Risikosamfundet
De vigtigste pointer fra Ulrich Beck: Risikosamfundet
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Kan en sociologisk analyse fra 1986 virkelige have værdi i forhold til fremtiden og forståelse af nutiden? Ikke desto mindre fandt jeg Risikosamfundet frem fra reolen, da Corona-krisen ramte Danmark, fordi jeg genkaldte mig et af den tyske sociolog Ulrich Becks berømte citater: ”Nøden er hierarkisk, smoggen demokratisk.”
Selvom borgerne i de rige lande med et veludbygget sundhedsvæsen helt sikkert har en fordel, kan man ikke bare betale sig fra denne nye globale fare. Corona´en kan ramme os alle og er derfor med en Ulrich Beck forståelse ”demokratisk.”
Alle styrter ned med et fly
Tænk tanken, at du skal på ferie og vælger at købe en business billet med god benplads og gourmetmad undervejs. Du er privilegeret i modsætning til passagerne på de billige trange pladser nede bagved. Det er du bare ikke, hvis flyet styrter ned. Man kan ikke købe en billet, der er så dyr, at man ikke styrter ned sammen med de andre. Her er ikke noget hierarki mellem de billigste og de bedste pladser – helt demokratisk dør formentlig alle. Det er den forståelse, der ligger bag, at Beck hævder, at vi lever i et risikosamfund fremfor et klassesamfund.
Ekskrementer i gadens render
I følge Bech levede vi tidligere i et knaphedssamfund eller klassesamfund, hvor det handlede om fordeling af rigdom, i dag lever vi i et risikosamfund, hvor det handler om at undgå risici. Vi er gået fra kampen for det daglige brød til den tykke voms problemer, i hvert fald i den rige vestlige del af verden.
Engang levede de fattige et mere risikofyldt liv end de rige. Manglen på mad var skævt fordelt mellem top og bund i samfundet. Ville man ændre det, kunne man knokle for at tilstræbe et bedre liv ved at stige op i samfundets hierarki. Forurening var direkte synlig, rent bogstaveligt flød ekskrementerne i gadens render. Man kunne holde sig fra skidt og bakterier, flygte eller gøre noget ved, hvis man havde midlerne. De rige kunne forskanse sig, flytte til bedre huse og bedre områder væk fra livets håndgribelige risici. De fattige måtte leve med sulten og nøden.
Umuligt at forskanse sig
Nøden er hierarkisk, smoggen er demokratisk, hævder Beck og henviser til de risici, der i en global vækst økonomi rammer os alle ”høj som lav.” Lige som i en flyvemaskine rammer det os alle, hvis kloden bliver overophedet. Forurening og klimaudsving respekterer ikke landegrænser og sociale forskelle. Udslip fra et atomkraftværk i Østeuropa rammer uden småligt skel til rigdom og har konsekvenser i selv den mest privilegerede baghave. Den dyre fede grund ved kysten bliver også ramt af ekstremvejrets oversvømmelser. Cyper-kriminalitet, terror og ja, pandemier kan ramme alle hvor som helst, og når som helst.
I en globalt sammenhængende verden er det blevet sværere at forskanse sig i forhold til livets risici. Intet sted er i princippet sikkert. Risikoforhold er ikke klasseforhold. Luftens surhedsgrad fortærer også skulpturer og kunstskatte.
En boomerang også til de velstillede
Coronavirus skulle ifølge eksperter stamme fra markeder i Kina, men har med lynets hast spredt sig via turister og forretningsrejsende. Den globale økonomi har skabt velstand i mange lande, men er dermed også blevet den motorvej, der hurtigt kan sprede noget så usynligt som en virus.
Velstandsudviklingen har ramt os som en boomerang, for den samfundsmæssige produktion af rigdom er systematisk forbundet med produktion af risici, hævder Beck.
Den højtudviklende civilisations mål var at nedbryde snerrende bånd, udvikle nye valgmuligheder, og befri os fra at være underlagt naturen, men de nye risici levner ikke mange valgmuligheder. For at blive fri for risici, har vi fået risici. Det er således lykkedes det moderne menneske at begrænse nøden, men man har overhørt farlige følgevirkninger, fordi man har været så optaget af, at nøden skulle overvindes. Vi er ramt af en økonomisk enøjethed og risikoblindhed og truslen er global. Kloden er blevet en tikkende bombe, der ikke længere skelner mellem rig og fattig, hvid og sort, syd og nord, øst og vest.
Risiko kosmetik
Gerningsmand og offer bliver før eller siden identiske, siger Beck – de privilegerede klasser har skabt udviklingen og rammes nu også. Man forsøger at forskanse sig med ”risikokosmetik” – det vil f.eks. sige filtre på skorstene, uden at man gør noget ved forureningskilden. Der opstår et marked for skræk og angst; i takt med at risikoforholdene skærpes, mindskes de private flugtveje og kompensationsmuligheder samtidig med, at de opreklameres. Klassesamfundets drivkræft var: Jeg er sulten. Risikosamfundets: Jeg er bange.
Selvskabte risici
Bogen Risikosamfundet er over 20 år gammel, og analysen tager selvfølgelig ikke højde for den heftige udvikling med blandt andet digitalisering og de ”nye” sociale medier. Ej heller er der tale om en bog decideret om globale pandemier. Men selve analysen, der især handler om de nye grænseoverskridende miljørisici, passer på mange måder rammende præcist på det voldsomme udbrud af en virus, der har tvunget også velstående samfund i knæ. En virus, der ifølge medierne i en vis udstrækning er blevet bragt til Danmark af skitursturister.
De privilegerede har pga. velstandsudviklingen fået mulighed for at rejse og arbejde kloden rundt, men den udvikling har skabt nye risici, der også rammer de privilegerede selv. Risikofaktorer udsletter også før eller senere dem, der producerer dem, hævder Beck.
Risikosamfundet i bred betydning
Risikosamfundet indeholder også en række spændende analyser af fremtidens usikre individualiserede arbejdsmarked og af den individualiserede familie, der er værd at dykke ned i. Lige nu er det dog den aktuelle Coronakrise, det gør Becks klassiker værd at læse som et bud på de bevægelser, der påvirker vores samfund i den globale vækst-økonomi. Nok har epidemier tidligere ramt verden, men denne gang er det formentlig vores globale privilegerede adfærd, der har betydet, at en virus i løbet af kort tid blev spredt fra Wuhan til et af mit lokaleområdes plejehjem.
Har Ulrich Beck ret i, at prisen for den globale økonomiske vækst er nye usynlige farer, som vi alle risikerer at blive ramt af?
Ulrich Beck: Risikosamfundet, Hans Reitzels forlag, 1997 (original på tysk 1998)
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: