Bange for at vælge forkert?
Fra frygt til angst: Intet studievalg er længere "rigtigt" eller "sikkert"
Bragt som klumme i Århus Stiftstidende marts 2015
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Så er det overstået, sagde min søn lettet og trykkede ”sendt” på sin ansøgning til Kemi på Aarhus Universitet. VALGET var overstået. Det svære studievalg. Et valg som rigtig mange unge skal til at træffe i dette forår, hvis de ellers tør! I en undersøgelse på Grenaa Gymnasium i 2014 blev eleverne spurgt, hvad de frygtede mest. Topscoreren var: ”Jeg er bange for at træffe de forkerte valg.”
De unge er børn af en tid, hvor alle porte har stået åbne. I hvert fald er der sket en eksplosion i tv-kanaler, uddannelsesveje, drømmebilleder i medierne, og mulige livsstile. Samtidig findes der ikke længere klare normer eller sikre veje at gå. Fremtidens samfund og arbejdsmarked er i hastig forandring med global konkurrence, hurtige teknologiske ændringer og behov for nye kompetencer hele tiden. Intet studievalg kan længere siges at være ”sikkert”.
Da jeg var ung, handlede det om at turde bryde normerne og måske forældrenes forventninger. Da jeg trodsede pænpigerollen og flyttede til Aarhus for at læse statskundskab, var det med frygt og bæven. Skulle jeg alligevel have lyttet til min mor og blevet sygeplejerske eller kommet i lære i en bank? Jeg frygtede, at jeg ikke kunne leve op til mit selvstændige valg. I dag taler psykologer om, at valget handler mere om angst.
Ifølge psykologer er der en grundlæggende forskel på frygt og angst. Frygt handler om noget konkret, såsom ikke at bestå en eksamen eller ikke kunne få et job. Det er ubehageligt, men til at tage at føle på, for du ved, hvad succeskriteriet er. Angst derimod er mere diffust: Burde jeg have valgt noget andet, får jeg de kompetencer, der er brug for i fremtiden, hvad går jeg glip af, når jeg tager et bestemt valg? Formentlig den situation, som mange unge står i dag.
Taler du med unge, stritter drømmene ofte i øst og vest. Læge i krigszoner, den nye Bonderøv eller “noget med tv”. Palletten er fyldt af indtryk fra medierne om det fede arbejdsliv. Mange vil gerne arbejde med mennesker. Andre gøre verden til et bedre sted at være for alle mennesker. Enkelte kan nøjes med at blive kendte. Og alle valg synes at være mulige og lige gode.
Undersøgelser viser, at moderne forældre ønsker, at deres børn skal følge deres drømme, og de lægger få eller ingen mentale stopklodser på vejen. Du må vælge lige, hvad du vil, bare du bliver lykkelig, lyder det klareste svar. Tidligere fik vi at vide, at vi skulle falde ind på pladserne og ikke skabe os. I dag og i fremtiden skal du skabe dig selv, for der er der tusindvis af muligheder og ingen sikker masterplan. Så der står junior med et overflødighedshorn af muligheder velvidende, at det eneste, der ikke kan vælges, er at vælge valget fra. Krydset skal jo sættes på et tidspunkt. Tør de unge ikke det, risikerer de et usikkert arbejdsliv.
Kan forældre blive bedre som muren, de unge kan spille alle deres bolde op af? Fungere som venlige ”drømmeknusere”, som nogle studievejledere kalder det. Skabe noget struktur i ustrukturen, nogle øer af ro i en turbulent virkelighed. Og få de unge til at indse, at man kan komme til at vente længe, hvis man forventer, at finde” noget man brænder for”. At de måske bare skal kaste sig ud i noget, de er gode til og som de kan bruge i mange sammenhænge. Personligt er jeg vist ikke den bedste voksne, hvad det angår. ”Du kan jo også vælge idehistorie, hvis det er det, du virkelige drømmer om,” røg det ud af min overforstående mormund i sidste øjeblik. Heldigvis kiggede min søn overbærende på mig, så valgets angst lige ret i øjnene og trykkede ”send” på Kemi.
Følg mig her: