Fremtidsforsker for en dag - elevrettet fremtidsworkshop
Leg fremtidsforsker for en dag i forbindelse med innovationsforløb eller forberedelse til uddannelsesvalg
I samarbejde med lektor Oluf Kjær Nielsen tilbyder Futuria workshop for eleverne på ungdomsuddannelser med fokus på fremtidsforskning og innovation. Forløbet kan lægge i forbindelse med tema eller innovationsdage på skolen eller som forberedelse til studievalg.
Formål/udbytte:
Eleverne får indblik i de væsentligste megatrends, der påvirker fremtidens samfund og arbejdsmarked og får forståelse for de mange modsatrettede krav og tendenser. Vi arbejder i flere fremtider, der vil give vidt forskellige svar og inspiration til nutiden.
Målgruppe: Elever på ungdomsuddannelser
Eksempel på program: (som selvfølgelig kan justeres i indhold og længde og evt. udformes som halvdags workshop)
08.30 – 09.00 Oplæg om megatrends og modtendenser i fremtiden
09.00 – 09.15 Dialog blandt de unge i grupper
09.15 – 09.30 Pause
09.30 – 10.00 Om fremtidsforskning og præsentation af 4 scenarier for fremtidens samfund og arbejdsmarked
10.00 – 12.00 Opgaveløsning i grupper i de 4 forskellige fremtider i klasserne
12.00 – 12.30 Frokost
12.30 – 12.40 Opstilling af færdigt produkt i fremtidsbasar
12.40 – 13.30 Fremtidsbasar i de forskellige 4 fremtider.
13.30 – 13.50 Bevægelse på gulvet: Hvor er vi i dag? Hvor er vi på vej hen? Hvor vil DU gerne hen?
13.50 – 14.00 Afslutning og måske kage?
Om underviserne:
Anne-Marie Dahl
Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og driver sin egen virksomhed Futuria. Hun er en efterspurgt foredragsholder og har stor erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske processer. Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og har tidligere været ansat blandt andet på Instituttet for Fremtidsforskning, som rådgiver på Christiansborg og været sekretariatsleder i en landboforening. Er forfatter til flere bøger blandet andet "#tvivl - modet til at vælge i et turbosamfund," Turbineforlaget 2016 og ”Popstars-generationen – nutidens unge, fremtidens arbejdskraft”, Turbineforlaget, 2010.
Oluf Kjær Nielsen
Oluf Kjær Nielsen er uddannet cand.mag. i samfundsfag og idræt og har undervist på Grenaa Gymnasium i samfundsfag, økonomi og idræt, og periodisk på en række andre ungdomsuddannelser. Som underviser igennem 30 år har han mødt skønsmæssigt omkring 3000 unge mennesker, der hver især har repræsenteret forskellige ungdomskulturer. Er medforfatter til bogen ”Popstars-generationen – nutidens unge, fremtidens arbejdskraft”, Turbineforlaget, 2010.
Se eksempel fra workshop med 200 elever fra Grenå Gymnasium
Ring/mail og hør nærmere om mulighederne for en fremtidsworkshop på jeres skole på 40 63 03 70 eller dahl@futuria.dk
Følg mig her: