I smittens tid
De vigtigste pointer fra Paolo Giordani: I smittens tid
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
I smittens tid er vores effektivitet også vores forbandelse. Corona-virussens transportnet er luftfart, tog og elektriske løbehjul, alt hvad der bringer os hastigt frem. Både under den konkrete pandemi og på grund af fremtidens udfordringer bør vi ifølge den Italienske fysiker og forfatter Paolo Giordani lære at forstå smittens matematik. Og forstå, at vi i det globale samfund hænger sammen som én organisme.
Afsavn må ikke være forgæves
Giordani skrev sin lille læseværdige bog: I smittens tid – vidnesbyrd fra pandemiens frontlinje midt i corona-pandemiens rasen i foråret 2020. Her er både formler og ord på udfordringen, så man får et indblik i, hvad der er på spil også i en større sammenhæng. Dels rent matematisk, hvordan virussen spreder sig, og hvad man selv kan gøre for at bremse udviklingen. Dels i et større perspektiv. Vi kan ikke tillade os selv, at al den afsavn og lidelser har været forgæves, mener Giordani. Vi skal forstå, hvordan er vi nået hertil og reflektere over, hvordan vi ønsker at fortsætte.
Smittens matematik
Udviklingen i coronapandemien er et spørgsmål om matematik. Vi er i en medicinsk nødsituation eller matematisk nødsituation. Matematik er dybest set videnskab om relationer og det er hard core matematisk uden følelser, for virus er upartisk og iskold i sine udvælgelseskriterier.
Virus opdeler mennesker i tre slags: De modtagelige, de smittede og de fjernede. De smittede er allerede smittede/besejrede og dermed uinteressante. Ligeså er de fjernede, dvs. dem der er blevet raske eller er døde. De interessante for virus er de modtagelige dvs. raske mennesker, som Giordani vurderer udgør ca. 7,5 milliard, mens han skriver.
Ekspotentiel smitte
For at forklare udviklingen i smitten anvender Giordani en kuglemetafor. Man skal forestille sig, at der bliver kastet en smittet kugle ind i en bunke på 7,5 milliarder kugler eller ”modtagelige”. Kuglen rammer to, som derved bliver smittet. De to kugler kommer i bevægelse og rammer/smitter hver to, som så igen smitter to. Smittekæden er i gang.
Det matematiske forløb er ikke lineært, sådan, at 10 bliver til 20 og dernæst 30, nej forløbet er ekspotentielt. To smittede vil meget hurtigt kunne eksplodere til et meget højt antal: 10, 20, 40, 80, 160 osv.… Det medfører drastiske overskrifter i medierne om eksplosion i smittetal og bekymrende udsagn, men vira gør kun, hvad vi forventer, siger Giordani. Der er ikke noget drastisk i det. Sådan er matematikken.
Forstå R0
Det afgørende for forløbet er, hvor mange kugler, hver kugle smitter. I eksemplet var det 2. Ifølge Giordani er den naturlige frekvens for Covid19 ca. 2,5, mens den for f.eks. mæslinger er ca. 15 og for den spanske syge var ca. 2,1. Gør vi ikke noget for at bryde kuglernes spil, vil hver kugle eller menneske altså smitte 2,5. Derfor handler det om at bryde smittekæder og sænke smittetrykket eller det som i medierne kendes som R0 faktoren.
Hvis R0 er nul, gives der ingen smitte videre, men er den de 2,5 bliver det hurtigt til mange. Hvis R0 er mindre en 1 vil sygdommen hen ad vejen dø ud af sig selv, fordi færre og færre vil blive smittet. At sænke R0 er det matematiske formål med vores afsavn under nedlukning, forklarer Giordani.
Kan vi bryde smittens matematik?
Hvordan kan vi sænke R0 og dermed bryde smittens matematik? Det bedste vi kan gøre er at stoppe smitten med en vaccine og dermed gøre kategorien ”modtagelige” til ”fjernede.” Blot en tilstrækkelig stor andel af befolkningen bliver vaccineret, vil vi opnå flok immunitet, således at smitten dør ud.
Indtil vi eventuelt får en vaccine, hedder løsningen at stoppe op, som det er sket i langt de fleste lande i verden her i foråret. Det kræver ifølge Giordani stor styrke, offervilje og tålmodighed. Vi skal lukke samfundet ned for at trække R0 nedad, vi skal bringe ofre og være tålmodige ved at gøre det tilstrækkeligt længe til, at smittetrykket aftager, og vi skal være parate til fornyet inddæmning. Hvis coronas smittefaktor naturligt er 2,5, vil smitten hurtigt stige igen. Det er svært, men i nogle situationer må man have mod til at give afkald, mener Giordani.
I smittens tid er vi én organisme
Om vi formår at bremse smitten, afhænger af vores vilje til afsavn, og det er svært. Vi higer efter at vide, hvornår ting begynder og stopper, men vi ved det ikke. Corona-lukningen har medført angst, gentagne skuffelser og udbredt ensomhed, og så vågner oprørstrangen til at bryde reglerne. Men ser vi på matematikken, så gælder vores valg ikke bare os selv.
I smittens tid er vi en organisme, vores individuelle handlinger ophobes i summens virkning på samtlige mennesker på kloden, på fællesskabet. Derfor må vi holde ud også for at beskytte de ultra modtagelige. De syge og ældre, men også mennesker, som lever under svære sociale og økonomiske forhold uden adgang til hjælp. Vi må indse, at vi lever i en meget meget tæt forbundet graf, lyder det fra Giordani.
Vi må ikke glemme
Set i et fremtidsperspektiv er Coronakrisen vores tids væsentligste sundhedskrise – ikke pga. af antal døde, men fordi pandemien giver anledning til bevidsthed og refleksion, mener Giordani.
Når sygdom er ovre, glemmer vi den ofte. Men vi må ikke glemme, vi må forstå, hvorfor vi er kommet hertil og hvad vi kan gøre i fremtiden i forhold til pandemier og ubalancer i naturen. Afsavn og lidelse må ikke være forgæves. Vi må få forståelse for, hvordan vi er forbundet med hinanden i en global fremtid.
Nye vira på vej?
Verden er stadig et vidunderligt vildt sted, siger Giordani, men verden er også udfordret og det er svært at overskue de komplekse sammenhænge. Han kalder mennesket den mest påtrængende art i et skrøbeligt og enestående økosystem, og med vores aggressive adfærd vokser sandsynligheden for, at vi kommer tættere på nye patogener, der plejede at passe sig selv. Med udryddelse af dyrearter, vil mikroorganismer, der plejede at have hjemme f.eks. i deres tarme søge nyt fædreland. Og hvor finder man et godt sted? Hos mennesket, vi er mange og i vækst. Giordani kalder disse skræmmende vira for en af miljøødelæggelsernes mange flygtninge.
Beroligende og skræmmende bog
Ifølge Giordani er coronapandemien et symptom på fremtidens udfordringer i en verden, hvor mennesker fylder mere og mere og derfor jager gemte mikroorganismer frem. Organismer, der kan skabe en morderisk kæde af årsager og virkning.
Corona er måske kun en forsmag på fremtidens løsslupne vira, som nyder godt af et fornemt globalt transportnet i form af fly, tog mv. På den måde er ”I smittens tid” en skræmmende lille sag, for måske skal vi indstille os på en verden med nye udbrud af vilde virus?
På den anden side er bogen ganske beroligende, fordi man kommer til at forstå smittens matematik, og dermed også kan erkende, hvor vigtig ens egen adfærd er i forhold til fællesskabet. Vi kan gøre noget hver især, afsavn og håndsprit har en mening.
Paolo Giordani: I smittens tid – vidnesbyrd fra pandemiens frontlinje. Klim, 2020
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: