iGen
De vigtigste pointer fra Jean M. Twenges: iGen
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
En ny ungdomskultur sætter scenen. Den første generation, som altid har haft Smartphonen som en del af deres naturlige virkelighed. En generation, der vokser langsommere op, bliver senere voksne og har ondt i psyken. Mød generation iGen.
Fra Generation Me til iGen
Den amerikanske psykolog Jean M. Twenge skrev i 2014 bogen Generation Me. Her beskrev hun unge med store drømme, et stort selvværd og nærmest narcissistiske tilbøjeligheder, men også en deprimeret generation, der er bange for, hvad der kommer til at ske. I sin nye bog ser hun på de helt nye unge, som er født fra 1995 til 2012, og her finder hun en endnu mere individualistisk generation; iGen. Men iGen har ikke den samme store tiltro til sig selv. De opholder sig længere i en tilstand af barndom og er måske endnu mere deprimerede end deres forgængere.
Twenge har data for holdninger og tendenser i ungdomskultur for de sidste mange år og finder et stort skifte i de fleste data i 2012. Det år hvor Smartphonen for alvor fik udbredelse. Alle data er amerikanske, men det er interessant at overveje også i en dansk sammenhæng. Har Smartphonen sat et afgørende præg på den yngste ungdomskultur?
Smartphonen lander
I en række grafer sammenstiller Twenge tendenser i ungdomskultur i form af en række grafer, der viser de statistiske udviklingstendenser i facts og holdninger de sidste cirka 40 år. Den mest dramatiske graf krydser antallet af teenagere, der er dræbt i nattelivet med antallet af selvmord blandt teenagere. Det første tal falder og det sidste tal stiger. Skæringspunktet er 2012, Smartphonens indtog.
På mange parametre er ungdomslivet blevet mere fysisk sikkert; færre unge bliver dræbt i trafikken, begår kriminalitet, drikker sig fulde eller kaster sig ud i tidlig seksualitet. Til gengæld er de unge mere deprimerede, føler sig mere ensomme og begår i værste fald selvmord.
Den forlængende barndom
Ifølge Twenge har Smartphonen skabt en passiv ungdomskultur. Teenagere opholder sig mere hjemme hos deres forældre og giver sig ikke så aktivt i kast med det vilde ungdomsliv. Teenageårene er blevet en forlængelse af barndommen snarere end en begyndelse på voksenlivet
Hvorfor gå i biografen, når man kan sidde i sin pyjamas og streame film derhjemme? Hvorfor risikere at drikke sig fuld og ende i en pinlig situation på et socialt medie, når man kan dyrke texting og sexting på sin smartphone og der er konstant fest på Snapchat? Der er masser af kontakt, men mindre ansigt til ansigt kontakt end i nogen generation før.
Den forlængende barndom understøttes af, at forældre curler deres børn længere. Hvorfor få et fritidsjob, når far og mor betaler lommepenge? Hvorfor tage et kørekort, når mor er en god chauffør, altid parat?
De curlende forældre gør det i bedste mening. I den nye individuelle konkurrenceøkonomi føler forældre, at de må kultivere deres børn i længere tid, hvis de skal klare sig godt. Tidligere fik børn og teenagere lov til at stikke af og more sig og lære af deres fejl. Lang uddannelse og dannelse var ikke så vigtig. Målet var mere overlevelse, ikke violinlektioner som 5-årig! I dag skal unge dannes og uddannes og beskyttes i længere tid.
Twenges undersøgelser viser, at de unge betragter voksenlivet som kedeligt og stressende – the end of all fun. Så er det bedre at være uden forpligtigelser. Barndommen forlænges og føles som en kokon med alt det sjove, men lidt arbejde. En herlig tid, som slet ikke forbereder dem på voksenlivet.
Ensomme, deprimerede med styr på Emojis
Siden 2012 har der været et stort skifte i teenageres tidsforbrug. De bruger mere tid alene uden ansigt til ansigt kontakt. Det sociale liv er digital instagramming, snapchatting, texting, gaming og streaming. Det blå skærmlys er på konstant, og mange unge får alt for lidt søvn, hvilket kan være årsag til depression i sig selv. Det er også slut med at læse bøger som en del af et dannelsesunivers – bøger er slet ikke hurtige nok! Emoji er derimod en nem og hurtig måde at kommunikere på.
Så frem vokser en generation, der er har styr på hvilken Emoji, der passer til enhver situation, til gengæld aner de ikke, hvilken mimik de skal bruge i det fysiske liv. iGen bruger mindre tid på at opbygge sociale kompetencer, navigere i følelser og forhandle sociale relationer. Bliver de overhovedet forberedt til voksenlivet og arbejdsmarkedet, spørger Twenge.
Samtidig korrelerer mere skærmaktivitet med mindre glæde. Tallene viser, at jo mere skærm, jo mere deprimerede og ensomme føler de unge sig. De kan fra minut til minut se, hvor sjovt de andre har det på den linde strøm af opdateringer på de sociale medier. Især piger føler sig udenfor, når de ser andre være sammen uden dem. De føler sig som en fejltagelse, når de ser de smarte profiler og perfekte Selfies på SoMe.
De unge bliver sårede over manglende likes eller respons. Der er hele tiden noget på spil, ikke mindst i den angstfulde tid fra man lægger en update på Instagram til de forhåbentligt mange likes. Fra man sender en besked på Messenger og håber på svar.
Læg dertil Bitsch-fights på SMS - en SMS uden at man kan se ansigtsudtrykket bag, kan hurtigt accelerere en lille konflikt. Og cyberbulling. Der har altid fundet mobning sted, det nye er, at man ikke kan undgå folk på de sociale medier, med mindre man lukker sin profil og så ikke er en del af noget som helst.
De unge kan sagtens føles sig forbundne via de sociale netværk, men de føler sig mere ensomme end tidligere generationer, er Twenges konklusion. Teenageres depressive symptomer har ”skyrocketed” i løbet af ganske kort tid. Det er ikke blot en bølge, det er en tsunami! Den største mentale krise for unge mennesker nogensinde.
Penge og sikkerhed
Baggrunden for de depressive tendenser er også, at iGen er opvokset efter den økonomiske krise i 2008 og frem. De er langt mere realistiske eller måske snarere pessimistiske i forhold til barrierer på vejen til succes end den optimistiske generation før krisen. De har dog store forventninger til individuel succes og på trods af, at verden føles rå, tror de, at de vil klare det, når de bare anstrenger sig nok.
De søger mod mere sikre karriereveje end den drømmeriske Generation Me. Derfor er de ikke optagede af at lære noget, som ikke har direkte relevans for deres fremtidige arbejdsliv og karriere. Det kreative er ikke så hipt mere, det er usikkert og der er ingen penge i det. Det sociale tænder de heller ikke på. Det handler mere om penge og sikkerhed for MIG. Måske et element, som er særligt udpræget i USA, hvor unge må tage lån, hvis de vil have en uddannelse og samtidig har en stor usikkerhed i forhold til fremtidens jobmuligheder og mulighed for at betale et lån tilbage. Kan det overhovedet svare sig at uddanne sig? De unge vil have sikkerhed i en usikker verden
MIT ekkorum
Behovet for sikkerhed og forlænget barndom er rejst med ind på uddannelsesinstitutionerne. De unge er meget optagede af følelsesmæssig sikkerhed og føler sig hurtigt krænkede, hvis ikke de føler sig anerkendt, som den de er. De bryder sig ikke om at blive konfronteret med viden eller oplevelser, der udfordrer deres verdensbillede. Universiteter i USA er begyndt at lave Safe Spaces, hvor studerende kan søge tilflugt fra anderledes synspunkter. Og udsender trigger warnings, hvis der kan være elementer i en lektion, der kan virke stødende på elever. Eller re-inviterer foredragsholdere, som elever protesterer over, fordi de har det svært ved at være sammen med nogen, der ikke er enig med MIG.
På den måde kan de studerende leve i en form for ekkorum og klager typisk til administrationen på uddannelsen, hvis de føler sig krænkede. (I dansk sammenhæng har Københavns universitet haft et problem med elever, der følte sig krænkede over en fest med mexicansk udklædning og et par gymnasieelever måtte vaske sort farve af ansigtet til en fest, hvor de var klædt ud som deres store forbillede - Obama parret).
Twenges undersøgelser viser, at mange iGen´s mener, at der skal være et Safe Space på uddannelsesinstitutionerne (og måske senere på arbejdspladsen) og hun mener, at den nye sociale kontrol kan give problemer på længere sig. Et ekkorum hæmmer kreativitet og udvikling og på sigt udfordreres iGen´s mentale helbred og giver dem angst, fordi de ikke møder det sammensatte liv. Hun finder det problematisk, at der er mere fokus på emotionelle fornemmelser fremfor den intellektuelle udvikling.
MIT ungdomsliv
Tendensen til ikke at ville forstyrres på MIN individuelle vej genfindes i forhold til den personlige udvikling. Det er vigtigt ikke at blive for påvirket af andre i de vigtigste dannelsesår og i virkeligheden er en kæreste, sex og relationer distraktioner i forhold til at opbygge DIN karriere og økonomiske sikkerhed.
Det er vigtigt ikke at binde sig i kæresterelationer og hænge fast i andres problemer. Så man hooker up, men engagerer sig ikke. Det handler om at fuldende sine drømme uden at stå til regnskab for nogen. Relationer skal hurtigt kunne brydes, heraf fænomenet Ghosting, hvor din Tinderdate pludselig holder op med at vise interesse efter 3 måneders dating.
De unge kan ifølge Twenge i øvrigt have svært ved at finde ud af det seksuelle i det virkelige liv. Drenge har set så meget porno, at de ikke kan komme i gear i forhold til de serieromantiske piger, fordi sex for dem korrelerer med porno.
Frihed og anerkendelse
En vigtig del af individualismen er anerkendelse af MIG. Jeg vil anerkendes for lige præcis min seksuelle observans og føler mig hurtigt krænket. Og det er nok, at jeg føler mig krænket, uanset hvad du har ment. Emotionelle argumenter er nu et bevis. Der er vold i ord. iGen taler om identitetspolitik og censur, hvilket måske skyldes, at iGen er en generation, som ikke har kendte den negative betydning af censur, mener Twenge.
Individualismen giver sig også udslag i, at iGen afviser de traditionelle politiske partier i USA, der på forskellig vis begrænser det individuelle. iGen går ind for fri våbenbesiddelse, fri seksualitet, fri abort, og forandring skal komme fra individer ikke fra regeringer.
De søger autentiske ledere, som ikke er en del af et system, hvilket måske kan forklare, at flere unge end i tidligere generationer stemte på republikanerne altså på Trump ved sidste valg. Hillary Clinton var for meget ”systemet”. ”Being yourself” er mantraet også i politik.
Politik er i øvrigt ikke så interessant og holdningsmæssigt befinder de unge sig i digitale ekkorum på de sociale medier, hvor der finder en stæk polarisering sted. De unge bliver heller ikke her konfronteret med det anderledes synspunkt på en saglig måde. Other-ism bliver et udbredt fænomen. Det er de andre, der er tossede!!
Uforberedte på voksenlivet
iGen er nok fysisk mere sikre end tidligere generationer med deres digitale kommunikation, men det sker på bekostning af deres mentale sundhed, mener Twenge. iGen lever bag deres skærm, beskyttet af forældre og ekkorum og opnår ikke erfaring med det virkelige liv. De mangler fantasi, bliver ikke selvstændige til voksenlivet og udvikler ikke den resiliens, der skal til for at mestre voksenlivet. Forældre bekymrer sig om de forkerte ting i deres overbeskyttelse.
Fremtidens ledelse hedder terapiledelse. Lederen skal være terapeut, coach eller ligefrem en forælder. Arbejdspladsen skal være tryg og forældrene må gerne involveres. iGen får brug for hjælp til at kapere arbejdslivet i fremtiden.
Selvom iGen bygger på amerikanske tal og betragtninger og nogle forhold ikke kan overføres på Danmark, er der masser af tankegods i iGen - ikke mindst i forhold til det magiske år 2012. Hvad gør den konstante Smartphone online-tilværelse ved fremtidens unge?
Jean M. Twenge: iGen - Why Today's Super-Connected Kids Are Growing Up Less Rebellious, More Tolerant, Less Happy--and Completely Unprepared for Adulthood, 2018, Atria-books
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: