Mit eget fælles bedste
Nyt i Fremtidsbiblioteket: Johannes Andersen – Mit eget fælles bedste
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Danske unge er demokratisk dovne, men ikke antidemokratiske. Det gode samfund forsvinder som sammenfattende utopisk forestilling og afløses af en forestilling om det, der kunne blive ret fedt. De unge gør erfaringer i deltagelsesbaserede netværk med udgangspunkt i jagten på mit eget fælles bedste. I bogen ”Mit eget fælles bedste - om unge, demokrati og politiske deltagelse” kaster Johannes Andersen blikket på de unges – altså fremtidens borgeres demokratiopfattelse og syn på demokratiets fremtid.
Hver ungdom sin demokratiopfattelse
Bogen stiller blandt andet spørgsmålet; Er de unge innovative, dovne eller antidemokratiske? Det kniber i hvert fald med at få unge til at stemme ved offentlige demokratiske valg. Andersens antager i undersøgelsen, at unge er handlingsorienterede netværkere, der betragter demokratiet som en ramme for at træffe individuelle valg og fremme den enkeltes mulighed for at gøre sig gældende i sammenhæng med andre. Dermed sker der en nedtoning af demokratiet som et forpligtigende fællesskab.
I undersøgelser fra 2004 og 2014 betragtes de forskellige generationers holdning til vigtige spørgsmål omkring demokratisk adfærd og holdninger.
Det sker ved først at opdele danskerne i forskellige alderskategorier baseret på den antagelse, at de demokratiske og politiske normer, man etablerer som ung, fortsat har betydning i større eller mindre udstrækning, når man bliver ældre. Det vil sige, at der er tale om et samfundssyn eller med andre ord, hvordan megatrends i tiden har påvirket forskellige ungdomsårgange forskelligt. Dermed kan man forvente forskellige demokratiske medborgeridentiteter på tværs af generationer.
De fem generationer opvækstbetingelser
Deltagerne i undersøgelsen er opdelt i fem kategorier på baggrund af antagelser om samfundsmæssige betingelser i ungdommen basseret på diverse tidligere undersøgelse samt politologisk og sociologisk litteratur.
1. De gamle, født før 45
De gamle er opvokset i en tid, hvor omgivelserne har spillet en stor rolle i form af traditioner og normer. De er opdraget til at kende deres plads og pligter. En stabil tid, hvor opfattelsen var, at demokratiske institutioner repræsenterede befolkningens interesser, institutionerne var repræsentanter for noget, der er større end det enkelt individ. Fremtiden var ikke noget, man valgte individuelt, derimod blev der lagt vægt på fællesskabets forpligtigelser
2. 68´erne de aktive oprørere, født 1945-59
68´generationen er præget af et samfund med mobilitet og dynamik, blandt andet fordi ny teknologi betød opbrud i det traditionelle arbejde. Tiden var et oprør mod det gamle etablerede samfund med tro på traditioner og normer, nu blev det individuelle vægtet op. Aktivisme og græsrodsbevægelser blev alternative demokratiske kanaler og tilgange. Generelt var denne generation den mest politiske aktive og venstreorienterede generation i Danmark.
3. 1980´ernes nykonservatisme, født 1960-74
68´generation banede veje for individuelle muligheder, men blev bremset af en kort pessimistisk periode i slut 1970´erne og primo 1980´erne med økonomisk recession. Ud af, dette miks opstod en blanding af vægt på traditioner og det profilerede individ som tidsånd. Der var efterhånden en større forståelse for unges selvstændige valg og nye politiske deltagelsesformer fandt vej for eksempel brugerinddragelse og evalueringer af tilfredshed med samfundets institutioner. I stigende grad kom der fokus på at optimere egne interesser i forhold til den offentlige sektor
4. Ambivalens i 1990´erne og 2000´erne, født 1975-85
Denne generation voksende op i en tid med masser af muligheder, og de ville gerne vise, at de var i stand til at udnytte de mange muligheder. De fandt dog ikke rigtigt deres egne ben, måske fordi de manglede nøglen til at gøre valgene vigtige, og derfor blev alt ligegyldigt i dobbelt betydning. Selviscenesættelse og rolleskifte blev centralt og generationen havde et udvendigt forhold til politik, det handlede ikke om identitet og kultur, men om MIN rejse. Generationen havde generelt en lav politisk deltagelse og gemte sig måske bag en computerskærm
5. Nutidens unge: handlingsorienterede netværkere, født 1985 - 2010
Hvor alt stod åben for de unge i begyndelse og slutningen af årtusindet, satte den økonomiske krise eller finanskrisen en bremse for det totalt åbne rum. Nu handlede det om høj selvdisciplin, og om at udvise individuel ansvarlighed i konkurrencestaten. Man er nok sine egne valg, man skaber en rejse, en fortælling, men nogle valg er bedre end andre. Valg er vigtige, man skal tænke sig om og ikke pjatte med valgene. Der indfinder sig en nødvendig selvoptagethed og snigende sårbarhed – har jeg nu valgt rigtigt?
Fremfor at betragte det fælles bedste ud fra en traditionel demokratiforståelse, begynder man at generalisere om det fælles ud fra sig selv. Opfattelsen af samfundet som forpligtigelse og betingelse for det fælles bedste forsvinder. Demokrati opfattes som en dynamisk ramme for udfoldelse af individuelle valg sammen med andre. Man kommunikerer om og fremviser, hvad man gør på SoMe, det handler om individuel profilering i fællesskaber, ofte digitalt dokumenteret med selfie-stang. Nu handler det om ”mit eget fælles bedste:” Unge agerer selv for at gøre sig gældende i fleksible fællesskaber – og ser andre ud fra sig selv.
Det viser undersøgelsen
Undersøgelsen er opdelt på en række dimensioner, der belyser politisk deltagelse og demokratiopfattelse. Generelt er de unge ikke særligt politisk aktive ud fra en traditionel demokratiforståelse, hvor det handler om forpligtigende stabile fællesskaber og kampen for det gode samfund med samme grundlæggende rettigheder for alle borgere.
1. Demokratiske rettigheder er for abstrakt
Mindretalsbeskyttelse, mulighed for at deltage i demokratiet og ret til civil ulydighed overfor myndigheders urimeligheder er alle dimensioner på rettigheder i et demokrati.
Der er sket et fald i alle generationers vurdering af vigtigheden af demokratiske rettigheder fra 2004 til 2014, men de unge ligger på det laveste niveau af alle i 2014. Demokratiske rettigheder er ok, men er for abstrakte og spiller ikke noget særlig rolle for de unge.
Især 68´generationen sætter størst pris på de demokratiske rettigheder, mens de unge mere fokuserer på at følge egen samvittighed.
2. Gode medborgere?
At være en god medborger i et demokrati kan handle om at overholde loven, solidaritet med andre borgere, deltagelse i blandt andet valg og deliberation, det vil sige en villighed til via dialog at prøve at forstå hinanden.
Generelt mener folk, at denne demokratiske dimension er vigtig, men de unge ligger under gennemsnittet. De ældre er mere optagede af, at man skal opføre sig ordentligt i et demokrati end de unge er.
Kun 67% af unge 2014 finder, at det er vigtigt at stemme ved offentlige valg.
Kun 11% af unge finder det vigtigt at være aktiv i foreninger.
3. Hipt vigtigere end politisk interesse
Hvor interesserede er vi og hvor meget deltager vi i det politiske liv?
De ældre deltager typisk i det institutionelle demokrati som valgdeltagelse, kontakt til myndigheder og medlemsskaber, mens de unge generelt er mest aktive i enkeltstående og situationsbestemte sammenhænge, hvor man deltager i en demonstration eller støtter op om en enkelt sag, man finder vigtig.
Over 50% af unge tilkendegiver, at de ikke er interesserede i politik.
Kun 55% af de unge bruger dagligt medier til at få nyheder om politik. Gennemsnittet blandt alle deltagere ligger her på 79% og næsten 90% af ”de gamle” holder sig opdaterede politisk.
Unge har begrænset politisk interesse og begrænset deltagelse. Det ser ud til, hævder Andersen, at unge ikke skelner mellem, hvad der er politisk og almindeligt interessant – det er mere, hvad er hipt på givent tidspunkt, og så markerer man sig med sin tilkendegivelse på nettet. Det vigtigste er faktisk at markere sin tilstedeværelse. På sociale medier er opdateringerne formentlig vigtige for at være tilstede, mere vigtige end det politiske engagement.
4. En tolerant generation
Tolerance handler om synet på andres rettigheder, for eksempel etniske gruppers ret til at holde offentlige møder.
Her er unge markant mere tolerante end resten af befolkningen. Andersen tolker det således, at der er vigtigt for unge at bevæge sig i dynamiske netværk og afprøve grænser for at demonstrere selvstændighed og initiativ i jagten på den gode fortælling om deres eget liv. Derfor har de selv behov for en stor tolerance i forhold til tilladt adfærd og møder i øvrigt mange flere forskellige mennesker end tidligere generationer.
5. Fremmedgørelse og tillid
Tillid handler om det, som kaldes social kapital, om vi har tillid til, at vi har indflydelse og kan stole på hinanden og de offentlige myndigheder.
Generelt oplever borgere, at det politiske system rykker længere væk i perioden 2004-14, men unges tillid til andre ligger markant under gennemsnittet. De unge føler sig fremmedgjorte i forhold til traditionelle demokratiske kanaler og politikere.
Til gengæld har de unge stor selvtillid i forhold til, om de kan få indflydelse, formentligt baseret på deres erfaringer i netværksbaserede midlertidige - ofte digitale – fællesskaber. Spørgsmålet er, om disse erfaringer reelt kan det oversættes til politik deltagelse.
Unge mener i øvrigt, at de udmærket kan følge med i politik, men har ikke nødvendigvis et højt informationsniveau – deres indsigt og holdninger baserer sig mere på følelser og fornemmelser via sociale medier, vurderer Andersen.
6. Fremtidspessimisme og mistillid
Har vi tiltro til, at til politikerne træffer rigtige beslutning og ikke bare er involveret i politik for egen vinding skyld?
Tiltroen til politikere er faldet generelt fra 2004 til 2014 til, at kun 45% mener, at politikerne træffer rigtige beslutning – det vil sige, at mistilliden til politikerne er vokset. Det er altså ikke et entydigt ungdomsfænomen, selv om de unge ligger lavest på denne dimension med 39%.
Andersen vurderer, at unge tager demokrati for givet, det er ikke noget man behøver engagere sig i eller kæmpe for. De har generelt et meget ureflekteret forhold til demokrati og politik. Troen på egne evner bunder ikke i viden eller interesse for politik. Politik opfattes snarere som en platform for aktiviteter blandt mange andre – med henblik på at finde projekter eller genveje til en spændende personlig biografi.
I forhold til en vurdering af, hvordan demokratiet vil fungere om 10 år, er det blandt alle grupper en tiltagende kritisk indstilling. Igen er det dog de unge, som er mest kritiske og pessimistiske. Demokratiet er ifølge Andersen næppe noget, de unge tænker, at man behøver at engagere sig specielt meget i eller kæmpe for. Måske er det med demokratiet noget, de unge mest af alt tager for givet.
7. Danske unge særlige?
Set i forhold til andre europæiske unge, ligger danske unge lavest i vurdering af vigtigheden af demokratiske rettigheder, til gengæld er de den mest tolerante gruppe. Det viser data fra et internationalt netværk ISSP, der hvert år indsamlet data om politiske og sociale forhold i 47 medlemslande.
Danske unge har den størst selvtillid i politiske sammenhænge – man kan gøre sig gældende hvis det skulle være.
De er mest kritiske i vurderingen af offentlige myndigheder og velfærdsstatens serviceniveau. Andersen spørger, om der er tale om en forkælet dansk velfærdskultur - måske på grund af de unges egne erfaringer med og kritik af uddannelsessystemet.
Konklusionen i forhold til unge i de andre europæiske lande er, at de danske unge har en svag demokratisk kultur, mens den politiske kultur er stærk. Det vil sige at politisk aktivitet måske finder sted i midlertidige digitale netværk, som ikke nødvendigvis er demokratiske i traditionel forstand.
Er unge demokratisk dovne?
Andersens samlede konklusion er, at danske unge er demokratiske dovne, men ikke antidemokratiske. Men opfattelse af vigtigheden af den demokratiske kultur er i frit fald og der er et begrænset blik for det fælles bedste. Måske er demokrati og politik ikke vigtige kategorier i fremtiden i forhold til fælles bedste? Måske vil der opstå alternative former for magt i stedet for de traditionelle demokratiske? Dermed forsvinder ”Det gode samfund” som sammenfattende utopisk forestilling og afløses af en forestilling om det, der kunne blive ret fedt.
I en traditionel demokratiopfattelse tages der udgangspunkt i den generaliserede anden – hvad er det fælles bedste for alle borgere som sådan. I stigende grad tages der udgangspunkt i det generaliserede selv. Deltagerkultur tager udgangspunkt i erfaringer, det der er godt for mig, kan måske også være godt for andre. Og borgere kan producere information til hinanden via de sociale medier ud fra borgerens forestilling om noget bedre.
Det er nemt at deltage i de skiftende netværk på de sociale medier, og man kan i processer formulere, det som er det fælles bedste lige her og nu for mig eller os. Så nok er danske unge demokratiske dovne men måske innovative, idet de gør erfaringer i deltagelsesbaserede netværk.
Andersen er ikke optimistisk i forhold til demokratisk dovenskab i form af sofavælgere og kyniske kritikere, der underminerer politikernes selvtillid uden nåde. For de dovne støtter vinderne – altid, i stedet for at være med til at skabe det gode samfund. Men indrømmer Andersen i forhold til de unges tolerance og deltagelse i rummelige og innovative processer; de nye fællesskaber kan blive gode, selvom de ikke nødvendigvis er demokratiske.
Mit eget fælles bedste er værd at læse, hvis man ønsker at forstå de unges opfattelse af demokratisk deltagelse og dermed få blik for de udfordringer, som det traditionelle demokrati og de traditionelle demokratiske institutioner kan stå overfor i fremtiden.
Johannes Andersen – Mit eget fælles bedste. Om unge, demokrati og politisk deltagelse
2017 Hovedland
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Læs: 10 tips til rekruttering og fastholdelse af nutidens og fremtidens unge - Use ME or Loose ME!
Følg mig her: