Med til krammeparty?
I en flydende individualistisk fremtid opstår behov for at mødes og nusse
Bragt i Århus Stiftstidende juli 2018
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Et nyt fænomen er dukket op i USA: Cuddleparties, som vel bedst oversættes med kæle- eller krammefester. Folk, som ikke kender hinanden på forhånd, mødes til fester for at nusse med hinanden, ikke som seksuel aktivitet men for, ja at kæle. I en tid, hvor folk flytter rundt efter job og uddannelse og singlelivet måske mere byder på flere one night stands end trygt nusseri, er der åbenbart opstået et behov for at mødes i trygge rammer og kæle.
Først og fremmest tak for individualiseringen! For få generationer siden var man mere eller mindre tvunget til at blive i dårlige ægteskab, finde sig i hvad som helst på arbejdspladsen, og man havde i de fleste miljøer meget begrænsede muligheder for at vælge sit eget liv. I dag kan vi vælge job, uddannelse, partner(e) og seksuelle præferencer takket være velstand, normbrud, p-piller og et velfærdssamfund, der griber os og gør det muligt for eksempel at leve som singleforældre. I bekymringen over nutidens udfordringer med stress, rodløshed og ensomhed, glemmer vi måske let, at det næppe var ”meget bedre i de gode gamle dage.” Nok var livet mere stabilt og måske trygt med fast arbejde, familie, bopæl og nærhed, men båndene, økonomien, normer og forventninger kunne også være ganske snerrende og undertrykkende.
På HBO Nordic sendes i denne tid den anbefalelsesværdige og dybt foruroligende serie ”The Handmaid´s Tale”. Serien viser et skræmmebillede af et fremtidssamfund, hvor det er gået helt galt med fertiliteten. Derfor må de sjældne fertile kvinder fungere som tjenerinder og funktionelle underliv i barnløse familier. Et mandsdomineret samfund, hvor kvinder adlyder mænd – et virkeligt ”kvinder tilbage til kødgryderne” scenarie, som reaktion på vores tid med seksuel frigjorthed, accept af homoseksuelle, kvinder på topposter og mulige miljøpåvirkninger af fertiliteten.
Den underliggende musik er, at det blev for meget og for løssluppet i senmoderniteten! ”Der er frihed TIL og der er frihed FRA,” belærer den strenge Aunt Lydia de unge tjenerinder. I anarkiets dage var der frihed TIL, nu er der frihed FRA. Det er guds gave, undervurder den ikke!”. Og måske har hun en pointe – frihed til at vælge hvad som helst og gøre hvad, der passer os, kan vel blive belastende, især hvis man får ensomhed med som følgesvend? Som Trille synger i en efterhånden meget gammel vise. ”Frihed si'r de og frihed, det er det, hva skal jeg bruge den til? Det er frihed til at være helt alene.” Der ER måske flere slags frihed?
Balancen mellem individuel frihed og forpligtigende fællesskab har altid været et interessant filosofisk tema. Pendulet sviger i disse år mest mod individualisering, hvor JEG på godt og ondt er min egen lykkes smed. Uendeligt med muligheder for at vælge og skille sig ud, men også med tilsvarende risiko for at stå alene og være sårbar i perioder af vores liv. Måske man kan score 250 digitale kram i form af likes på de sociale medier, men mangler en at holde i hånd med. Derfor vil vi sikkert i fremtiden opleve flere nye former for fællesskab, hvor vi kan få en følelse af at høre til i et fællesskab, om ikke andet så for en tid. Og her kommer krammefester ind som en mulighed. Mennesket har brug for berøring. Når vi berøres udløses det stressberoligende stof oxytocin. Videnskabelige undersøgelser viser, at et liv uden fysisk kontakt med andre mennesker - såkaldt ”hudsult” øger risikoen for sygdom og tidlig død. Lige meget hvor individuelle, vi nyder at være, ser det ud til, at vores biologi sætter en grænse. Så skal vi holde til alt den herlige frihed TIL, kan vi måske alle indimellem få behov for at tage med til krammeparty?
Følg mig her: