Scenarieworkshop om fremtidens almene boliger
Hvordan skal den almene boligorganisation geares til fremtiden?
Samfundet og også de almene boliger udfordres af en lang række megatrends som digitalisering, individualisering, effektiviseringsfokus og bæredygtig udvikling i takt med FN’s verdensmål.
Hvordan ser fremtidens beboer ud? Hvilke krav og forventninger har de til boligen, til udenomsfaciliteter og service? Går beboerdemokratiet og nye fællesskaber hånd i hånd? Kan boligorganisationen markere sig i det lokale samarbejde med kommunen og andre organisationer, når fremtidens velfærd skal løftes?
Vi tager fat på de væsentligste udfordringer og arbejder i flere fremtider, der vil give vidt forskellige svar og inspiration til nutiden – både i foreningen og forretningen.
Formål/udbytte:
I får indblik i de væsentligste megatrends, der påvirker fremtidens samfund og almene boligsektor og får forståelse for de mange modsatrettede krav og tendenser. Med scenarier breder vi fremtiden ud for at få inspiration til, hvordan I kan navigere bedst muligt allerede i dag.
Målgruppe: Organisationsbestyrelse, ledelse, beboerrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter, kommunale repræsentanter som i samarbejde skal udvikle boligorganisationens tilbud på boliger, service og velfærd i lokalområdet.
Eksempel på program: (som kan justeres i indhold og længde)
09.00 – 10.00 Oplæg om de væsentligste aktuelle udfordringer i den almene boligsektor v/Gitte Hodde inkl. dialog
10.00 – 11.00 Oplæg om megatrends og modtendenser i fremtidens samfund v/Anne-Marie Dahl inkl. dialog
11.00 – 11.15 Tænkepause
11.15 – 11.45 Om scenarier og præsentation af 4 scenarier for fremtidens almene boliger
11.45 – 12.30 Dialog i grupper i de forskellige fremtider
12.30 – 13.15 Frokost
13.15 – 13.45 Præsentation af forskelige syn på fremtider fra gruppearbejdet
13.45 – 14.30 Hvor er vi i dag? Hvor er vi på vej hen? Hvor vi vil gerne hen?
14.30 – 15.15 Gruppedialog: Fra ide til handling. Hvordan ruster vi os bedst til fremtiden?
15.15 – 16.00 Opsamling i plenum: De 3 bedste ideer fra hver gruppe + dialog
Undervisere:
Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og forfatter har drevet www.futuria.dk siden 2004. Hun er en efterspurgt foredragsholder og har stor erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske processer.
Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og har tidligere været ansat på Instituttet for Fremtidsforskning, hos NIRAS Konsulenterne, på Christiansborg og i en landboforening. Er forfatter bl.a. til ”Popstars-generationen – nutidens unge, fremtidens arbejdskraft” og ”#tvivl – modet til at vælge i et turbosamfund”, medlem af Realdanias repræsentantskab og har deltaget i ministerielle tænketanke omkring fremtidens by og bolig i Danmark og Norge.
Gitte Hodde driver konsulentfirmaet BAGLÆNS, er uddannet cand.scient.pol. og proceskonsulent og certificeret i personanalyse og intelligenstest. Hun arbejder med bestyrelsesudvikling, strategiudvikling og bestyrelseskurser samt med organisationsudvikling, herunder lederrekruttering, medarbejdertrivsel, MUS, analyser og evalueringsforløb.
Gitte Hodde en dreven underviser, analyse- evaluerings- rekrutterings- og proceskonsulent – og har 15 års erfaring fra den almene boligsektor.
Book en workshop om fremtidens almene boliger eller ring/mail og hør nærmere:
Anne-Marie Dahl, Futuria på 40 63 03 70 / mail@futuria.dk eller Gitte Hodde, BAGLÆNS på 21 41 30 32 / gho@baglaens.dk
Vi løser også større konsulentopgaver i forhold til fremtidens almene boliger
Følg mig her: