Et halvt liv tilbage?
Lever vi i en kultur af fortrængning, hvor Botox er bedre end erfaringsramt?
Bragt som klumme i Århus Stiftstidende august 2013
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Indenfor de næste uger ruller to flyttelæs fra min matrikel. Min datter slap igennem nåleøjet til Kolding Designskole og sønnen forlader sit udprægede drenge teenageværelse (Slummen jvf. søsteren) til fordel for en 1-værelses på Trøjborg. Der er eventyrs-stemningen i luften. Selvom jeg vil savne dem, er jeg opstemt af deres livglæde. Især når det lykkes mig at fortrænge en lille stemme indeni mig: ”Nu er du en gammel kone!”
”Jeg er jo hende den unge friske” fortæller en ung kvinde på forsiden af Politiken for nylig, og det vil hun gerne blive ved med at være. Derfor får hun sprøjtet botox direkte ind i sit kønne unge ansigt for at bevare spændstigheden. Min krop er mit produkt, siger hun og nægter at acceptere, at det hele begynder at hænge. Måske man skulle overveje et par skud for at fortrænge rynker og en tiltagende fruefornemmelse.
En af mine yndlingsforfattere eksistenspsykologen Irvin D. Yalom beskriver en af de livsstrategier, vi mennesker bruger til at kapere, at vi faktisk alle en dag skal herfra. I stedet for at erkende slagets gang, styrter vi rundt for at holde os i gang. Skifter job, familie, går på kurser og planlægger nye eksotiske rejser, for døden kan da ikke komme og tage os, når vi lige er ved at lægge an til en ny carport. Ifølge Yalom en livsfortrægning, der blokerer for en eksistentiel erkendelse af livet og evne til at finde sin egen dybere mening med galskaben. Lever vi i en kultur af fortrængning, hvor vi skyr kroppens forfald og satser på, at den næste coaching session vil gøre os til en endnu bedre version af os selv?
Engang tog man hatten af for de ældre. Livserfaring og anciennitet var et plus. I det højteknologiske globale konkurrencesamfund hedder det erfaringsramt. Det er blevet yt at været hæmmet af erfaring og stå stille et øjeblik. Ældre medarbejdere betegnes i følge sociologen Ricard Sennett som udgåede træer - for ældre har da slet ikke samme spændstighed i sig til at være fleksible i forhold til den evige omstilling, som kræves på arbejdspladsen og i livet i øvrigt. I hvert fald kan vi ikke bare lægge rynkerne i naturlige bedstemorfolder, hvis vi vil tages alvorligt. Det handler om at udstråle, at vi er på vej fysisk og mentalt, skavanker og alderstegn underordnet. Botox og silikoneoperationer. Ironman og uendeligt løberi. Coaching og MBA i en moden alder. Stenalderkost og mindfullness. Hvordan holder du dig i form kropsligt og mentalt? Du vinder ingen point ved frokosten i kantinen, hvis du indrømmer at du lå i sofaen i går med fjernbetjening og roulade og bare var lalleglad.
Muligheden for at holde sig fit og fancy op i en høj alder er også tilstede. I dag er de fleste ikke længere nedslidt af hårdt fysisk arbejde. Vi lever i et rigt velfærdssamfund med gode fødevarer og lægehjælp og mulighed for at vælge og vrage og fortsætte en behagelig livsstil op i en høj alder aldersbetingede skavanker og livsstilssygdomme til trods. Og hvorfor så ikke botox? Så langt ud kommer jeg vist aldrig, men noterer mig med interesse, at aldersforskere påstår, at mange af os vil blive op til hundrede år. Jeg har næsten et halvt liv tilbage! Begynder at se kontor og sy-værelse i stedet for tomme teenageværelser. Romantiske middage med min mand. Mere tid til cafebesøg med mine veninder. Forstår hvad min mor mente, da hun sagde, hun tog bad i champagne, da min bror og jeg flyttede hjemmefra. Måske jeg bare skal nyde min alder, livserfaring og nye frihed. Måske findes der faktisk en ret fedt livsstil mellem det at være en gammel kone og hende den unge friske?
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: