Autentisk zone, tak!
Måske oplevelsesøkonomien skal væk fra oppumpede oplevelsesparadiser
Bragt som klumme i Århus Stiftstidende august 2015
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Vi bevæger os fra arabisk til japansk til mexicansk zone. Vi drikker en smart drink i poolbaren, sidder tavst og mindfullt i ”rolig zone” og træder efter lidt blufærdig tøven ind i ”tekstilfrit område”. Stedet hedder Syv Verdener. Indenfor relativt få kvadratmeter kan du opleve ”hele verden” og finde zoner for næsten hvilken som helst oplevelse eller stemning; ro, aktivitet, børn og familielykke, barscooring og ja tekstilfrie numser.
Egentlig ville vi bare have en overnatning og en tur i en simpel pool efter en lang og svedig biltur på vej hjem fra Toscana. Men hotellet viser sig at være i wellness/oplevelseskategorien, og vi beslutter at gå all in i dette tyske oplevelsesparadis, som vel umiddelbart passer godt til ”tidsånden”. Og til den fremtid, som fremtidsforskeren Rolf Jensen forudså i sin bog ”Drømmesamfundet” for ca. 15 år siden. Et oplevelsessamfund, som jeg selv har holdt rigtig mange foredrag om i årenes løb.
Grundtanken bag drømmesamfundet eller oplevelsesøkonomien er, at vi lever i et rigt samfund og derfor har fået tilfredsstillet vores mere grundlæggende menneskelige behov. Vi køber ikke tøj, fordi vi fryser eller mad, fordi vi er sultne. Derfor søger vi mere følelsesmæssig tilfredsstillelse i vores forbrug og forventer mere end basisprodukter og fornuft. Stjerneeksemplet på oplevelsesøkonomien er æg. En gang var et æg et æg. I dag skal du igennem overvejelser omkring budgetbillig, økologi, børnesjov indpakning eller særligt sunde æg takket være hørfrø i foderet til hønsene, før bakken lander i din kurv. Der er gået følelsesstrømme og historier i snart sagt alt. På samme måde forventer vi mere end bare en funktionel pool. Der skal være oplevelse og stemninger.
Lægger vi til, at vi bliver mere og mere individualistiske som mennesker og fanges af forskellige følelser fra minut til minut, ja så bliver steder som Syv Verdener et slaraffenland. Vi kan som situider – individualistiske følelsesmennesker - zappe rundt i forskellige stemninger, oplevelser og følelser, som vi lyster i det enkelte sekund. Ikke mærkeligt at stedet så ud til at være populært. Rigtig mange tyske familier eller kærestepar havde fundet vej til Syv Verdener. Og her var virkelig adgang til næsten alle stemninger. Det eneste der egentlig kunne mangle var - autenticitet.
Mange kommuner og virksomheder arbejder pt. med at skabe oplevelser og gode historier for at tiltrækker forbrugere/borgere, virksomheder og turister. Det er der sikkert rigtig god fornuft i, for oplevelser og følelsessignaler ser ud til at fange fremtidens borgere og forbrugere. Men spørgsmålet er, om vi ikke efterhånden er mættede af lidt for smarte koncepter og oplevelser i størrelse XXL og vil søge noget mere ægte? Drives vi i stigende grad af vores følelser, kan vi også hurtigt blive skuffede, hvis det hele blot er smart markedsføring, overflade eller en kunstig kulisse.
Måske oplevelsesøkonomien i fremtiden skal op (eller måske ned) i et andet gear. Det er ikke sikkert, det er klogt, at alle forsøger at skabe oppumpede oplevelsesparadiser a la Syv Verdener og dermed konkurrerer på det samme mainstream marked. Både for virksomheder og kommuner bliver det formentlig langt vigtigere at finde sin DNA, der tager udgangspunkt i den virkelige virkelighed. Og skabe autentiske oplevelser, historier eller brands.
Efter besøget i Syv Verdener fik jeg i hvert fald en stærk følelse af at ville undgå kunstige historier og konceptzoner i fremtiden. Jeg vil hellere nyde Aarhus mange fede cafeer fremfor en oversmart poolbar, tage i Bazar Vest, hvis det skal føles arabisk og nyde stilheden og storheden på mine ensomme gåture ved Vesterhavet. Og skal jeg virkelig mærke suset, kan jeg tage en tekstilfri spa-tur i det piskende Vesterhav – og nyde min helt egen autentiske zone.
Følg mig her: