Valgets tyranni
Nyt i Fremtidsbiblioteket: Renate Salecl - Valgets tyranni
Vi lever et samfund med et begejstret fokus på individets frihed og dets valgmuligheder, men også med en ekstrem ængstelse, en følelse af utilstrækkelighed og et evigt krav om selvforbedring. Den slovenske sociolog og filosof Renate Salecl hævder i bogen ”Valgets tyranni”, at valget er blevet - ja et tyranni!
De mange valg
Salecl sætter scenen for en forståelse og en kritik af senkapitalismens fokus på ”at være sig selv.”
Vi lever i et i forbrugssamfund præget af rational choice – ideen om, at det enkelt individ er uden begrænsninger og kan træffe individuelle valg om ALT. Livsvalg og forbrugsvalg er det samme, vi skal finde det rigtige liv, lige som vi skal finde den rigtige shampoo.
Ikke blot skal vi vælge imellem stadig flere produkter. Vi bliver også bedt om at se hele vores liv som en stor sammensætning af beslutninger og valg. Og vi skal evne at vælge og stå på mål for de valg, vi har truffet. Hele tiden med bevidstheden om, at vi kunne have valgt noget andet, og måske går vi glip af noget.
Centralt er, at vi som mennesker hele tiden bliver mødt med mantraet ”vær dig selv” og er du det ikke endnu, så ”bliv dig selv.” Livet er et stor supermarked.
Efterkrisens performancekultur
Salecl stiller spørgsmålet om valg- og forbrugskulturen har ændret karakter efter finanskrisens økonomiske wakeup call, men svaret er nej. Vores valg har bare fået en anden karakter. Før finanskrisen var det trendy med svulstige historier om ens unikke lækre forbrug. I dag handler historierne om selvkontrol: Dyre cykler og andet sportsgrej, neonfarvet lycratøj, armbånd til selvoptaget måling af sig selv og diverse ”sunde” fødevareprodukter. Boghandlen bugner med diætbøger, og mange tyr til kostvejledere og personlige trænere. Salecl hævder, at der faktisk ikke er så meget nyt under solen. Kontrolbølgen er også en fortælling om mig og mine valg. Nogen vil opføre sig som om deres liv var en lang liste af resultater.
Svært at ”være sig selv”
For Salecl er det centralt at påpege, at valgets glæder til trods, så har tidsånden i forbrugssamfundet udviklet sig til et tyranni, ja til nærmest valgtortur!
For når vi er fri til at vælge, forventes det også, at vi vil gøre noget ved det, der ikke dur eller ikke fungerer, vores job, krop, ægteskab. Vi kan ikke referere til skæbnen, normer eller begrænsninger. Vi er, hvem er vi, når alt er valgfrit.
Og det er en ensom handling hele tiden at træffe sine egne valg. Tidligere havde man sin familie, primære grupper eller roller at henvise til i sine valg – i dag må vi tage det hele selv og det er ikke nogen let opgave.
Valgtyranniet gør selv de nære trygge relationer til en svær størrelse. Nogle gang følger vores søgen efter kærlighed det samme mønsket som vores søgen efter et telefonselskab; En konstant skiften, hvor ethvert valg, vi træffer, straks efterfølges af følelsen af , at vi måske er gået glip af en bedre aftale. For vi er indpodet med, at den, der knytter sig for hurtigt, ikke fuldt ud har profiteret af sin frihed til at vælge. Men resultatet af valgfesten kan være at man ender op med ingenting – ikke at vælge er også at vælge.
Så vi skal vælge hele tiden, men ofte med følelsen af ikke at have viden nok; Hvad kunne der have været, hvilket andet liv ville jeg have haft, hvis jeg havde truffet nogle andre valg? Vi føler os skyldige sig over, hvem vi er og arbejder konstant på at forbedre os selv men med en iboende angst for ikke at være den ideelle vælger.
Et paradis for coaches
Parallelt med udviklingen i de mange valg, ser det ud til, at vi er blevet ivrige efter at få taget valgets byrde fra os, hævder Salecl. Hvis du kan henvende dig til en anden, der vil fortælle dig, hvad du skal gøre, kan det føles betryggende. Vi skaber vores egne forbud i mangel af traditionelle autoriteter og normer. Finder måder til selvbegrænsning for eksempel ved at følge diverse sundhedsguruers råd eller søger i selvhjælpsbøger og diverse coachforløb.
Salecl finder det paradoksalt, at vi søger autoriteter, der kan give os ”det rigtige svar”. Det kan være sundhedsguruer, parterapeuter og andre, der kan tage valgets byrde fra os og dermed indskrænke vores valg. Men der findes ikke den slags svar, mener Salecl og derfor bliver folk afhængige af flere svar fra deres guruer for dermed at dulme angsten for at mislykkes. Selvhjælpsbranchen lever af, at folk mislykkes med at leve op til de forventninger, den selvsamme branche skaber. Derfor behøver vi mere hjælp fra flere bøger og mere coaching. Noget af et paradoks og en ironi.
Ikke et frit valg!
Ud over selvhjælp kan selvbegrænsningen også være diverse samfunds- og medieskabte holdninger til, hvad det gode eller rigtige er. Bevidst eller ubevidst, valget er i virkeligheden ikke så frit, som vi tror! Vi er så besatte af vores individuelle valg, at vi overser, at vores valg ikke er individuelle, men i høj grad påvirket af det samfund, vi lever i, hævder Salecl.
Valgets ideologi er en magt, men ideen om, at vi skal vælge og vælge, hvem vi gerne vil være, har en bagside og er begyndt at modarbejde os. Vi føler os skyldige over, hvem vi er, og arbejder konstant på at forbedre os selv. Fremfor at få mere frihed, bliver vi mere og mere begærlige og ængstelige og forsøger at ændre det nære i vores liv i selvforbedring. Vi tager skyld på for alt det, som vi tidligere kunne finde eksterne forklaringer på for eksempel ulighed. Vi føler os magtesløse overfor samfundet.
Salecls opfordringer er, at vi skal at løfte sløret fra vores øjne. For det skjuler de logikker, som vi tankeløst følger uden at stille spørgsmål. Kun derved kan vi vælge, hvornår vi vil vælge og ikke være tyranniseret af valget.
Valgets tyranni spidder valgets magi og tyranni og giver gode forklaringer på, hvorfor vores større og større frihed og flere og flere valgmuligheder ikke nødvendigvis har gjort det nemmere at være menneske i dag og i fremtiden.
Renate Salecl: Valgets tyranni
Forlaget Philosphia, 2012
Find omtale om andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: