Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Bragt i Beboerbladet LEJLIGHEDEN, september 2024 - Boligkontoret Fredericia

I den lille toskanske bjergby, vi kommer i, ser man det smukke syn hver lørdag. Voksne børn kommer hjem for at hjælpe deres lidt vakkelvorne forældre med at handle ind i det lille lokale supermercato og slå et smut forbi baren for at nyde en espresso. Fællesskab, lokalsamfund og ældrepleje hånd i hånd.

Hvad er der dog gået galt i det danske velfærdssamfund? Hvorfor har vi ikke længere den naturlige forpligtigelse mellem generationer eller i lokalsamfundet til at støtte op om de ældre og svage borgere? Sådan burde det være i fremtiden, tænker jeg begejstret, men når jeg nævner det for mine børn, fader det idylliske fremtidsbillede. Det er ikke nødvendigvis de unges drøm.

Urealistiske fremtidsbilleder?

Man kan have store tanker om, hvordan det burde være i fremtiden. Hvordan familie og lokalsamfund skal tage en aktiv rolle i forhold til sundhed og fællesskab. Tanker der er blevet forstærket af, at vi bliver flere og flere ældre og ikke har født tilstrækkelig med børn til at tage over på arbejdsmarkedet, i foreningerne og til at betale skat. De aktuelle tanker om, at de almene boligorganisationer skal spille en vigtig rolle i den nære sundhedssektor, kan ses i forhold til den dagsorden.

Skal det lykkes, er det dog nødvendigt at forholde sig kritisk til sine drømmebilleder og diskutere fordomsfrit, hvad der så skal til for at motivere til sundhed og fællesskab i fremtidens lokale boligforening. Det handler om tidsånden.

Fremtidsscenarier og tvivl

Som fremtidsforsker beskæftiger jeg mig med sammenhængen mellem de store stærke udviklingstendenser i samfundet (megatrends), og hvordan de går ind og påvirker os som mennesker. Hver gang der er en stærk megatrend, er der dog også en mulig modtendens. Skal man give et brugbart bud på fremtiden er det vigtig at tvivle, på hvilken vej vinden blæser.

Derfor opstiller jeg altid mindst 3 scenarier, når jeg holder foredrag om fremtidens boligområde. Hvordan tænker og prioriterer fremtidens beboere, altså; hvordan er tidsånden, og hvad skal der i det enkelte scenarie til for at motivere f.eks. til sundhed og fællesskab? Her kommer 3 bud.

1. Digital sundhed og empowerment i fremtidens boligforening

I det første scenarie ”Digital sundhed og empowerment” spiller megatrends som individualisering, globalisering og digitalisering sammen og skaber en tidsånd af selvoptimering og empowerment.

JEG vil bo i et område, der understøtter MIG fysisk og psykisk, uanset om jeg er ung, ældre eller er udfordret fysisk eller socialt. Digitale sundhedsløsninger, servicerobotter, droneleverancer og selvkørende biler gør, at JEG kan leve det liv, jeg vælger, og ikke er afhængig af velmenende sjæle eller krævende fællesskaber.

Har jeg brug for fællesskabet er det oftest online via computerspil, digital bingo, digitale beboermøder, kontakt til kommunen og digitale besøgsvenner. Den sociale død er afskaffet til fordel for digital søndagsmiddag med familien over storskærm. Og jeg kender de fleste i min lokale boligforening via Faceboligblok.dk, så har jeg særlig brug for hjælp, er der altid nogen at kontakte.

Min lokale boligforening står nemlig for et veludbygget digitalt netværk, hvor jeg altid kan komme i kontakt med nogen 24/7. Her kan de andre beboere byde ind med hjælp mod betaling, hvis det rammer deres kompetencer og interesse. F.eks. kan de unge IT-gutter hurtigt hjælpe Erna med at få sat hendes nye IPad op. Og der er sikkert andre, der vil møde ind i den digitale dagligstue i aften og se ”Kender du typen.”

2. Bæredygtige netværk i fremtidens boligforening

I det andet scenarie ”Bæredygtige netværk” har vi fået nok af performance og forbrug og ønsker at leve i et lokalt bæredygtigt fællesskab. Glokalisering, netværk og bæredygtighed er de bærende megatrends. Det fede er et inkluderende fællesskab i boligområdet, vi hilser på alle og følger hinanden på de sociale medier.

Bæredygtighed handler ikke bare om det grønne, men også om det levede liv fysisk, socialt og psykisk. Derfor er det helt naturligt, at vi tager ansvar for hinanden i hverdagen. Vi har mange mødesteder, værksteder, fællesspisning og digitale fællesskaber, hvor vi inviterer til møde i det virkelige liv, og det er helt naturligt at lokke sin nabo med på vejen.

Beboere, boligforening og kommune har i fællesskab udviklet den digitale platform ”Vi-bor-sammen.dk”, hvor man kan fortælle om sin situation og sine behov, eller hvad man kan hjælpe med og hvornår. Det har udviklet et tykt tæppe af relationer og fællesskabsfølelse.

En gruppe af beboere smutter gerne forbi med mad fra fællesspisningen til syge medbeboere, og andre står for fællesdans på plænen onsdag eftermiddag – med mulighed for at følge med digitalt, hvis man mere er til det. Og alle kender de lokale sosu´er og kan sige til, hvis det halter lidt med Erna.

3. Oplevelse og innovation i fremtidens boligforening

I det sidste scenarie ”Oplevelse og innovation” spiller megatrends som følelsessamfund, individualisering og kreativitet sammen. JEG vælger MIT liv ud fra min mavefornemmelse og inspiration fra de sociale medier, og kan godt lide at give den gas og finde kreative løsninger.

Mit boligområde skal fortælle en interessant historie, være sjovt at komme i med selfie-friendly kulisser. Selvfølgelig er jeg social, så længe der er noget i det for MIG i form af vilde events og pop-up begivenheder. Og vil du have min stemme til beboer/ejerforeningen, så lav en fed dans på TikTok.

En fed ting ved at bo i en almen bolig er, at boligforeningen inviterer til krea-workshops, hvor jeg kan vælge at deltage fysisk eller virtuelt med mit fantastiske unikke input og være med til at udvikle nye spændende løsninger på udfordringer i boligområdet. Hvordan kan vi få folk til ikke at smide deres cigaretskod? Hvordan kan vi arrangere oldingedisko på lørdag? Og hvilke kreativiteter kunne være epic næste gang i værkstedet?

Det er også her, den lokale buddyordning er blevet udviklet, hvor man på ægte Tinder-vis bliver matchet med en anden beboer, så man kan hjælpe og lære af hinanden, hvis det føles godt. Erna er f.eks. meget glad for Sofie, der kommer og rød-lakerer hendes negle, mens Sofie får støtte ved at tale med Erna om sin sociale angst. Holdningen er, at vi er forskellige, men vi har alle noget unikt kreativt at bidrage med.

Hvad dur i virkeligheden?

Scenarier er skarptskårne billeder af fremtiden og dermed lidt ekstreme. Netop fordi de er skarpe og lidt provokerende kan de være gode at spille bold op af for at blive klogere og få inspiration.

På den måde kan vi blive bedre til at slippe vores idylliske drømmebilleder og i stedet udvikle nye og realistiske modeller for fællesskab og sundhed i fremtidens boligforening.

Videointerview: Fremtidens almene boliger

Foredrag: Fremtidens by og bolig