”Gavmildhedens tid”?
Nyt i Fremtidsbiblioteket: Kathrine Aspaas - Raushetens tid
Er fremtiden ”Gavmildhedens tid”?
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Omtanken er den nye effektivitet! Det er et af hovedbudskaberne i den norske finansjournalist Kathrine Aspaas bog "Raushetens tid". Raushet kan bedst oversættes med gavmildhed eller generøsitet. Vi er på vej mod en tid, hvor åbenhed, venlighed og gavmildhed er basis for, ja effektivitet.
Fejl-tastisk
I fremtiden skal vi ikke være perfekte men fejl-tastiske, mener Aspaas. Vi er på vej ind i et innovationssamfund, og derfor får social intelligens større fortrin end matematisk intelligens.
Robotter og teknologi vil i fremtiden overtage mange jobs, og vi skal leve af det særlige menneskelige. Evnen til begribe helheden og gå fra at ”gøre” til at bruge det, vi ”er”, nemlig mennesker på godt og ondt. Det kræver, at vi løfter blikket og ser på hinanden på en mere nænsom måde og bruger vores omtanke.
Effektivitet i fremtiden er at rumme os selv og andre med fejl og mangler, så vi tør at slippe det perfekte og være fejl-tastiske – altså mennesker på godt og ondt med fejl og mangler.
Aspaas mener, at der allerede er et tidsåndsskifte på vej. Hun ser en længsel efter mening, omtanke og venlighed som et modsvar på ”sekundmålbar effektivitet og kvartalsvis økonomisk vækst” – den slags begejstrer os ikke længere, og vi tror ikke på det. Der er en ny humanisme på vej – vi taler om en emotionel revolution.
I fremtiden handler det om ømhedens finanser: ”Inde i enhver økonom findes et lille menneske, som kæmper for at komme ud,” siger Aspaas lidt skælmsk. Hun er selv uddannet økonom og har været vant til primært at tænke matematisk og rationelt. Økonomer tænker i knappe ressourcer. Fremtidens ressource består af mennesker, der arbejder med innovation, og her bliver der flere og flere ressourcer, jo mere vi bruger dem og nyder det uperfektes velsignelse.
Det uperfektes velsignelse
Skal vi turde være fejl-tastisk, er det vigtigt, at vi erkender os selv, som vi er. Alle mennesker er i besiddelse af almindelige følelser som vrede, misundelse, dovenskab, fråseri, hovmod, begær og grådighed. Kun ved at acceptere det og stå ved det, kan vi finde fred med os selv og blive troværdige. Og troværdighed er vigtigt i samarbejde med andre.
Alt for ofte skammer vi os over vores helt naturlige følelser og bedøver manglende succes med misbrug af forskellig art. Skammen går helt ind. Skyld handler om noget, vi har indflydelse på, nemlig det vi gør. Skam handler om det, vi er. ”Stop med at klandre dig selv – ingen ønsker at være sammen med folk, der klandrer os,” er budskabet fra Aspaas, der med andre ord mener, at vi skal kunne være i stue med os selv på godt og ondt uden selvbebrejdelse. Hun betegner det tankemylder, mange af os går rundt med i hjernen, som ”en paneldebat uden ordstyrer.” Vi er vores egen lykkes bøddel!
Vi skal få mod til at snakke fra hjertet. Skammen elsker perfektionister, åbenhed er skammens største fjende. Du skal unde dine venner at se dig mislykkes! Vi skal turde blive mere synlige, mere sårbare og træne i at blive mere tilgivende og ”rause” – tænke, at vi gør det faktisk, så godt vi kan – de fleste af os.
Overreaktionernes tid ?
Hvis man er opvokset i et samfund med matematisk intelligens, rationalitet og kontrol, kan Aspaas budskab måske virke som om, vi er på vej i vores følelsers vold eller mod et intimitets tyranni. Men Aspaas er ikke økonom for ingen ting. Emotionel intelligens er det modsatte af emotionelt kaos – det handler om emotionel klarhed og menneskelig forståelse. Et rigt liv ved at holde sig nær sårbarheden uden at søge ly i offerrollen. Blive tryg i sin usikkerhed. Om at være god og tålmodig med sig selv.
For at sætte det i perspektiv er Aspaas omkring reality-tv, hvor følelserne udleves for åben skærm. Måske fordi vi outsourcer vores eget følelsesliv til tv programmer - vi oplever andres følelsesmæssige overeaktioner i sted for at får fat i vores egne svære følelser.
Gør den slags programmer overreaktionerne mere acceptable – bevæger vi os mod ”overreaktionernes tid,” som nogle forskere hævder? Hvor det ikke er nok at være lykkelig, nu skal vi være ekstatiske og ikke nok at være oprørt, nej vi skal være sindssygt vrede.
Aspaas er mere fortrøstningsfuld – reality-tv er måske et spejl på, at vi får tilladelse til at vise de naturlige følelser, som vi så lærer at se i øjnene og dæmpe. Det kan få os til at rydde op i vores indre kælder, for alt andet er mentalt uhygiejnisk, siger Aspaas. Hun kritiserer dog, at medierne er gået ind i overreaktionernes tid med journalisternes evige jagt på konflikter, der boostes op og skaber følelsesmæssige overreaktioner.
Den nye effektivitet
Raushetens tid er så absolut værd at læse i en tid, hvor performancekulturen med konkurrence, strømlining af både krop og sjæl, og krav om robusthed kan gøre en i tvivl om, hvorvidt vi kan holde til det i længden. En tid, hvor det handler om at være perfekt og skjule fysiske og mentale skavanker.
Skal vi leve af innovation, udvikling og det mere menneskelige i fremtiden, kan Aspaas have ret i, at det kræver en ny måde at tænke effektivitet på. Måske skabes innovationen af mennesker, der tør være menneskelige og begå fejl? At være fejl-tastiske fremfor individuelt fantastiske.
Udviklingsprocesser uden fast køreplan og sikker viden fordrer måske, at vi er mere nænsomme, generøse og gavmilde i forhold til hinanden, vel og mærket uden, at der går følelsesmæssigt kaos i det hele. Vi skal selv tage ansvar for vores følelser, mener Aspaas. Det går så stærkt, at vi alle må skaffe os kundskab, om hvordan vi bevarer roen og troen gennem hele arbejdslivet
Raushet i følge Kathrine Apsaas
Raushet er å unne andre suksess.
Raushet er å våge åpenhet.
Raushet er å lytte til andre.
Raushet er å våge å feile.
Raushet er å tillate andre å feile.
Raushet er å hjelpe andre.
Raushet er å ta et skritt tilbake før vi dømmer andre.
Raushet er å tilgi oss selv – og andre.
Raushet er å konfrontere med vennlighet.
Raushet er å sette grenser med vennlighet.
Raushet er å takke vennlig nei til det som ikke gir oss glede.
Kathrine Aspaas: Raushetens tid
Aschehoug 2014
Relateret artikel om at være "flawsome"
Find omtale om andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: