Elsker lyden af knust glas
Vil vi blive "styret" af adfærdsdesign eller nudging i fremtiden?
Bragt i Århus Stiftstidende august 2019
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Er der noget så herligt som lyden af et glas, der falder på gulvet og går i stykker og minder os om, at det materielle er ligegyldigt i forhold til livsglæde og helbred? Som barn af en tiltagende blind mor er min hjerne kodet sådan. Min mor jublede, når vi andre kom til at tabe noget, så var det ikke kun hende, der skabte ravage! Hvad har sådan en privat historie med fremtiden at gøre? En hel del faktisk, for forståelse for koblinger i hjernen kan faktisk både give en nobelpris og skabe grundlag for ændringer i vores adfærd i fremtiden.
I denne sommer har jeg læst Daniel Kahnemans bog ”At tænke – hurtigt og langsomt.” Kahneman er professor i psykologi, og fik i 2002 nobelprisen i økonomi for sin forskning i, hvordan vi vurderer og træffer beslutninger. I gængs økonomisk teori antager man, at mennesket træffer rationelle beslutninger i forhold til egeninteresse. Kahnemans forskning påviser, at vi meget oftere træffer automatiske beslutninger på baggrund af forhold, som vi er helt ubeviste om.
Ifølge Kahneman består vores bevidsthed af to systemer. System 1 er automatisk, hurtigt og følelsesdrevet. System 2 er rationelt, logisk og træffer bevidste valg. De to systemer spiller sammen, og det er smart. Vi ikke ville fungere i hverdagen, hvis vi hele tiden skulle stoppe op og tænker over alt, vi møder på vores vej. På den anden side har vi brug for system 2 som en rationel kontrollant. Sagen er bare, at system 2 kræver koncentration, batterierne bliver hurtigt brugt op, og så er det ret dovent. Derfor overlader vi ofte scenen til system 1, som nok er smart, men også har det med at vælge de nemme løsninger, at se mønstre der ikke eksisterer og træffe forhastede beslutninger på basis af begrænset information og tidligere erfaringer. Kahnemans konklusion er, at du ved langt mindre om dig selv, end du tror, og vi ”primes” af hændelser, som vi ikke engang er bevidste om.
Tilbage til de knuste glas. Det er ikke ny viden, at vi præges af vores opvækst, men måske ny viden i hvor høj grad rammer har betydning for den adfærd, vi faktisk har. Jeg er blevet bevidst om min hang til knuste glas ved at erfare, at andre bliver arrige eller kede af det, når noget går i stykker, men hvor mange ubevidste ting render vi ikke rundt med individuelt, samfundsmæssigt og biologisk prægede. Ting, der har stor indflydelse på vores adfærd og som kan virke foruroligende, fordi de truer følelsen af, at vi er frie aktører, borgere og forbrugere. Endnu mere foruroligende kan det være, at mange er begyndt at interessere sig for den nye viden for at kunne udnytte det til f.eks. reklamer, der spiller på dit ”automatiske jeg.” Det hedder adfærdsdesign eller nudging.
Nudging betyder, at man via smarte designløsninger bygget på blandt andet den nyeste psykologiske viden lokker folk til at ændre adfærd. Et godt eksempel er at male en flue i urinalet på herretoiletter for at få hankøn til at ramme kummen og derved spare på rengøring. I nyere tid har jeg arbejdet med, hvordan fremtidens forbrugere kan ”nudges” til at affaldssortere bedre, eller hvordan kommunen kan stimulere til mere genbrug. Det er jo ædelt, men nudging kan jo så også bruges til mere tvivlsom manipulation for at stimulere forbrugere eller at få folk til at stemme på en bestemt måde. Her ligger udfordringen; hvem bestemmer, hvordan vi skal nudges til hvad? Som alt ny smart viden kan også adfærdsdesign bruges destruktivt i de forkerte hænder. Så hold kritisk øje med både ”fluer” og andre forførende tegn i fremtiden!
Følg mig her: