Branding og bullshit?
Alle har et kamera med overalt og historier kan med lynets hast på godt og ondt blive spredt på de sociale medier
Bragt i Århus Stiftstidende juli 2019
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Forestil dig to par helt ens tøfler. Det ene par koster 72 kr., det andet 299 kr. Mange har valgt de dyre på et fancy modesite, som samarbejder med en af tidens store såkaldte influencers Christiane Schaumburg-Müller. Christianes brandingværdi er åbenbart 227 kr. værd, når det kommer til lyserøde plystøfler. Historien har været bragt i BT for nylig, fordi nogle kunder følte sig godt og grundigt snydt i en omgang bullshit branding, da de blev opmærksomme på, at de selvsamme tøflerne kunne erhverves noget billigere på den kinesiske hjemmeside Wish.
De sidste 10-20 år er der sket en eksplosion i ”branding”, præcis som fremtidsforsker Rolf Jensen forudså i bogen ”The Dream Society”. I fremtiden vil vi ikke købe et produkt i sig selv, men den følelse eller historie, der er knyttet til produktet. Vi lever i et rigt samfund og får tilfredsstillet de grundlæggende menneskelige behov så rigeligt. Vi køber ikke tøj, fordi vi fryser eller mad, fordi vi er sultne. Derimod søger vi selvrealisering og følelsesmæssig tilfredsstillelse via forbrug og forventer mere end basisprodukter og funktionalitet. Det har blandt andet medført, at mange virksomheder betaler sportsstjerner, realitystjerner og andet godtfolk til at være frontfigur for deres brand.
Tendensen har de senere år taget en digital drejning. I stigende grad tager hel- og halv-kendte sagen i egen hånd og videreudvikler deres brand via de sociale medier f.eks. Instagram. Med et unikt personligt brand og tilstrækkelig mange følgere kan man nærmest leve af at være en reklamesøjle og opnå en stor personlig markedsværdi uden at bruge en reklamekrone. Det lige fra micro influencers, der får gratis produkter for at vise dem frem på Instagram og Facebook, til kendis-dronninger som Christiane, der kan få det glamoursøgende publikum til at betale en pæn overpris på tøfler og andet bling bling. Der er dog en risiko. De sociale mediers spredningseffekt er mindst lige så stor, når noget går skævt!
Sociologen Erwin Goffman har beskrevet, hvordan vores verden har en frontstage og en backstage del. På den ydre scene viser vi os fra vores bedste side f.eks. som sporty og sunde, bag ved scenen sidder vi så og ser et skodprogram på tv og spiser roulade fra Tanken. Det er bare blevet sværere at opretholde adskillelsen mellem de to scener. Dels forsøger mange at krydre deres unikke SoMe profil med scener fra privatlivet, dels bliver man lettere afsløret for ”urent trav”. Alle har et kamera med overalt og historier kan med lynets hast blive spredt på de sociale medier.
Virksomheder og enkeltpersoner er blevet hængt godt og grundigt til tørre, f.eks. Starbucks. En amerikansk kvinde af en vis størrelse bestilte den mest kalorierige kaffe på Starbucks. Normalt skriver personalet kundens navn på papkruset ved bestilling, men den unge fløs kunne ikke dy sig og skrev i stedet; Diabetes here I come”. Den forurettede kvinde delte et foto af kruset på Facebook, hvilket gav Starbucks noget oprydningsarbejde i forhold til vrede kunder. Findus blev taget i at putte hestekød i deres lasagne for et par års siden. Et foto med heste i vildt løb og med teksten ”Keep on running or they will FINDUS”, er siden blev delt gladelig på de sociale medier.
Nu er det så et par lyserøde plystøfler, der ifølge BT har fået kunder til at gå i flæsket på Schaumburg-Müller brandet - og igen ifølge BT, kendissen til lynhurtigt at fjerne alle produkthenvisninger fra sin Instagram profil, vel for ikke at skade sit brand yderligere. Og frygten er reel; et personligt brand er følsomt overfor, om de sociale medier dømmer bullshit branding. Sker det, er der næppe megen værdi tilbage i ens unikke brand - eller de lyserøde plystøfler for den sags skyld!
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: