Vil Corona-generationen droppe job-zapperiet?
Gang i livet igen? Kamp med robotterne? Ryggen til Boomer-generationen? 3 scenarier for unge og arbejde efter Coronakrisen
Bragt i rapporten "Medbestemmelse – frihed eller forbandelse" udgivet maj 2021 af Videncenter for God Arbejdslyst
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
De sidste 10 år har det lydt fra mange virksomheder, at de unge medarbejdere er svære at motivere og fastholde. De vil ses og høres fra dag et, er (over)følsomme og zapper hurtigt videre til et bedre tilbud eller når det bliver svært. Nu viser Deloittes Millenial Survey 2020, at Millenials ønsker at blive hos deres nuværende arbejdsgiver i mindst 5 år, hvor de tidligere ville forlade dem efter to år. Vil coronapandemien ændre holdningen til arbejde og jobsikkerhed hos unge, som måske pludseligt har oplevet bagsiden af det flydende arbejdsliv?
En hær af MIG
Kald dem generation Y eller Z, de digitalt indfødte, SoMe-generationen eller Millenials, kært barn har mange navne. Alle dækker de over en generation, som er opvokset i en global, digital, individualistisk og ”følsom” tid og med få faste normer og uendeligt mange valgmuligheder - men også med et krav om at skulle vælge. De er børn af oplevelsesøkonomien og vant til at ”mærke efter”, uanset om det handler om uddannelse, arbejde eller Tinder-match. Det skal føles godt for MIG.
Ifølge den amerikanske psykologiprofessor Jean M. Twenge er der en hær af MIG eller ligefrem små narcissister på vej. En generation opvokset med mantraer som: ”Du kan blive lige, hvad du vil, bare du tror på dig selv” og ”Never give up on your dreams”. Twenge bygger sin påstand på 30 studier af generationsforskelle med data fra 11 millioner unge gennem tiden. Undersøgelserne der beskrives i bogen "Generation ME," er amerikanske, men genkendes nok også i dansk eller europæisk sammenhæng.
Bedste version af MIG selv
For cirka 10 år siden var jeg med til at skrive bogen ”Popstars-generationen – nutidens unge fremtidens arbejdskraft” og talte med mange unge, der alle havde store drømme for deres liv. Vi gentog interviewene i 2014 – efter finanskrisen i 2008 - med samme resultat. Vi sporede dog en tiltagende performancekultur med en evig og ofte opslidende kamp om at blive den bedste version af sig selv. Undersøgelser viser, at flere og flere unge mellem 16 og 24 år har psykiske udfordringer. I følge Center for Ungdomsforskning snubler eller falder de unge ikke nødvendigvis, men skal kæmpe for at holde sig på benene.
Avocadotoasts og en usikker fremtid
Kriser sætter spor, og det gjorde finanskrisen også, fordi den åbenbarede fremtidens digitale globale konkurrenceprægede arbejdsmarked, hvor unge må springe fra projekt til projekt uden sikkerhed eller udsigt til fastansættelse og dermed personalegoder som pension og forsikring.
Ifølge journalist og forfatter Joseph C. Sternberg, der har skrevet bogen "The Theft of a Decade," er det en ungdom med masser af avocadotoasts, stimulans og valgmuligheder, men med en totalt usikker fremtid. Forældregenerationen har nok skabt en verden, som er mere komfortabel og velstående, end den de selv arvede, men de økonomiske udsigter for deres børns fremtid er meget usikre.
En pointe, som også fremhæves af i "Det ukontrollerbare" af sociolog Hartmut Rosa, som refererer til forskning, der viser, at forældre i dag ikke motiveres af, at deres børn engang skal få det bedre end dem selv, men derimod af at gøre alt, hvad de kan, for at det ikke skal gå dem dårligere.
Kriser sætter spor
Covid-19 pandemien er et godt eksempel på det, man indenfor fremtidsforskningen kalder et wildcard. Noget uforudset, der sker pludseligt og rammer vores virkelighed uden mulighed for gradsvis tilpasning og med store konsekvenser for samfundet og vores hverdag.
Spørgsmålet er nu, om Coronakrisen har vendt op og ned på alle udviklingstendenser eller om vi kommer tilbage til ”normalen” igen - og hvis ikke, hvad er så den nye normal? Og hvordan vil coronapandemien påvirke de unges forhold til arbejde og livet i det hele taget?
Unge i dag har oplevet to enorme kriser inden de bliver 35 år og de unge rammes mest af en mulig katastrofal recession, hæver den bulgarske politolog Ivan Krastev, som i bogen "Hvornår er det i morgen?" taler om en ny Generation C, hvor C står for Corona. Vil Coronapandemien få de unge til søge tryghed og jobsikkerhed, som tallene fra Deloittes Millenial Survey 2020 tyder på?
Statistikker og reptilhjernen
Som fremtidsforsker stiller man sig altid på kanten af her og nu statistikker. Konkrete begivenheder kan påvirke holdningsundersøgelser kraftigt, især når der er tale om en akut krisesituation.
Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre", før folk styrtede ned i det lokale supermarked og købte gær og toiletpapir. Reptilhjernen tog åbenbart over, og angsten for det ukendte har ligget som et lag over det meste af 2020. Aktuelle undersøgelser skal derfor nok læses med en her og nu corona skepsis. Vil de svar, som angives i øjeblikket kunne genlæses i samme undersøgelser i de kommende år?
Når vi kigger ind i fremtiden, er det altid en god ide at arbejde med flere scenarier eller udviklingsretninger i tidsånden. Her et par forskellige bud eller scenarier på unge og arbejde efter Coronakrisen.
Scenarie 1: Gang i livet igen
En generation, der har været dømt hjem i forhold til uddannelse, arbejde og socialt liv, kan have et kæmpe behov for bare at komme i gang igen. Vi lever kun en gang og har allerede spildt et år.
De megatrends, som var på spil inden coronapandemien er så stærke, at de ikke lige kan sparkes til hjørne af en krise. Så snart der kommer gang i hjulene igen, vil unge med faglige eller videregående uddannelser blive en efterspurgt mangelvare, og glemt er hurtigt de usikre år.
Arbejde skal føles rigtigt i maven og give mening, der zappes igen.
Scenarie 2: Robotterne kommer
Coronapandemien har boostet det digitale arbejdsmarked. Den digitale motorvej har længe ligget klar og Coronakrisen blev det pilotprojekt, der sprang over alt, ”vi plejer”.
Normalt tager det mange år og forhandlinger i diverse faglige organisationer at ændre arbejdskultur og regler. Nu står det tydeligt, at digitalt arbejde på tværs af grænser vil udfordre det danske arbejdsmarked radikalt.
Vil dette wake up call betyde, at de unge vil søge tryghed i ansættelsen, nu hvor de har erfaret, at verden kan være usikker? Og vil de blot blive endnu mere fokuserede på konkurrence og performance, og optimere deres kroppe til at gå i krig med Corona og andre nye mulige vira?
Scenarie 3: Boomer remover og andre livsvalg
#BoomerRemover er et ”sødt” kælenavn, som nogle unge bruger, fordi Covid-19 primært slår de ældre fra Boomer-generationen ihjel. Forældregenerationen har smadret kloden og skabt en usikker fremtid for deres børn, lyder det. Nu har unge svært ved at tage det alvorligt, når Boomers beder dem udvise solidaritet og acceptere et nedlukket samfund og knuste fremtidsdrømme.
De fleste unge er nok ikke så kyniske, men Coronapandemien har tydeliggjort et ungdomsoprør, som har ligget på lur.
Klimaudfordringerne ser ud til at optage mange unge, og måske vil de sætte handling bag ordene. Vende forældrenes model ryggen, droppe den materialistiske livsstil, flytte i mindre boliger eller i kollektiv, satse på deleøkonomi og kun arbejde det nødvendige. I givet fald kan virksomhederne få et endnu større problem med både at tiltrække og motivere unge medarbejdere, der sætter ”livet over arbejdslivet”.
Mødes i øjenhøjde også i fremtiden
Coronapandemien har sikkert givet mange unge en ordentlig vingedasker, gjort det svært for de nyuddannede at komme ind på arbejdsmarkedet og skabt en angst for at falde igennem. Derfor er det ikke mærkeligt, at Deloittes Millenial Survey 2020 viser en tendens til, at unge gerne vil blive længere tid i jobbet. Det er klart også en mulighed fremover.
Som virksomhed skal man dog nok ikke gøre det til en sovepude. Så snart vi forhåbentlig har fået vaccineret os ud af det aktuelle krise, vil det fortsat være vigtigt at have fokus på rekruttering og fastholdelse af de unge medarbejdere, og hvordan man motiverer dem bedst i fremtiden, uanset hvilket scenarie, vi tror på.
Corona-generationen krise til trods er de unge børn af deres tid, opvokset under bestemte megatrends, og vi har selv været med til at opdrage dem. De vil sikkert også i fremtiden kræve at blive mødt med forståelse og i øjenhøjde og mærke, at arbejde giver mening for MIG - Coronakrise eller ej.
Andre artikler om ungdomskultur
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: