Future Innovation
Roadmap til fremtiden. Et innovationsforløb i samarbejde med Innohow i krydsfeltet mellem fremtidens tendenser og konkret strategiarbejde
Ønsker, I at være et skridt foran og reelt udfordre jeres ydelser, produkter og organisation i forhold til fremtidens innovationssamfund, er Future Innovation et godt bud. Vi tilbyder jer en proces, hvor vi starter med at kigge 10 år ud i fremtiden med brug af fremtidsforskerens værktøjskasse og ender op med en konkret masterplan for jeres innovationsstruktur de næste 5-10 år. Samt en strategi for, hvad I kan gå i gang med allerede i morgen.
Forandringens vinde blæser og de fleste virksomheder er ved at sadle om til en mere konkurrencepræget global markedssituation. Har I styr på jeres konkurrencevilkår i fremtiden? Blik for kundernes krav og ønsker? Væltes I omkuld af fænomener som disruption, og har I tjek på, hvordan I skal rekruttere og fastholde de rigtige medarbejdere i fremtiden? Vi tager fat på det hele, sætter udfordringerne i perspektiv og drøfter, hvordan medarbejderne kan blive innovationsagenter i fremtiden.
Et innovationsforløb kan strikkes sammen på mange måde og vi skræddersyr selvfølgelig en proces til netop jeres marked og udfordringer. I projektet kan blandt andet indgå:
- Indsigt i de vigtigste megatrends i fremtiden
- Scenarier for jeres marked/virksomhed
- Måling af jeres innovationsperformance
- Roadmap for Future Trends
- Kunde- og medarbejderinddragelse til synliggørelse af innovationspotentialer
- En innovationsstrategi med handleplaner for udviklingen af jeres innovationsperformance over de næste år
- Gennemførelse af idéworkshops, designsprints og løsningstests
Innohow og Futuria samarbejder i krydsfeltet, hvor fremtidens tendenser møder konkret strategiarbejde med fokus på innovation og udvikling. Vi har blandt andet løst opgaver sammen for Alfa Laval i Aalborg og Qubiqa i Esbjerg.
Vi kommer meget gerne forbi til en kop kaffe og taler om muligheder for at arbejde med fremtidens innovation sammen med jer.
Kontakt Anne-Marie Dahl på 40 63 03 70 eller på dahl@futuria.dk
Om Søren Hejne Hansen
Søren Hejne Hansen er uddannet Business Development Engineer, har arbejdet som innovationskonsulent i 15 år, gennemført +200 kundeprojekter og er medejer af virksomheden www.innohow.dk. Han har stor erfaring med praktisk innovation og forretningsudvikling i store og mellemstore danske og internationale virksomheder samt kommuner både som forandringsagent og facilitator af innovationsprocesser.
Om Anne-Marie Dahl
Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og forfatter og driver sin egen virksomhed www.futuria.dk. Hun er en efterspurgt foredragsholder og har stor erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske processer. Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og har tidligere været ansat blandt andet på Instituttet for Fremtidsforskning, som rådgiver på Christiansborg og været sekretariatsleder i en landboforening. Er forfatter bl.a. til ”Popstars-generationen – nutidens unge, fremtidens arbejdskraft”, Turbineforlaget, 2010 og #tvivl – modet til at vælge i et turbosamfund, Turbineforlaget 2016.
Følg mig her: