At tænke hurtigt og langsomt
Vigtigste pointer fra Daniel Kahneman: At tænke - hurtigt og langsomt
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
I den tankevækkende bog ”At tænke – hurtigt og langsomt” udfordrer Daniel Kahneman økonomiske teorier omkring, hvordan vi træffer beslutninger. Meget ofte træffer vi automatiske beslutninger på baggrund af forhold, som vi er helt ubeviste om:
”Du er måske ikke bevidst om, at du tror på et projekt, fordi der er et eller andet ved lederen, der minder dig om din elskede søster, eller at du ikke bryder dig om en person, der svagt minder om din tandlæge”.
Nobelprismodtager
Kahnemans bog udkom herhjemme allerede i 2013, men blev genoptrykt i 2018. Og bogen er vigtig i en tid og i en fremtid, hvor vi præsenteres vi for mere og mere data og information og deltager i projekter, hvor det er vigtigt at holde hjernen skarp og ikke mistolke informationer.
Daniel Kahneman er professor i psykologi og fik i 2002 Nobelprisen i økonomi for sin forskning i, hvordan vi vurderer og træffer beslutninger. I gængs økonomisk teori antager man, at mennesket træffer rationelle beslutninger i forhold til sin egeninteresse. Kahnemans forskning påviser, at vi ved langt mindre om os selv, end vi tror og ”primes” af hændelser, som vi ikke engang er bevidste om: ”Forestillingen om den rationelle aktør er ikke velegnet til at beskrive virkelige mennesker.”
Hjernens 2 systemer
Ifølge Kahneman består vores bevidsthed af to systemer, som spiller sammen. Systemerne har hver deres forcer og svagheder.
System 1- ubevidst og automatisk
System 1 er automatisk, hurtigt, ubevidst og følelsesdrevet og betyder, at vi ikke behøver stoppe op og tænke over alle de små handlinger i vores hverdag. Derfor kræver det mindre eller ingen anstrengelse, og vi kan lettere gøre flere ting ad gangen.
Det er impulsivt, intuitivt og indebærer ingen fornemmelse af bevidst kontrol, og reagerer på baggrund af ubevidste signaler. Det er medfødte færdigheder i forhold til at opfatte verden og genkende faresignaler intuitivt f.eks. ved at vise afsky ved et skrækindjagende foto, eller tillærte færdigheder som evne til uden at tænke færdiggøre sætninger som ”smør på….”
Svagheden ved system 1 er, at det har det med at vælge de nemme løsninger, se mønstre, der ikke eksisterer og træffe forhastede beslutninger på basis af begrænset information og tidligere erfaringer. Det sker helt automatisk og kan ikke slås fra.
System 2 - bevidst og rationelt
System 2 er rationelt, logisk og træffer bevidste valg. Det kan følge regler, sammenligne objekter, foretage komplekse beregninger og træffe bevidste valg. Sammenligne to vaskemaskiners pris og kvalitet, udfylde en selvangivelse og overvåge, om din adfærd er passende. System 2 er den rationelle kontrollant af system 1´s automatiske adfærd. System 2 tager sig af den anstrengende mentale aktivitet, der kræver opmærksomhed og koncentration.
Netop fordi system 2 kræver stor koncentration, er det umuligt at gøre flere ting ad gangen og batterierne bliver hurtigt brugt op. Det har et begrænset energibudget og er derudover ret dovent. Derfor overlader det ofte scenen til system 1, når det bliver for udmattende og ubehageligt, det vil sige, at impulserne og automatikken tager over.
Det vanskelige spil mellem 2 hjerner
Når man i gængs økonomisk teori antager, at mennesket træffer rationelle beslutninger a la system 2, er det ifølge Kahneman en fejlagtig antagelse. Oftest er vi slet ikke i kontrol, men styret af vores ubevidste reaktioner i system 1. Det truer vores opfattelse af os selv om bevidste og autonome ophavsmænd til vurderinger og beslutning.
Sådan snyder vores hjerne os
Kahnemans grundige forskning byder på et utal af eksempler og undersøgelser af, hvordan vores hjerne snyder os. Her en række eksempler fra bogen:
- Svarer på lettere spørgsmål: Når vi står overfor et vanskeligt spørgsmål, svarer vi ofte i stedet for på et lettere spørgsmål, normalt uden at lægge mærke til udskiftningen; skal jeg investere i Ford aktier? bliver til, kan jeg lide Ford biler?
- Overser væsentlig information: Den automatiske hjerne har det med at svare hurtigt uden brug af system 2. Hvor mange dyr af hver slags, tog Moses med i arken? Undersøgelser har vist, at de fleste stolt svarer 2 og overser, at det var Noah og ikke Moses, der fyldte arken.
- Det kendte vinder: Fra naturens side er vi varsomme med ny stimulus, der kan betyde døden. Derfor bliver vi forført af ord, vi har mødt før eller sandheder, der bliver gentaget. Af enkelt ikke komplekst sprog. Af mindeværdige historier. En undersøgelse viste, at deltagerne troede mere på en virksomhed, der hed Artan fremfor Taahhut. Artan er noget lettere at udtale og huske.
- Halo-effekten regerer: Vi bliver præget af positive associationer f.eks. et navn, vi har hørt før eller i forhold til en person, vi kan lide og vurderer derfor deres information mindre kritisk.
- ”Primes” i af ubevidste signaler: Ofte handler vi på signaler, som vi slet ikke er bevidste om. Et eksempel er Florida effekten. Deltagerne blev i to forskellige grupper præsenteret for ord, der henholdsvis var forbundet med ung og gammel, før de blev bedt om at gå ned af en gang. De, der var blevet fodret med ord med association til at være gammel, gik væsentlige langsommere ned af gangen end de øvrige.
- Tilgængelighed vinder: Den lethed, man kommer i tanke om eksempler på noget, vinder ofte over den statistiske sandsynlighed. Når man skal vurdere risikoen ved et fænomen, vil dramatik og sensationer ofte stå stærkest. Flystyrt, skandaler, alt hvad der er blevet skævredet af mediedækning. Det kan medføre såkaldte tilgængelighedskaskader: Inferiøre hændelse kan give stor mediedækning og skabe offentlig panik. Det kan føre til en offentlig indsats fra politisk hold, der skaber mediedækning af indsatsen og dermed mere panik og yderligere mediedækning og sådan kan det fortsættes. Det kan bruges bevidst af ”tilgængelighedsiværksættere”, der ønsker et bestemt område prioriteret. Det kan medføre at facts og videnskabsmænd mistænkeliggøres og kaskaden nulstiller al tidligere prioritering. Et godt eksempel er terrorister, der ved, at en enkelt ekstrem hændelse, kan ende i kaos og en manglende evne hos befolkning og politikere til at være styret af ”en sund frygt.”
- Snydes af kontekst:Vi snydes ofte af den måde, information præsenteres på, når vi ikke har facts på plads. Et kendt eksempel er virksomheders strategi med at bruge ”begrænset antal”. I en undersøgelse kunne man i et supermarked spare 10% på supper. Nogle dage stod der på et skilt: ”Højst 12 dåser pr person”, andre dage var der ingen begrænsninger. I første tilfælde købte folk i snit 7 dåser, når begrænsning var væk købte de kun halvdelen.
Der findes mange flere eksempler og spændende forskning i bogen, hvor konklusionerne ifølge Kahneman blandt andet er:
- Vi drager forhastede konklusioner på basis af begrænset information
- Vi evner ikke at skelne mellem info fra kaffemaskinesnakken og statistik
- Vi er mere styret af følelser end fornuft
- Vi ignorerer statistik i forbindelse med individuelle tilfælde
Altså: Den emotionelle hale logrer med den rationelle hund!
Få styr på det kognitive minefelt
Hvad er løsningen? Hvordan kan man blive bedre til at træffe mere rationelle beslutninger og ikke blive snydt af automatiske og eventuelt fejlagtige antagelser?
Ifølge Kahneman handler det om at sætte tempoet ned og forsøge at konstruere et svar med brug af system 2, hvilket ikke er let, da system 2 er dovent og skødesløst tilslutter sig system 1. Fornuftens stemmer er nogle gange meget svagere end den fejlagtige intuitions klare stemme.
Det kræver derfor en betydelig arbejdsindsats og evne og vilje til at genkende tegnene på, at du befinder dig i et kognitivt minefelt og bede om hjælp fra system 2.
Generelt er organisationer bedre til at undgå fejl end individer, fordi det er naturligt at tænke langsomt i beslutningsprocesser og man har flere ressourcer til gode procedurer. Men det er vigtigt at indføre rutiner og konstant kvalitetskontrol, det er ikke nok med store evalueringsprocesser, for meget kan være gået galt undervejs. Derfor skal man i en organisation holde øje med hinanden; hvornår er du eller jeg på vej ud i et minefelt, og udvikle et sprog til konstruktiv kritik. ”Du er i gang med overdreven sammenhæng, snæver framing….etc.”
Det er vigtigt at genkende situationer, hvor er der sandsynlighed for at begå fejl og søge at undgå fejl, når noget vigtigt er på spil. Det vil sige at erkende, de måder vores hjerne spiller os et puds på. Erkende at vi er i en ”kamp” mellem system 1 og system 2 og at vi snyder os selv.
Et godt sted at starte med at læse hele eller i hvert fald dele af Kahneman meget interessante forskning og erkende, at du ikke er så bevidst, som du tror! En væsentligt indsigt ind i en fremtid, hvor tingene går hurtigere og hurtigere.
Daniel Kahneman: At tænke - hurtigt og langsomt, Lindhardt og Ringhof 2013
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Artikler om Kahneman og adfærdsdesign:
Hvad vil morgendagens forbrugere vælge - og kan de nudges?
Jeg elsker lyden af knust glas
Følg mig her: