I sværmen
Vi beruser os i det digitale liv uden at kunne bedømme følgerne af rusen
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Det digitale forandrer vores adfærd, vores følelser, vores tænkning og vores samliv uden om vores bevidste beslutninger, og vi halter voldsomt bagefter. Sådan lyder det i den sydkoreanske/tyske filosof og kulturteoretiker Byung-Chul Han´s lille tankevækkende bog: ”I sværmen - tanker om det digitale.”
Bogen kaster et kritisk blik på skyggesiderne af det digitale liv med blandt andet respektløshed, skandaler, (selv-)overvågning og digitale sværme uden reelt indhold.
MIT digitale spejl
I det digitale samfund er alle distancer væk. Vi kan på Skype være nær hinanden 24-7, men reelt ser vi hele tiden forbi hinanden, siger Byung-Chul Han.
I mødet med andre bruger vi ikke længere alle vores sanser, den anden forsvinder og vi udvikler os i stedet til narcissister, der stirrer ind i et digitalt spejl.
Samtidig designer vi vores selv som et optimerende projekt og udleverer os selv med tekst og foto - og bliver udleveret til evigt skue i det digitale hav.
Selvovervågning
Den panoptiske angst for at opgive vores intimsfære, viger til fordel for, at man skamløst udstiller sig selv på de sociale medier, hævder Byung-Chul Han.
Han refererer med panoptisk angst til den franske sociolog Michael Foucault, der mente, at vi i det senmoderne samfund vil opføre os, som om vi er overvåget i et fængsel tegnet som et panoptikon, hvor vagterne og fangerne hele tiden kan se hinanden. På den måde bliver vi også selv både fange og fangevogter, fordi vi selv udleverer det intime.
Derudover udleverer vi os selv med, hvad vi liker, køber, søger på og fastholder blikket på. Vores øjne forvandles til et selv-overvågningskamera.
Selv vores adfærd bliver overvåget af ting, vi bruger dagligt, fordi hverdagsting som et køleskab bliver digitalt og sender besked om, at der mangler mælk. Hvert klik og hvert blik man tager, bliver lagret i Big Data, og alt kan følges bagud. Til evig tid.
Et skandalesamfund
Hvis det private bliver offentligt og det intime udstilles, er der ikke længere nogen respekt, hævder Byung-Chul Han. Uden afstand, ingen anstand. Og et samfund uden distance er et skandalesamfund.
Ikke nok med at vi udleverer vores private person på de sociale medier, bliver vi også selv udleveret af de andre med deres foto, kommentarer og delinger.
Især som offentlig person kan man uforvarende lande i en shitstorm og blive offer for en sværm af andres umiddelbare affektudladninger. Kommunikation på nettet er nemlig her og nu uden den tænksomhed, som tidligere kendetegnede et læserbrev.
Fra solide masser til flygtige sværme
På nettet samles enkeltpersoner til digitale sværme med fokus på her & nu enkeltsager. Shitstorme er ikke en masse folk, der står sammen for at ændre en diskurs. Der er intet stabilt vi. Blot er der tale om hysteri og opsætsighed, en støj, siger Byung-Chul Han.
Tidligere kunne en masse mennesker være en modmagt til den herskede orden. Man kæmpede for at ændre noget for at bryde diskursen i samfundet. Man samledes fordi, der var mål og værdier at kæmpe for i fællesskab.
Den digitale sværm er ikke en konstruktiv masse. De digitale beboere forsamler sig ikke, men er blot en ansamling uden energi, fælles mål og ønske om politisk forandring. De flygtige digitale sværme skaber ingen energi eller ny fremtid og unddrager sig enhver kontrol.
Ubearbejdet nutid
Når alting er her og nu omkring enkeltsager, sker der ingen bearbejdning, for det er vores egne selvfremstillede informationer, vi hastigt spreder. Journalister og opinionsdannere bliver i princippet overflødige. Til gengæld forfladiges sprog og kultur, og journalistens bearbejdede reportager mister kraft.
Også det politiske niveau kan virke overflødigt, når enkeltindivider skaber digitale sværme. Det bliver sværere og sværere for valgte politikere at stå for en fremtidsvision og for grundig planlægning. Der er fokus på, hvad der er i vælten her og nu, og det politiske består i stigende grad i at tilpasse sine synspunkter til de digitale strømme og ”likes” fremfor at gå forrest med et synspunkt.
Er vi på vej mod et like-demokrati, hvor like-knappen erstatter stemmesedlen? Spørger Byung-Chul Han.
Udbytte for hvert klik
Den kortsigtede information præger også arbejde og viden. Det suser rundt med information på nettet, men opbygning af egentlig viden kræver lang erfaring, siger Byung-Chul Han.
Bønder dyrkede og lærte deres jord at kende. Det krævede tålmodighed, opofrelse og sindighed.
I dag surfer vi rundt i strømme af kortsigtet og kortfristet information uden at få nogen erfaring. Man får kendskab til alting, uden at gøre en erkendelse. Tingene når ikke at modnes, fordi vi ligger på lur i stedet for at vente, for det gælder om at få et udbytte for hvert klik.
Reelt går det ud over effektiviteten, at vi ikke længere tøver eller nøler, før vi handler, mener Byung-Chul Han.
En digital arbejdslejr
Tidligere var et arbejde stationært, bundet til et bestemt sted. Digitaliseringen og smartphonen gav os friheden til at være mobile, men reelt bærer vi i dag vores arbejdsplads på os som en digital arbejdslejr, mener Byung-Chul Han.
Mobilitet forvandler ethvert sted til en arbejdsplads, en ny tvang, et nyt slaveri. Vi er nu tvunget til konstant at være på og kommunikere. Vi kan ikke længere undslippe arbejdet.
Informationstræthedssyndrom
Vi kan heller ikke undslippe den evige information og strømmen af foto. Men for meget info forkrøbler vores tænkning, dømmekraft og evnen til at skelne det væsentlige fra det uvæsentlige, siger Byung-Chul Han. Des mere information, des mere uoverskuelig bliver verden.
Byung-Chul Han hævder, at alle i dag er ramt af et informationstræthedssyndrom, med lammelse af analytiske evner, uro og manglende evne til at påtage sig et ansvar. Mange er overspændte og ramt af sygelig selvoptagethed, der kan føre til depression.
Vi fastlåses i nutidens absolutte forrang og siger nej til at påtage os et ansvar og give løftet for fremtiden. Alt er NU.
Paris syndromet
Alt er NU på nettet og krydret med lækre fotos – fotos er i dag ikke blot billeder, men forbilleder.
Vi mødes af redigerede billeder, der gengiver en virkelighed, der er smukkere og mere levende end det, vi oplever i det virkelige liv. Og så bliver vi chokerede, når vi konfronteres med en ufuldkommen virkelighed
Byung-Chul Han beskriver i den sammenhæng det såkaldte ”Paris syndrom”, som særligt rammer japanske turister. Det er turister, der får et chok, når de oplever Paris i virkeligheden, som slet ikke er så fantastisk, som det idealbillede, de har fået via medierne. Symptomerne er blandt andet svimmelhed, hjertebanken og hallucinationer.
Det digitale har skabt et misforhold mellem den virkelige verden og nettets redigerede virkelighed.
Bagsiden ved det digitale samfund?
Er det rigtigt? Er vi fortumlede, bundet af en digital arbejdslejr, selvudleverer vi os, bliver hængt til tørre digitalt af andre, bor i et skandalesamfund uden respekt og får hæmmet vores udsyn af informationstræthed? Er vi fanget i en sværm uden retning og energi til fremtiden?
Ja, mener Byung-Chul Han. Vi beruser os i det digitale liv og er slet ikke i stand til at bedømme følgerne af denne rus!
”I sværmen - Tanker om det digitale” er interessant i en tid, hvor flere og flere er begyndt at drøfte udfordringer og bagsider ved det digitale liv, som har forandret vores arbejde og fællesskaber i løbet af få årtier.
Byung-Chul Han: I sværmen - tanker om det digitale, Minds pace 2017
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Artikel: Little brother is watching you!
Følg mig her: