Artiklen har været bragt i "Ledelse i udvikling" udgivet af PID-Personalechefer i Danmark nr. 1 2011

Af Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker, Futuria

Hvis du var i IKEA 1. oktober, undrede du dig sikkert over, at der pludselig stak en ung gut op bag en Billy-reol eller en teenagepige lå under en Klippan-sofa. Men den dag var der gemmeleg i IKEA. Det skal siges, at det ikke var et af IKEA´s egne påfund. Et par 16 årige knægte var kommet på, at det kunne være rigtigt sjovt med gemmeleg i IKEA. Ud på Facebook og flere hundrede unge mødte op i bl.a. Århus og Odense iført den påbudte dresscode en hvid T-shirt eller trøje ”så vi kan kende hinanden”. En sjov stunt, men hvad har gemmeleg i IKEA med ledelse og motivation i fremtiden at gøre? En hel del, tror jeg.

Popstars-generationen med de store drømme

I interviews med popstars-generationen – de unge mellem ca. 15 og 25 år – er store drømme på spil. En vil være læge men ikke på et tilfældigt provinshospital, det hedder stjernekirurg i USA a la tv-serien ”Skadestuen”. En anden har rigtig mange drømme og den største er, at han kan realisere alle sine drømme løbende. En tredje vil ind til politiet og arbejde med heftige kriminalsager, drømmebilledet er Anna Pihl. Undersøgelser viser da også, at de har store forventninger til arbejdslivet. Høj løn er ikke nok, og mange unge føler ikke en forpligtigelse til at gå på arbejde. Nej giv mig et fedt identitetsgivende projekt, en udstrakt fleksibilitet, afvekslende arbejdsdag, flad organisation og en vigtig mission.

Der bliver rift om popstars-generationen

Popstars-generationen er børn af deres tid. Opvokset i et rigt individualistisk følelsessamfund med frit valg på alle hylder og et massivt indtryk af drømmebilleder. Mange er projektbørn, curlet af velmenende forældre, der har fjernet hver sten på deres vej. Samtidig er de født ind i et digitalt univers med muligheden for at ”holde den åben” og melde til og fra til aktiviteter over sms og Facebook. Popstars-generationen er også en lille generation, bevidst om at de får let til alting. Se bort fra den aktuelle finanskrise, der bliver rift om popstars-generationen, når de store årgange forlader arbejdsmarkedet.

MIG i centrum

Hvad skal der blive af det fælles på arbejdspladsen med popstars-generationens ”MIG i centrum” og ”her og nu tilgang” til tilværelsen? Noget nyt, noget andet. For samtidig med de unges sceneparathed giver de udtryk for, at det er vigtigt at være en fed netværksperson. Ultimativt en HUB - et netværksknudepunkt, som mange søger for at komme i kontakt med nye netværk, ny viden og nye oplevelser. De unge vil faktisk rigtig gerne indgå i et fællesskab eller skal vi hellere kalde det et fedt projekt. De knokler gerne uden skelnen til klokken, så længe der er intensitet og mening. Og de kommer, når du kalder, bare du sender det helt rigtige signal. 

Udfordre status quo med sværmkløgt

På de nye sociale medier som Facebook er der mange events som ”Gemmeleg i IKEA”, hvor unge finder samme ofte med kort varsel. ”Fed strandfest i Århus” går i luften og inden 14 dage har ca. 13.000 unge mennesker tilmeldt sig. Såkaldte ”flashmobs” fødes på Facebook; unge aftaler at mødes f. eks i et storcenter for at stå helt stille i 5 minutter eller have en intens pudekamp, før de forsvinder igen. Populært er også piratfester, hvor unge planlægger fest i en tom fabriksbygning og først melder stedet lige før start. Skrider politiet ind overfor den ulovlige fest, flyttes den via sms til ny destination. Sidstnævnte nok småulovligt men vel noget mere socialt intensivt, end når forældre-generationen inviterer naboen ind på Webergrill om 14 dage. Man kalder det nye sociale for sværmkløgt; med det rigtige signal, finder frie fugle en fælles formation. Og med sms´en kan MIG plus MIG plus MIG lynhurtigt udvikle sig til en vild event.

Kan vi bruge sværmkløgt som motivation i fremtiden? Det lyder måske virkelighedsfjernt, men sker allerede. Langtidsplanlægning viger til fordel for mere spontan arbejdstilrettelæggelse. I Føtex har de unge ”løsarbejdere” en vagtplan, men føler min datter en dag ikke lige for at arbejde, sender hun en sms, og en anden ung pige er måske parat. Her og nu koordination uden indblanding fra voksne med krav om kalenderpræcision. På et projekt i Horsens Kommune drøftede vi, om en gruppe unge social- og sundhedsassistenter kunne være ansvarlige for en gruppe borgere og hver morgen koordinere virtuelt, hvem der følte for hvad i dag. Den ældre serviceres så af den mest motiverede unge. Måske skal vi bruge de nye sociale medier frem for at blive irriteret over, at Sofie igen skal tjekke sin Facebook-profil.

Gør ting til et projekt

Her og nu og et eventpræg tænder de unge. Gør ting til et projekt, giv de unge noget at dele og tale om, involver dem både i virtuelle og i virkelige universer. På en handelsskole i Sønderjylland forsømte mange elever med konsekvens for gennemførelsesprocenten og dermed taxameterpengene. Skolen valgte at udbyde 3000 kroner til en fest til klassen med færrest forsømmelser på en måned og fik stor succes - også økonomisk - med fremmødet. I gymnasiet sendes unge, der ikke kan bliver færdige med deres projekt frivilligt i ”skrivefængsel”. Lidt sjovt at skrive om på Facebook. Og det er vigtigt; fede netværkspersoner skriver fede ting, som andre kan kommentere. På et hospital i Storkøbenhavn tager de nu de unge sygeplejeelever med til en operation fra start frem for at vente det obligatoriske år. Det er lidt sjovere at flashe meningsfulde blodige oplevelser på Facebook.

Det sociale har en helt anden betydning i popstars-generationen og derfor skal de motiveres og ledes på en ny måde også i deres arbejdsliv. Måske vil langtidsplanlægning og pligt vige til fordel for her og nu intensitet og holden den åben til sidste minut. Fra det lange seje træk til spontant engagement; ”vi rydder op på lageret!” ala gemmeleg i IKEA.

Tilbage til IKEA

Hvad valgte IKEA at stille op med den uindbudte gemmeleg? Ja, meget fornuftigt kom de den i møde med et smil i stedet for at tilkalde politi og forældre. Måske har de set det som en chance til at studere motivation i deres nye kundegruppe, frem for at vælge en ”ikke her” holdning. Mon man skulle tage med på en nysgerrig ”kigger” næste gang de unge kalder til gemmeleg i IKEA?