Topmenu

Hvad er fremtidsforskning?

 

Fremtidsforskning er én metode til at prøve at få styr på fremtiden eller forberede sig på den. Ingen kan give os svaret på, hvordan fremtiden bliver, men med en række fremtidsværktøjer kan vi bedre håndtere fremtidens udfordringer.
 

Allerede i dag vælger mange virksomheder og organisationer at gøre brug af fremtidsforskning i forbindelse med strategiske beslutninger.
 

Formålet med fremtidsforskning er i princippet at tage på en udflugt til fremtiden, for at vi kan blive klogere på, hvad vi skal gøre i nutiden.
 

Kravene til både virksomheder og mennesker kan synes uoverskuelige i disse år og kravene bliver ikke mindre i fremtiden. Samfundet og markedet udvikler sig med en tiltagende hast og derfor at det vigtigt at finde nye metoder til at håndtere fremtidens udfordringer og til at kunne forstå tendenserne i dag.
 

Fremtidsforskernes værktøjskasse består dels af en række af traditionelle fremtidsværktøjer som statistikker og prognoser. Dertil lægges de særlige fremtidsværktøjer megatrends, scenarie og wildcards. Her bevæger vi os ud i antagelser og ræsonnementer, som ikke kan bevises med data. Noget som skeptikeren med behov for videnskabelig dokumentation vil mene er et metodiske tvivlsomt skridt på linie med krystalkugle-kiggeri. Men for fremtidsforskeren og for de virksomheder, der virkelig ønsker at arbejde grundigt med fremtidens udfordringer, er det et uundgåeligt, vigtigt spring ud i det uvisse.
 

Fremtidsmetoderne er et effektivt redskab i nutiden for virksomheder og organisationer, der forbereder sig på en uvis fremtid. Og et kreativt og strategisk supplement til nutidens analyse og strategiplaner.

 

 

Forhindringer er de ting, man ser, når man fjerner sine øjne fra målet,

Henry Ford