Frygtens monarki
De vigtigste pointer fra Martha C. Nussbaum: Frygtens Monarki
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
”Hvis vi kan identificere en gruppe af mennesker, som mere dyriske end os selv, kan vi måske føle os selv mere sikre og trygge. De er dyr, ikke os. De er beskidte og ildelugtende, vi er rene og ufordærvede.”
Kunne citatet være en forudsigelse om vores reaktioner på corona-krisen? Vil vi projicere vores infantile frygt over i en afsky for ”nogen”, der kommer til at stå som indbegrebet af risikoen for smitte?
”Frygtens Monarki – Et filosofisk blik på vores politiske krise” udkom på dansk i 2019 og handler derfor ikke om corona-krisen. Martha C. Nussbaum psykologisk-filosofiske analyse af menneskets grundlæggende frygt og betydningen for samfundet og demokratiet, er dog interessant og lidt skræmmende sat i perspektiv til en usikker fremtid. En fremtid, der kan synes endnu mere usikker efter vores kollektive erfaringer med Covid19.
Martha C. Nussbaum er Professor of Law and Ethics ved University of Chicago, og ønsker med ”Frygtens monarki” at skabe bedre forståelse for nogle af de kræfter, der bevæger os som mennesker. Med den indsigt kan vi måske overvinde vores følelsers skadelige virkning og skabe bedre betingelser for et godt demokrati.
Frygt i en usikker fremtid
Nussbaum har som amerikansk filosof specielt blikket rettet mod USA, som hun beskriver som et land præget af frygt blandet med vrede, bebrejdelse og misundelse på grund af den stigende usikkerhed. Hendes analyse er dog relevant for alle lande i den globale markedsøkonomi, hvor mange oplever hurtige forandringer og stor usikkerhed om deres fremtid: Menneskets grundlæggende frygt forstærkes i usikre tider, blokerer for rationelle overvejelser og forhindrer dermed et konstruktivt samarbejde om skabelsen af en bedre fremtid.
Især mænd fra den lavere middelklasse oplever i disse år konsekvenserne af globalisering og automatisering. De mister status med stagnerende indkomster, arbejdsløshed og det forhold, at de fleste nye jobs kræver en uddannelse, som de ikke har. Håbet om, at ens børn vil klare sig bedre end en selv, er dødt, for der er udsigt til en stor usikkerhed på fremtidens arbejdsmarked. Oveni er samfundets økonomiske, sociale og sikkerhedsmæssige udfordringer mere og mere komplicerede og svære at forholde sig nuanceret til. Så er det nemmere at følge frygten og bebrejde andre for det usikre.
Der kan opstå frygt, panik og afmagt og aggressive eksklusionsstrategier, hvor en gruppe gøres til ”de andre”. Det sker på begge side af de politiske fløje, uanset om der er tale om afsky mod f.eks. immigranter på den ene fløj, og had i forhold til dem, der stemte på Trump på den anden fløj. Frygt og usikkerhed hersker på begge sider af det politiske spektrum og fører til hovedkulds handlinger frem for en konstruktiv dialog om udfordringerne.
Vi bærer alle spædbarnets frygt
Frygt er en grundlæggende følelse for alle mennesker, hævder Nussbaum. Vi ankommer til en verden, som vi ikke er klar til at mestre efter en voldsom separation fra livmoderens tryghed. Vi møder de pinefulde følelser af isolation og magtesløshed. I modsætning til dyr, der relativt hurtigt kan klare sig selv, er vi hjælpeløse i lang tid. Nussbaum kalder det en skrækhistorie: Barnet har en meget langsom fysisk, men relativ hurtig kognitiv udvikling. Du kan se, hvad du har brug for, men du kan ikke få fat i det selv. Barnet har måske smerte og ubehag, men kan ikke selv fjerne det.
Ifølge Nussbaum kan mange mareridt senere i livet forklares i forhold til de pinefulde oplevelser, man har som spæd. Neurologisk forskning skulle vise, at arrene fra denne tidlige frygtstimuli ikke forsvinder. Den magtesløse frygt i babystadiet former os, og kan reaktiveres, hvis vi senere i livet føler stor usikkerhed.
Den monarkiske tilbøjelighed
Lige meget hvor godt forældrene gør det, forstår de ikke helt rædslen, for de ved jo, at de vil give mad om lidt, men for en baby er verden ikke præget af tillid og tryghed. Spædbarnet opdager, at den eneste måde, det kan få det, som det vil have, er at få en anden til at give det til sig. Her taler Nussbaum om den monarkiske følelse, som opstår i barnet; det må lære at kontrollere andre, for det er så svagt, at det må herske eller dø.
Senere udvikler barnet evnen til at være alene med overgangsobjekter som bamser og sutteklude, og begynder at se forældre som hele mennesker frem for en forlængelse af egne behov, men frygten lurer altid i udkanten af kærlighed og gensidighed.
Frygt er den tidligste følelse i et menneske og stammer fra reptilhjernen. Det er en stærk narcissistisk følelse, den fjerner alle tanker om andre. Senere i livet kan kærlighed betyde, at vi formår at træde ud af den monarkiske tilbøjelighed og indgå i ligeværdige forhold, en ”demokratisk” gensidighed, men frygten kan reaktiveres i forbindelse med usikkerhed. For eksempel, hvis man oplever at ens position i samfundet er truet. På den måde hævder Nussbaum, at det personlige og det politiske hænger sammen. Den tidligere frygts gruopvækkende mørke lurer altid under overfladen og kan påvirke vores adfærd også i en bredere samfundskontekst.
Frygtinstinktet og samfundet
Menneskets grundlæggende frygt er let at manipulere med - også i et demokratisk samfund. Internettet og de sociale medier har forstærket muligheden for at sprede nyheder, der kan reaktivere vores frygt. Som også Nobelprismodtageren Daniel Kahneman har påpeget i sin bog ”At tænke hurtigt og langsomt,” bliver vi snydt af vores hjerne, blandt andet fordi vi mangler evnen til at skelne mellem, at noget er særligt iøjnefaldende og så den reelle sandsynlighed for, at det sker. Alt for ofte lader vi os styre af frygt i stedet for videnskab.
En demokratisk debat kræver, at man evner at stå helt alene uden at være lammet af frygt. Den enkelte skal overvinde sin infantile narcisisme og ønsket om at gøre andre til slaver for ikke selv at føle frygt. Man skal evne at sætte omsorg og den gode vilje først, og anerkende sine egne og andres grænser, i stedet for at henfalde til infantil aggression.
Særligt, når man er usikker og utryg, kan man foretrække en stærk leder, der kan give den samme følelser af tryghed, som man havde i sin moders skød. Frygten lurer især i usikre tider. Derfor er der en sammenhæng mellem demokrati og psykisk mistrivsel.
Projektiv afsky
Når barnet kommer i pottealderen, oplever det en føj reaktion, som er koblet til frygt. Som det eneste dyr føler mennesket sig angst over at være et dyr. Som mennesker må man erkende, at man kan dø, hvis noget er farligt for en, for eksempelvis smitte. Afsky eller føj reaktionen er en nyttig følelse, som kan hjælpe med at undgå det farlige, men det kan også føre til en projektiv afsky. Afsky overfor noget, der kan minde os om vores dyriske natur og dermed egen dødelighed.
Det kan i dag for eksempel ses, når man eliminerer ethvert naturligt menneskeligt element som rynker, kønsbehåring og sekreter på de glamourøse billeder på de sociale medier. Det ses også, når frygt projiceres over på en gruppe, som vi kan betragte som mere dyriske end os selv. Vi vil derfor undgå kontakt med de grupper af mennesker, som afskyens symbolsk overføres på som en form for beskyttelsesmekanisme. Det er sket mange gange igennem historien, og sker også i dag om det så er bøsser, transkønnede, jøder, muslimer osv.
Sagen er bare, at det er vanskeligt at holde ”det afskyelige” fra livet. Uanset, hvad vi gør, kan vi aldrig holde os selv helt rene og fri for smitte, netop fordi vi grundlæggende er dyriske.
Kvinden fra trøst til konkurrent
Nussbaum mener, at den samme projektion gør sig gældende i forhold til kvinder. Det er sket igennem historien, og sker fortsat, at kvinden er blevet betragtet som uren.
Den traditionelle mand kan føle sig dybt usikker og komme i kontakt med sin primære frygt på grund af kvindernes frigørelse og indtog på arbejdsmarkedet. Tidligere var kvinden den sikre favn på hjemmefronten, en kilde til trøst og betingelsesløs kærlighed. Nu tager kvinden hans job. Den lille dreng frygter og raser på samme tid: Det er kvindernes skyld, at mit liv er blevet så usikkert.
Det er især mænd fra den lavere middelklasse, der føler sig udfordret og rammes af en blanding af stress, frygt og misundelse mod dem, der tager deres plads.
Nussbaum mener, at præsident Trumps måde at omtale kvinder på, er et glimrende eksempel på, hvordan frygt, vrede og misundelse kan projiceres over på det modsatte køn. Derudover mener hun, at hævnporno er den vrede mands forsøg på at finde en alternativ måde at undergrave kvinder på. Den grundlæggende frygt fra babystadiet aktiveres og projiceres over i en afsky for kvinden.
Fra frygt til håb
En monarkisk personlighed er drevet af frygt og magter ikke at samarbejde og at følge en håbefuld vej. Men i vores komplicerede verden kan vi ikke forlade os på vores instinkter, siger Nussbaum, så hvordan kan vi dæmpe den irrationelle frygt og få mennesker til at fokusere på at samarbejde om de virkelige farer?
Det er helt centralt, at erkende og få forståelse for vores grundlæggende frygt og vores monarkiske tilbøjeligheder i frygten. Vi må udvikle os og kæmpe og skabe et samfund, som dæmper frygten og beskytter den demokratiske gensidighed.
Via blandt andet indsigt og deltagelse i kunst, religion, protestbevægelser og respekt for grundlæggende menneskerettigheder mv. kan vi skabe håb og holde frygten stangen.
Vi skal skabe fred og fremskridt gennem respektfuld dialog med hinanden på sokratisk vis, hvor vi undersøger hinandens synspunkter fremfor at gøre politiske samtaler som en sportskamp, hvor folk hepper på sit eget hold. Vi skal forstå, at sociale medier fremmer opfattelsen af, at hvad der er værd at sige, kan siges med det samme og ganske kort gennem udbasunering af en nemt forståelig holdning. Sociale medier er ikke til komplekse argumenter.
Derudover foreslår Nussbaum en civil værnepligt for alle unge mennesker, så de får en forståelse for det fælles bedste. Unge skal indkaldes gerne i 3 år og udføre opgaver i ældreplejen og børnepasning og deltage i vedligeholdelse af infrastruktur. De skal arbejde fra et andet sted, end hvor de selv kommer fra både geografisk og socioøkonomisk. På den måde vil unge få mulighed for at møde en større mangfoldighed, og det kan være med til at modvirke stigmatisering af ”de andre.”
Frygtens monarki i en postcorona tid?
Coronakrisen har skabt yderligere usikkerhed både i forhold til ens økonomi og job, men også i forhold til smitte. Hvis Nussbaum har ret i sin analyse, kan vi forvente, at vores primære frygt rører på sig og kan få os til dels at ønske markante ledere dels at projicere vores angst for smitte over på bestemte grupper.
Man hører allerede om asiater, der udsættes for ubehageligheder i Europa og sorte studerende migrantarbejdere, der oplever det samme i Kina, og præsident Trump taler om den kinesiske syge. Og visse steder i verden oplever blåøjede europæer at blive kigget på med skepsis.
Vi vil i frem tiden kaste vores infantile frygt overfor på dem, der i vores kultur lettest kan identificeres som ”de andre”? Frygtens monarki er absolut en spændende og skræmmende relevant analyse.
Martha C. Nussbaum: Frygtens Monarki – Et filosofisk blik på vores politiske krise, Klim, 2019
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: