Kommunikation til fremtiden
Højskolen Skærgården fik fælles platform for fremtidens strategi
”Vi har fået lys på, at alt og alle kommunikerer, og større forståelse for, hvor vigtigt det er, at alle bidrager med små historier til den store fortælling.” Det siger højskoleforstander Vibeke Lundbo i forbindelse med et netop afsluttet forløb om ”Fremtidens kommunikation” på Højskolen i Skærgården ved Herning.
”Fremtidens kommunikation” er et samarbejde mellem kommunikationsrådgiver Maria Larsen og fremtidsforsker Anne-Marie Dahl og blander fremtidsforskning og scenarier med kommunikationsstrategi og journalistisk værktøj.
Både ledere, undervisere, køkkenpersonale og pedeller deltog i workshoppen, der foregik over to dage med tre ugers mellemrum. De synes, at de fik en fælles blik for fremtidens udfordringer og forståelse for, hvad kursisterne vil efterspørge.
Samtidig fik de et fælles sprog for, hvad der sker i deres organisation og en klar opfattelse af skolens kernefortælling og den enkeltes rolle i skolens samlede kommunikation. Fra snakken med den enkelte kursist til opdateringerne på de sociale medier.
”Det blev synligt for medarbejderne, hvor stor betydning de hver især har for elevernes samlede oplevelse af højskolen. I virker godt sammen fra hvert jeres faglige ståsted og supplerer hinanden virkelig fint. Man føler, at man får meget for pengene«, siger højskoleforstander Vibeke Lundbo i sin evaluering.
Som henholdsvis fremtidsforsker og kommunikationsrådgiver har vi hver især arbejdet med branding, fremtidsstrategi og historiefortælling i mange år. Begge har vi i stigende grad mærket, at vores kunder har brug for et mere sammenhængende strategisk udgangspunkt for at få kommunikationen forankret i hele organisationen.
Derfor har vi udviklet konceptet ”Kommunikation til fremtiden” for at skabe sammenhæng helt fra de lidt vilde fremtidstendenser til de konkrete historier, der skal fortælles i morgen.
Læs mere om Kommunikation til fremtiden.
Følg mig her: