ideer med data og med andre. Vær åben overfor andres ideer og fagområder.

1. Skyld instinktet

Skyld instinktet er en trang til at finde en simpel og tydelig forklaring på, hvorfor der er sket noget slemt. Der er onde individer eller onde hensigter. Denne hang til at finde syndere afsporer vores evne til at udvikle en sand fakatabaserer forståelse af verden. Vi skylder det hele på virksomheder, flygtninge, enkelt ledere etc., men bør fokusere på, hvad systemer (os selv) og teknologi kan gøre for os i fremtiden. For eksempel i forhold til klima; i steder for at finde nogen at skyde skylden på og forvente, at de tager ansvar, har vi brug for realistiske planer, så vi kan redde planeten fra de kolossale risici. Arbejde på at finde nye teknologier. Problemet er, at vi holder op med at tænke, når vi har udpeget skurken og tingene er næsten altid mere komplicerede end som så.

Råd: Led efter årsager ikke skurke.

1. Nødvendighedsinstinktet

Vi har tendens til at have en ”det er nu eller aldrig fornemmelse”, som får os til at tænke mindre kritiske og gribe til handling med det samme. Konstante alarmsignaler sløver vores årvågenhed og dækker over reelle, påtrængende problemer. Aktivister forsøger med ”her og nu” overdrivelse at få fremtidige risici til at føles konkrete her og nu. Med risiko for at vi lukker af. Når et problem virker påtrængende, er det første, man skal gøre ikke at råbe, ”ulven kommer” men at få styr på data! Klimaændringer er for vigtige til at skabe frygt med usandsynlige scenarier. De kræver systematiske analyser, velovervejede beslutninger, tiltagende indgreb og omhyggelig evaluering.

Det, skal vi bekymre os om, er; globale epidemier, økonomiske sammenbrud, 3. verdenskrig, klimaændringer og ekstrem fattigdom. ”Jeg siger ikke til dig, at du ikke skal være bekymret, jeg siger, at du skal bekymre dig om de rigtige ting,” siger Rosling.

Råd: Hold hovedet koldt og støt det nødvendige globale samarbejde. Træk vejeret dybt, insister på data, pas på spåkoner og drastiske handlinger.

Factfulness som kompetence

I fremtiden bliver det vigtigere at forstå de globaliserede markeder, men hvordan skal forretningsfolk træffe fornuftige beslutning for deres organisation, hvis deres verdensbillede er vendt på hovedet? spørger Rosling. Indenfor rekruttering, produktion, markedsføring og investeringer har det aldrig været nemmere eller vigtigere for virksomhedsledere og ansatte at handle ud fra et fakta baseret verdensbillede. Og det får de brug for, når de skal finde deres fremtidige kunder, som sikkert ikke er i Vesten. Hvis man arbejder for en virksomhed med base i Vesten, går man sikkert glip af muligheder i forbindelse med udvidelse af forbrugermarkedet i Afrika og Asien pga. sin manglende opdaterede viden.

Derfor bør vi også undervise børn i de grundlæggende opdaterede faktabaserede redskaber. Lære dem kritisk tænkning.

I fremtiden bliver det en kompetence med glæde at sige ”det ved jeg ikke” og være ydmyg. Vide at dine instinkter gør det svært at finde frem til fakta og derfor bør du stoppe op og undersøge noget mere. For verden bliver ved med at forandre sig. Det er vigtigt ikke at arbejde ud fra et rodfæstet, forældet og forvrænget verdensbillede.

”Factfulness” demonstrerer med data, at verden er bedre end sit rygte, og at data faktisk kan være god terapi.

Hans Rosling med Anna Rosling Rönnlund og Ola Rosling: Factfulness - 10 grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror, 2018, Lindhardt og Ringhof.

Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket