Krisesamfundet
Krise-kraterne vinder over budgetbisserne
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl
Drømmen om fremskridt og fred, som har været tilstede siden den kolde krig, er brudt. Coronakrisen er blot en af mange kriser, vi står overfor i dag og i fremtiden. Derfor bliver evnen til at håndtere kriser måske den vigtigste kompetence for at leve et lykkeligt liv i fremtiden.
Det er nogenlunde konklusionen i bogen ”Krisesamfundet” skrevet af professor i statskundskab og dekan ved det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen. Krisen er vor tids centrale problem og krisesamfundet er først lige begyndt.
Coronakrisen
Bogen handler om krisers rolle i samfundet i bredere betydning, men beskæftiger sig med Coronakrisen som case.
Under Coronakrisen har der været tale om den mest omfattende kontrol med livet i samfundet efter 2. verdenskrig. Det samfund, som vi havde indrettet os efter, blev med et forandret. Man behøvede ikke at pjække, for historien gav os fri fra det normale liv.
I følge Vedby blev det tydeligt for os, hvad vi betaler for vores normale liv: Forureningen faldt, færre børn blev født ekstremt tidligt, influenza var stort set ikke eksisterende, og udfordringer med masseturisme på historiske steder stoppede med et med Coronakrisen.
Vil denne erkendelse ændre noget? Hvor kriser kan forandre rammerne for vores tilværelse, er det ikke sikkert, at vi som mennesker forandrer os tilsvarende. Spørgsmålet er derfor, hvad den reelle effekt af Coronakrisen er på længere sigt.
Konsekvenser af Coronakrisen
Uanset hvad effekten er på længere sigt, mener Vedby at kunne identificere 3 tydelige effekter af Coronakrisen.
Først; staten er tilbage! Hvor statens rolle har været vigende i de senere år, blev politisk styring helt central i pandemien. Det kan betyde, at staten og statslig politik har fået et come back, som vil sætte spor i politisk styring i de kommende år.
Anden erkendelse er, at verden erfarede, at Kina ikke længere kan betragtes som en uproblematisk partner i globaliseringen. Kinas håndtering og manglende rettige omhu i starten af epidemien har skabt skepsis i forhold til Kina som troværdig partner.
Endelig blev nationalstatens rolle tydelig og styrket. Det var ikke i EU og FN, at de afgørende løsninger på Coronapandemien blev fundet. Det var de enkelte nationalstater, der tog førertrøjen på og styrede corona-udfordringen på forskellig vis. Ideen om globale overstatslige løsning på globale problemer kom til kort. Pandemien var som en global stresstest og nationalstaten vandt.
Krisens væsen
Krise kommer af det gamle græske ord ”krino” og handlede før i tiden mest om indblik i, hvordan kriser forløber i forhold til sygdom. Læger arbejdede ikke så meget med helbredelse men med at forudse, hvordan en sygdomskrise ville ende alt efter hvilke symptomer, der var på hvilke dage.
I forhold til psykologi var Freud fortaler for krisen. Han mente, at den borgerlige drøm om fred og fremdrift var en utopi på linje med de livsløgne, patienter fortalte ham. Kriser er noget, man bør eller kan opsøge, for kriser er en trædesten for vores udvikling. Både det offentlige og private liv består af en række kriser, og hvordan vi overvinder de kriser, definerer hvilken person, vi udvikler os til. Det er en kompetence at erkende, at man er i krise og lære at navigere, når normaliteten bryder sammen. Det samme kan overføres til en samfundsmæssig krise.
Krisens funktion
Kriser handler om fremtiden individuelt eller for samfundet generelt. Vedby taler om, at man igennem historien nærmest har fremtvunget en krise i form af en krig, der kunne få den politiske feber til at falde, når tingene var kørt op. I forhold til klassisk liberal økonomisk tankegang, var krisen en mulighed for, at de stærke virksomheder overvandt krisen og fortsatte, og de usunde virksomheder blev udskilt og måtte lukke.
Kriser kan have en funktion, og man kan måske næsten længes mod krise, der sætter os fri for det, vi står i.
Især i en marxistisk tilgang ses krisen som den eneste måde at skabe grundlæggende forandringer på, og derfor længes man efter den. Man kunne kalde tiden efter den kolde krig for kedelig, fordi partierne kæmpede om at finde den mest midtsøgende politik. Politik i krisesamfund kan være meget mere spændende, siger Vedby og refererer til den klassiske videnskabsfilosof Karl Popper, der forbeholdt sig retten til hele tiden at stille spørgsmål til de etablerede sandheder.
Kriser kan forandre og give basis for at diskutere værdien af forskellige måder at organisere samfundet på, men er ikke nødvendigvis egnet til at mobilisere folk på længere sigt. En tro på, at staten kan håndtere en klimakrise på samme måde som Corona´en, vil være en fejl. Krisen er et dårligt redskab i forhold til længerevarende udfordringer. Det er ikke holdbart at krisemobilisere befolkningen i de næste 30 år, der skal andre redskaber til, fremhæver Vedby.
Kriser og fremtid
Vedby mener, at vi er på vej ind i Krisesamfundet, hvor vi går fra krise til krise i såvel det offentlige som det private liv. Verden er blevet mere kompleks, og vi skal hele tiden tage stilling til, hvad der er uholdbart, og vælge nye veje og løsninger.
Vi skal teste vores evner til at håndtere angst, stress, jobskifte, skilsmisser og udfordringer med børn, og lære at omsætte problemer til nye løsninger. Vi er oftere og oftere i kriseberedskab personligt og samfundsmæssigt. Det kan både personligt og i forhold til samfundet give en følelse af manglende kontrol. Og vi vil se hyppigere kriser i fremtiden i forhold til klima, migrantstrømme og social og økonomiske uro.
Vedby mener, at vi næsten har opbygget vores samfund på en ret til ikke at være i krise. Men sandheden er, at normalen i dag ikke vil være normalen i morgen. Det er vigtigt at lære at håndtere kriser, og krisehåndtering bliver en væsentlig kompetence hos fremtidens ledere – og krise-krater.
Krise-kraternes fremtid
Hvordan køber man mundbind i en tid, hvor verden slås om dem? Det kan ikke planlægges og regnes ud, og det er her, at budgetbisserne kommer til kort. At navigere i kriser er en opgave for krise-krater, hævder Vedby. Og flere og flere opgaver i den offentlige sektor vil handle om at håndtere nye kriseagtige udfordringer. Krise-krater overtager efter budgetbisserne, det er deres tur til at forme den offentlige sektor
Budgetbisser sætter rammer, krise-krater styrer i begivenhederne. Tallene motiverer i mål- og rammestyring, talerne motiverer i en krisesituation, og det at være en krise-krat bliver et karrierespor i sig selv. Forandringsledelse har pt et mantra om en uholdbar nutid og en holdbar fremtid, men krisekrater tror ikke på, at ilden er slukket i fremtiden. I en krise handler det ikke om at forandre situationen, men at handle i situationen.
I situationen skal der skaffes mundbind, og private aktører skal hurtigt omstille ginproduktion til produktion af håndsprit. Det kræver håndtering her og nu.
Når det kommer til f.eks. håndtering af klimaudfordringer, handler det om at udnytte den energi, som kriser sætter i gang, og kriseledelse om at mobilisere medarbejderes mod til at udfordre sig selv og rammerne.
Det er en fejl at tro, at man blot kan implementere klimaeksperters naturvidenskabelige konklusioner. Man kan ikke regulere samfundet som måleinstrumenter i et laboratorium. En klimakrise håndteres i praksis bedre af krise-krater end af klimaeksperter, lyder det fra Vedby.
Udfordringen bliver at skabe balance. Hvis et samfund blomstrer i kriser, hvordan forhindrer man, at kriser overtager magten, og får al den krisedrevne kreativitet til at sprænge samfundet og værdier i luften.
Lykke og kriser
Den tyske sociolog Ulrich Beck forudså for lang tid siden, at vi var på vej ind i Risikosamfundet, hvor især miljøudfordringer var diffuse og ramte alle, og hvor løsninger ikke var håndgribelige. Vedby refererer bl.a. til Beck og udvider vel perspektivet til, at vi ikke bare har en klimakrise, men mange både personlige og samfundsmæssige kriser i en lind strøm ind i fremtiden.
Derfor er det, at evnen til at håndtere kriser kan blive den vigtigste kompetence for at leve et lykkeligt liv i fremtiden. Coronakrisen har måske givet os et fingerpeg om vores egne evner? ”Krisesamfundet” kan være en videre introduktion til mere kriseforståelse.
Mikkel Vedby Rasmussen: Krisesamfundet, Informations Forlag, 2021
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: